Millionsvindel i Socialstyrelsen: Britta Nielsen straffes med fængsel i 6,5 år

Britta Nielsen modtog dommen. Anklagerne havde krævet otte års fængsel.

Britta Nielsen straffes med fængsel i 6,5 år for bedrageri begået i en årrække mod sin arbejdsplads i Socialstyrelsen og Socialministeriet. (Foto: Phill Magakoe © Scanpix)

65-årige Britta Nielsen straffes med fængsel i seks et halvt år.

Sådan lyder dagens dom fra Københavns Byret.

Samtidig konfiskeres 113 millioner kroner, diverse usb-stik og et dokument vedrørende betalingsmodtagere af sats-puljer.

Sagen er blevet kaldt helt usædvanlig, fordi Britta Nielsen gennem 25 år udnyttede sin stilling i

Socialstyrelsen
til at overføre i alt 117 millioner kroner til sig selv. Og netop det lægger retten vægt på i sin afgørelse:

- Retten har ved

strafudmålingen
blandt andet lagt vægt på beløbets størrelse, at der er tale om 298 overførelser foretaget i en meget lang gerningsperiode fra 1993 til 2018, lyder det i dommen.

- Der lægges også vægt på, at tiltalte tog pengene fra sats-puljerne, der var beregnet til projekter for udsatte og svage borgere og i den forbindelse misbrugte sin offentlige stilling.

Som ved de andre retsmøder i sagen, var alle pladser i byrettens retssal 60 besat med almindelige tilhørere og mediefolk.

Britta Nielsen var også selv til stede ved domsafsigelsen. Hun modtog dommen stående ved rettens midterste stol og havde på forhånd fået skænket et glas vand af sin forsvarer Nima Nabipour.

Britta Nielsen straffes også for dokumentfalsk.

Straffes ikke efter særlig skærpende paragraf

Det var retsformand Vivi Sønderskov Møller, der læste hele dommen mod Britta Nielsen op.

Under retssagen har hun forsvaret sig med, at der ikke blev ført kontrol med hendes arbejde i

Socialstyrelsen
, at hun selv kunne både godkende og sende projektmidler til udbetaling, og at det derfor blev en afhængighed for hende at tage penge til sit eget forbrug.

Men det har ikke været formildende i rettens øjne.

- Retten har ikke fundet grundlag for at tillægge det betydning ved

strafudmålingen
, at kontrollen var
mangelfuld
, og at der ikke var den fornødne funktionsadskillelse i Tilskudsadministrationen, lyder det i dommen.

Men selvom retten mener, at det begåede bedrageri er 'særdeles groft', så bliver Britta Nielsen ikke straffet efter en særligt

skærpende
paragraf
, der kunne forhøje hendes straf endnu mere.

- Efter en samlet vurdering af kriminalitetens karakter og udførelsesmåde, finder retten ikke, at der foreligger særdeles

skærpende
omstændigheder, lyder det.

'Støvsugede kynisk kasserne'

Sagen mod Britta Nielsen skulle have været afgjort allerede i november sidste år.

Men retssagen blev

udskudt
flere gange. Dels fordi Britta Nielsen undervejs blev syg og måtte hentes i ambulance, men også på grund af juridisk diskussion om en frivillig udleveringsaftale fra Sydafrika.

For havde Britta Nielsen fået den rette

vejledning
i Sydafrika, før hun underskrev? Og vidste hun, at den hurtige udlevering ville betyde, at hun kunne få en længere fængselsstraf?

På grund af de mange aflysninger nåede sagen først sin afslutning i sidste uge.

Her plæderede de to anklagere for, at retten skulle idømme Britta Nielsen mindst otte års fængsel for

bedrageriet
.

- Der er tale om en af de groveste økonomiske sager, vi nogensinde har set i Danmark, sagde anklager Kia Reumert under proceduren.

Ifølge anklageren støvsugede Britta Nielsen

statskassen
for penge og stjal
systematisk
fra samfundets svageste.

- Hun overførte ikke penge for at få mad på bordet derhjemme. Over 300 gange overførte hun penge til sig selv for at leve et liv i luksus.

Forsvarsadvokat
Nima Nabipour mente til gengæld, at omkring fire til seks års fængsel ville være passende.

Dels på grund af Britta Nielsens høje alder, og fordi sagen har været hård ved hende og familien. Men også fordi der ingen kontrol var i

Socialstyrelsen
med de pengeoverførsler, der skete fra
satspuljen
.

- Man kan forestille sig, at der står en kuffert fyldt med penge i

Socialstyrelsen
. Man tager den, og ingen opdager det. Dagen efter står der en kuffert igen. Stadig opdager ingen, at man tager den, sagde Nima Nabipour for en uge siden i retten.

Børn tiltalt for groft hæleri

Mens anklagerne og forsvarer Nima Nabipour var ved at afslutte deres procedurer ved det sidste retsmøde mod Britta Nielsen, landede anklageskriftet mod hendes børn i indbakken hos landets

medier
.

De er tilsammen tiltalt for

uberettiget
at have modtaget mere end 50 millioner kroner fra deres mor.

Pengene menes at stamme fra

svindlen
i
Socialstyrelsen
.

Karina Jamilla Hayat (t.h.) skal i denne uge afgive forklaring i hælerisagen. Hun har i et interview fortalt, at de har modtaget penge til heste og en bil fra deres mor. (© Kanal 5/Discovery Networks Danmark)

Ifølge tiltalen modtog den i dag 39-årige søn, Jimmy Hayat, penge eller aktiver af Britta Nielsen for cirka 10,7 millioner kroner fra 2008 til 2018.

Han er samtidig tiltalt for at have hjulpet sin mor med at skjule penge - blandt andet ved at overføre cirka 900.000 kroner til en advokat som betaling for et hus i Sydafrika.

Sønnen har siddet

varetægtsfængslet
siden november 2018.

Britta Nielsens to døtre - Samina og Jamilla Hayat - er tiltalt for at have modtaget henholdsvis 37,2 og 3,5 millioner kroner, som stammede fra kriminalitet.

Samina Hayat har primært brugt pengene i hesteverdenen, mens Jamilla Hayat blandt andet har fået betalt sit rækkehus i Hvidovre og nogle biler.

Sagen mod de tre børn begynder i marts ved Retten i Glostrup.

De nægter sig skyldige.

Facebook
Twitter