Millioner til gulve, der hjælper ældre

Gulvene på det nye plejecenter Bertram Knudsens Have i Kolding kan sørge for hjælp, hvis de ældre falder.

Hvis en beboer falder om på gulvet på det nye plejecenter Bertram Knudsens Have, kan gulvet kalde efter hjælp. (© colourbox)

De ældre, der flytter ind på det kommende ældrecenter Bertram Knudsens Have i Kolding, kan se frem til mødet med en masse ny teknologi.

Seniorudvalget besluttede på et møde onsdag at bruge 7,4 millioner kroner på gulve, der fortæller personalet, hvis en beboer falder om og andre velfærdsteknologiske hjælpemidler.

Det skriver Jydske Vestkysten.

De mange millioner var afsat på budgettet for 2011, men blev ikke brugt og derfor bliver de nu brugt på velfærdsteknologi på Bertram Knudsens Have.

De nye såkaldte censorgulve koster knap fem millioner kroner.