I tre år har Peter Waaben Thulstrup, som er lektor i kemi og tillidsrepræsentant i den akademiske fagforening DM på Københavns Universitet ikke haft varmt vand i hanerne på sit laboratorium på H.C. Ørsted Instituttet, hvor kemikerne og fysikerne fra Københavns Universitet bor.

- Vi lever med det, men det er bestemt ikke optimalt, siger Peter Waaben Thulstrup lakonisk.

Bare 500 meter væk ligger ellers den enorme Niels Bohr Bygning, som skal huse den førende forskning og undervisning for det naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet.

Niels Bohr Bygningen skulle have stået færdig i 2017, men har været ramt af forsinkelser i nu seks år. Egentlig skulle bygningen stå klar til, at Københavns Universitet kunne overtage den her i april. Men det er ikke realistisk at nå, vurderer flere eksperter.

Inden universitetet overtager, skal bygherren Vejdirektoratet nemlig lave 109 test af bygningen for at sikre, at strøm, vvs, brandspjæld, ventilation og andre ting fungerer, som de skal. Foreløbig er der lavet 13 test siden november. Indtil videre er tre bestået. Det viser en aktindsigt, DR har fået.

Og det er urealistisk, at man når at lave og få godkendt de resterende 106 test inden udgangen af april, siger Lene Faber Ussing, som er viceinstitutleder for BUILD ved Aalborg Universitet.

- Det skal ikke være ret kompliceret, hvis det skulle kunne lade sig gøre. Så umiddelbart tænker jeg, at det lyder meget voldsomt, siger hun.

Den vurdering er hun ikke alene med.

- Det kommer til at tage længere tid at færdiggøre de test, end der er lagt op til med den nuværende tidsplan, siger Kim Haugbølle, som er seniorforsker ved BUILD på Aalborg Universitet og en af landets førende eksperter i myndighedsrådgivning om byggeri.

Konsekvenser for forskningen

De ansatte på H. C. Ørsted Instituttet er end ikke begyndt at tænke på at pakke flyttekasser. Og det er ikke kun det manglende varme vand, der er et problem ved at bo i de gamle bygninger.

Ventetiden har også fået konsekvenser for Peter Waaben Thulstrup og hans kollegers forskning.

- Vi må udsætte større projekter, som ville kræve renovering af vores eksisterende laboratorier. Vi har været nødt til at installere nye instrumenter her, som nu bliver dyre at flytte, siger han.

Og det er ikke kun forsinkelser i forskningen, som påvirker Peter Waaben Thulstrup og hans kolleger.

- Det, der fylder mest, er usikkerheden om, hvad der skal ske, hvornår det skal ske, og hvilke vilkår vi flytter ind på, siger han.

- Vi frygter, det bliver dyrt for Københavns Universitet at tilpasse bygningen, så den bliver funktionel for os, men vi er også bekymrede for, om arbejdsmiljøet vil blive i orden.

Bygherre: Vi gør alt, hvad vi kan

I 2017 overtog Vejdirektoratet byggeriet fra Bygningsstyrelsen efter en række problemer med byggeriet.

Derfor er det Vejdirektoratet, som skal sætte en dato på, hvornår de mange forskere kan flytte ind i de helt nye laboratorier.

Men der ligger ikke for nuværende en konkret dato, siger Erik Stoklund Larsen, som er anlægsdirektør i Vejdirektoratet.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at blive færdige med byggeriet, og de test vi skal lave. Vi gør det i samarbejde med Københavns Universitet, og vi gør det så hurtigt som muligt, siger han.

Peter Thulstrup Waaben er dog ikke overbevist om, at han kan begynde at pakke flyttekasserne lige foreløbig.

- Hvis man kigger tilbage i historikken her de sidste 10 år, så der går nok en rum tid endnu.

Niels Bohr Bygningen kommer til at koste mere end fem mia kroner. Væsentligt mere end det oprindelige budget.

Hvorfor går det så tit skævt med de store byggeprojekter? Det kan du høre mere om i Orientering Udsyn her: