Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at ændre anbefalingen om afstand fra to til én meter bliver mødt af hård kritik fra en række af landets patientforeninger.
Diabetesforeningen, Lungeforeningen, Hjerteforeningen, Muskelsvindfonden og Cystisk Fibrose Foreningen, der samlet har mere end 225.000 medlemmer, frygter, at det bliver overordentligt svært at leve med den nedsatte afstand.
For mens mange danskere nu har Sundhedsstyrelsens grønne lys til at stimle tættere sammen, skal personer i risikogrupper stadig sørge for at holde to meters afstand til andre mennesker i det offentlige rum.
- Det er jo ren teori. Der skal jo to til at holde afstand. Så jeg ved ikke, hvad meningen er fra Sundhedsstyrelsens side. Skal man gå rundt med en tatovering i panden, hvor der står, at man er særligt sårbar? siger Jørgen Lenger, udviklingschef i Muskelsvindfonden.
De to meter var ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, et forsigtighedsprincip. Men den forsigtighed er ifølge Jørgen Lenger gået fløjten med ændringen af anbefalinger.
Han påpeger, at det netop er personer i risikogrupper, som i starten af epidemien blev opfordret til at tage særlige forholdsregler for at beskytte dem selv mod smitte, fordi de er i farezonen for at udvikle et hårdt sygdomsforløb, hvor intensivbehandling kan blive nødvendig.
- Sundhedsstyrelsen spreder frygt blandt vores medlemmer, fordi de ikke føler, at der bliver taget hensyn til dem længere, siger Jørgen Lenger.
Hos Cystisk Fibrose Foreningen er man også bekymrede. For det er svært at se på personer, om de går rundt med sygdomme, der bringer dem i risikogruppen.
- Hvis man er ude at gå en tur, og vi ved, vi kun skal holde en meters afstand, så bliver det jo svært at se, hvem vi skal holde en meters afstand til, og hvem vi skal holde to til, siger foreningens direktør, Helle Ousted.
Frygter at blive svinet til
Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder, at personer i risikogruppen kan tage på arbejde, passe børnebørn, deltage i sociale sammenhænge, fællesskaber og foreningsliv.
Det har de kunnet gøre med en vis tryghed under epidemien, fordi anbefalingen til alle var en afstand til andre mennesker på to meter.
Men nu skal dem i risikogrupper altså selv tage ansvar for, at alle andre holder afstand til dem. Og det er ikke så ligetil, som det måske lyder, melder samtlige af de fem patientforeninger.
- Det er ikke alle, der synes, at det er lige sjovt at være ham den sure, der beder andre om at holde afstand. Det kan godt være lidt vanskeligt, når der er åbnet op, og vi må komme tættere på hinanden, at man så er den, der siger det, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen med 130.000 medlemmer.
Samme melding kommer fra Lungeforeningen.
- Man bliver nødt til at sige til nogle, at man behøver lidt større afstand, og det støder måske nogen, siger Torben Mogensen, bestyrelsesformand for Lungeforeningen.
Hos Muskelsvindfonden har nogle medlemmer ikke bare oplevet utilpashed ved at skulle sige den slags til andre.
- Jeg har hørt om folk, der er blevet svinet til af folk, som de har bedt om at rykke sig lidt. Det er ikke så nemt at sige til sårbare grupper, at de bare skal bede andre om at holde afstand, siger Jørgen Lenger.
De kan tage en maske på
Hos Sundhedsstyrelsen lyder svaret, at man som udgangspunkt selv må gøre andre opmærksomme på det, hvis de står for tæt.
- Vi anbefaler, at de holder afstand og beder andre om at tage hensyn til dem, siger Camilla Ratchke, centerchef i Sundhedsstyrelsen.
- Jeg synes, at det er okay at sige til andre, at ’jeg er i risiko for at blive mere syg, end du er’, siger hun.
Derudover kan personer i risikogruppen også vælge at tage andre midler i brug.
- Hvis man føler sig tvunget til i nogle situationer at være i fora, hvor der er mange mennesker – det kan være, man er tvunget ned i supermarkedet – så kan man anvende en barriere. Man kan bruge en maske, siger Camilla Ratchke.
Centerchefen understreger samtidig, at anbefalingen om afstand på en meter ikke betyder, at man kun skal holde sig en meter fra andre. Afstanden må meget gerne være længere. Og så har hun en opfordring til alle danskere:
- Jeg vil stadig appellere til, at befolkningen er klar over, at der er mennesker, der risikerer at få et alvorligt sygdomsforløb. At de respekterer og accepterer at holde yderligere afstand, siger hun.
Retningslinjerne er ikke den rette vej alene
Sundhedsstyrelsen understreger samtidig, at det er fornuftigt at lytte til sig selv, hvis man er utryg eller frygter smitte.
- Retningslinjerne i sig selv er ikke nødvendigvis den rette vej alene. Man skal også vurdere sin risiko og tage dialogen med sine omgivelser. Så jeg synes egentlig, at vi prøver at få en balance med at få aktivitet i samfundet, ud fra hvad der er sundhedsfagligt muligt, siger Camilla Ratchke.
Samtidig med at flere og flere danskere igen kan gå på arbejde, fra næste uge kan gå på caféer, restauranter og værtshuse, og samtidig stimler tættere sammen, frygter flere kronisk syge i risikogrupperne, at de bliver mere isolerede.
- Patienterne føler, at vi tidligere løftede ansvaret i flok, men nu står de mere alene med det. De føler sig i virkeligheden mere isolerede, end de var for en uge siden, siger Anne Kaltoft fra Hjerteforeningen.
Her gælder der stadigt minimum to meters afstand:
- •
Hvis der er tvivl om luftvejssymptomer hos en selv eller den anden, for eksempel hvis man på vej hjem fra arbejde føler sig sløj, hvis man synes den anden ser forkølet ud osv.
- •
Ved besøg på plejecentre, sygehuse, hos personer med særlig risiko mv.
- •
Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, for eksempel sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse m.v.
- •
Ved aktiviteter i bevægelse, for eksempel en rutsjebane.
- •
Ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum, dårlig udluftning m.v., for eksempel kælderlokaler, skakter m.v.