To milliarder til sundhedsvæsenet havde været bedre end én. Men det havde ikke været dobbelt så godt, siger ekspert

Det er nu op til regionerne at finde ud af, hvordan pengene skal bruges.

Det er nu op til regionerne at fordele pengene (Foto: Grafik: Katrine Holst Nielsen)

Én milliard er godt. To milliarder ville også være godt. Men ikke dobbelt så godt.

Sådan lyder analysen fra Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, efter at Folketinget i går blev enige om en "coronavinterpakke" i finansloven, som sikrer en ekstra milliard kroner til det pressede sundhedsvæsen.

- For en milliard kan man få rigtig meget personaletid. Det er jo lønkroner, det er ekstrabetaling, og det er jule- og vintertillæg til en trængt sektor, der har knoklet hårdt de sidste tre-fire år. De ville kunne mærke et lønloft, som der vil blive behov for de næste tre-fire måneder, siger Jes Søgaard.

Det er regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, der er blevet enige om den ekstra pose penge. Pengene er ekstraordinære midler, hvis primære funktioner er at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene.

- Jeg vil sige det sådan, at to milliarder havde været bedre end én. Men det havde ikke været dobbelt så godt. Man kan nå rigtig meget med én, og det betyder først og fremmest, at man skal forsøge at undgå at smøre dem for tyndt ud på brødet. Vi skal have nogle penge ud til de forskellige faggrupper, og jeg er faktisk ikke sikker på, at man kunne få dobbelt så meget personaletid med to milliarder, siger Jes Søgaard.

- Det handler om, at der simpelthen er et bestemt antal sygeplejersker og bioanalytikere, og derfor mener jeg, at en milliard er meget fornuftigt.

Sygehusene ved bedst

Det er nu op til regionerne at beslutte, hvor pengene i sidste ende skal bruges. Det skal ske i dialog med de faglige organisationer.

Og netop dét er en vigtig pointe, påpeger Jes Søgaard.

- Der må ikke gå for meget arbejdsmarkedspolitik i det her. Det er vigtigt at huske, at det er en covid-19-krisepakke, og derfor tror jeg, at der på de enkelte sygehuse lige nu laves opgørelser over, hvor skoen trykker mest.

Sådan lød det i går fra Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Derfor er det også svært for Jes Søgaard at vurdere, hvor pengene kommer til at få mest gavn.

- De ved meget mere om det ude hos de enkelte sygehusdirektioner, og de informationer må gå opad til regionen og videre til forretningsudvalgene og i de enkelte regionsråd, og så må de bruge den viden, når de forhandler med medarbejdergrupperne.

Politisk analytiker: Partier pressede på

Jes Søgaard siger, at rent politisk sender det et signal til sundhedsvæsenet om, at man anerkender, at branchen er spændt hårdt for.

Samme analyse kommer fra Pia Glud Munksgaard, der er politisk analytiker i DR Nyheder.

Hun understreger dog, at idéen til en coronavinterpakke i højere grad blev født i støttepartiernes have - og ikke så meget regeringens.

- Jeg tror, at man skal sige, at regeringen sagde, at man gerne ville have en vinterpakke, efter de havde været under massivt pres fra både SF og Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne.

- For de partier har det været helt afgørende, at man fandt nogle penge, der kunne komme til hjælp ude i sundhedsvæsenet, siger hun.

FacebookTwitter