Millioner af historiske luftfoto digitaliseret: Kan udpege forurening og afgøre nabostrid

Det Kongelige Bibliotek har brugt otte år på at digitalisere millioner af luftfoto.

Mette Colding Dahl, forskningsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek, kigger på gamle luftfotos af Grindstedværket, som Region Syddanmark har brugt aktivt i deres håndtering af sagen. (Foto: Claus Rud © dr)

De tusinder af tønder med giftigt spildevand er alle vegne på det gamle luftfoto af Grindstedværket, som Jørn K. Pedersen har fundet frem på skærmen.

- Der hvor der har været ledig plads, og hvor man ikke lige har skullet køre, der har man parkeret tromler.

Som civilingeniør arbejder Jørn K. Pedersen med forureningssager i Region Syddanmark, og sagen om Grindstedværket er en af Danmarkshistoriens værste. Konsekvenser kan stadig ses i dag. Eksempelvis i Kærgård Klitplantage, hvor 286.000 kubikmeter giftigt spildevand blev deponeret i perioden 1956-1973, og hvor der i dag er opholdsforbud.

  • Grindstedværket fotograferet af Odense Luftfoto i 1952. Zoomer man ind på billedet, er det muligt at se tønder på alle dele af grunden. (Foto: Odense Luftfoto © 'Danmark set fra Luften' - Det Kongelige Bibliotek)
  • - Det værste, jeg har set, er alle de her tromler på det gamle Grindstedværket. Det er oplag på tusindvis af tromler, som vi kan se på billeder fra ’50'erne primært, fortæller Jørn K. Pedersen fra Region Syddanmark. (Foto: Claus Rud © dr)
1 / 2

Da Region Syddanmark blev født i 2007 overtog den samtidig ansvaret for oprydningen efter Grindstedværkets forurening. Et arbejde, der stadig pågår. Her har gamle luftfoto fra 1950'erne og frem været et særdeles nyttigt værktøj. De har bidraget med informationer, som ikke kan findes i andre former for optegnelser og tegninger.

- Ved normale forureninger er det et afgrænset område, hvor man for eksempel har arbejdet med kemikalier og spildt det. Her har vi et stort areal på måske 15-20 hektar, og det, at der ligger tromler over det hele, fortæller os, at det er hele arealet, der kan være forurening på, forklarer Jørn K. Pedersen.

- Det hjælper os til at forstå, hvor kompliceret en forureningssituation vi har med at gøre.

Luftfotoene stammer fra Det Kongelige Biblioteks samling, men samlingen har aldrig været sorteret geografisk, så derfor har det ofte været en langvarig affære at finde de relevante billeder. Derudover var der ingen garanti for, at alle billederne fra det efterspurgte område blev fundet. Nu er hele samlingen dog blevet uploadet til et digitalt danmarkskort.

- Det bliver en kæmpe hjælp, at de her luftfoto er blevet digitaliseret og efterhånden placeret korrekt på kortet, så vi kan finde dem, siger Jørn K. Pedersen.

Millioner af billeder

Digitaliseringen af Det Kongelige Biblioteks enorme samling af 4,5 millioner luftfoto begyndte i 2012, og i denne uge blev de sidste billeder uploadet til kortet 'Danmark set fra Luften'.

Derfor kan enhver nu tilgå samlingen og zoome ind på fortiden.

Projektet har fra starten haft kulturhistoriske interesser for øje. Bibliotekets ansatte har dog været klar over, at en digitaliseret samling også kunne bruges professionelt, fortæller forskningsbibliotekar Mette Colding Dahl.

Hun har selv oplevet at have en desperat entreprenør i røret.

- De var stødt på en grusgrav under gravearbejdet, og nu ville de bare gerne have alle billeder fra det område - og det skulle gå meget hurtigt - for han ville gerne vide, hvor langt den grusgrav gik ud, fortæller hun.

- Og det er jo klart, for han har givet et eller andet tilbud på den her opgave, og hvis han pludselig står overfor en helt anden sag, hvor det rent faktisk er en grusgrav, som han har sagt ja til at bygge i, så holder budgettet ikke.

Men nu kan desperate entreprenører og andre altså selv gå på opdagelse i historien.

- Vi går ud fra, at vi ikke længere får den slags henvendelser om et par år, for så finder folk det på nettet, siger Mette Colding Dahl.

Gamle syrebade og olietønder

Søren Bomholt er en af dem, der jævnligt zoomer ind på det digitale billedarkiv.

Han er partner og teamleder i DJ Miljø & Geoteknik og laver blandt andet miljøundersøgelser af grunde forud for byggeri. For ham er de gamle sort-hvide billeder til stor gavn, ja faktisk "uvurderlige".

Med dem kan han helt konkret se, hvordan et område har udviklet sig - hvor der har ligget bygninger, hvad der er blevet bygget til og hvornår, eller hvordan eksempelvis kemikalier blev opbevaret.

- Så ved jeg, hvor jeg skal have mit fokus, når jeg skal tilrettelægge min undersøgelse, så jeg ikke bare laver den i blinde, forklarer han.

Kvaliteten på luftfotoene er af så høj kvalitet, at der kan zoomes ind på detaljer. Denne tank på et billede fra 1939 opdagede Søren Bomholt forud for en miljøundersøgelse af en grund i Ringe. "Så giver det mening at lave en eller to boringer med formål at undersøge både jorden, men også grundvandet i forhold til, om der skulle være sket en lækage – enten fra tanken eller rørføringen fra tanken og ind i bygningen," siger Søren Bomholt. (Foto: Sylvest Jensen Luftfoto © 'Danmark set fra Luften' - Det Kongelige Bibliotek)

Det gjorde han blandt andet med en sag i Ringe (se billedet ovenover), hvor der skulle laves boliger på grunden, hvor byens jernstøberi havde ligget.

- Så går vi ind og finder de her forureninger, som bliver renset op, og der bliver kørt jord væk. I dag står der nogle rigtig fine bygninger, hvor familier, især børnefamilier, ikke skal være bange for at færdes, fordi grunden står fin og ren, siger han.

I 1939 lå jernstøberiet i Ringe på denne grund - i dag er der boliger. Ved hjælp af luftfotos kunne jordforureningen udpeges og renses. Træk i den blå slider og se forskellen på grunden i 1939 og i dag. (Foto: Sylvest Jensen Luftfoto © 'Danmark set fra Luften' - Det Kongelige Bibliotek / Foto: Claus Rud © dr)

Ifølge Søren Bomholt er gamle luftfoto et værktøj, som virksomheden benytter i langt de fleste sager. Ikke sjældent gemmer der sig overraskelser i historien.

- Vi har haft nogle sager, hvor vi nærmest har fået et chok, når vi har set billederne. Hvor der har været gamle syrebade og olietønder, der har ligget spredt og smidt ud over det hele. Det er nogle gange lidt et chok at se, hvordan man har behandlet eller ikke har haft fokus på miljøet tidligere, som man har i dag, siger han.

Tøjsnor fra 80'erne afgørende i nabostrid

Det er ikke kun til at identificere potentielle forureninger, at de historiske luftfotos kan være afgørende.

Landinspektør Jimmy Donbæk Jensen bruger det til eksempelvis at afgøre nabostridigheder om, hvor skellet går. Hvor den ene part mener at have vundet hævd over jordstykket.

- Der kan luftfoto være brugbar information i forhold til at se, hvordan det så ud tilbage i tiden, og hvem der brugte jorden, siger han.

For nylig har han haft en sag, hvor luftfoto fra slutningen af 1980'erne gav et praj om, hvem af de to ejendomme, der havde ret.

- Der kunne jeg se, at der gik en tøjsnor fra gavlen af den gamle lade og x antal meter ud på den jord, der var en tvist om. Når man står og ser på det i dag, så er det helt bevokset og uden noget, der fortæller noget om, om den ene eller anden side har brugt det.

Facebook
Twitter