Hvis nitratniveauerne i vores drikkevand sænkes, kan det have positive konsekvenser for antallet af tarmkræfttilfælde og samfundsøkonomien.

Det viser ny forskning lavet af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der er udgivet i tidsskriftet Science of the Total Environment.

Nitrat findes i drikkevandet i hele landet, men nogle steder er der markant større koncentrationer end andre.

På landsplan er det i gennemsnit hver femte dansker, der drikker vand med nitratkoncentrationer på over fire milligram per liter. Det er den grænse, hvor forskerne bag projektet fandt en sammenhæng mellem nitrat og risikoen for tarmkræft.

Men i Aalborg er det ni ud af ti borgere, der får større mængder nitrat i drikkedunken.

En stor del af de steder, hvor der findes høje koncentrationer af nitrat i drikkevandet, er små privatejede boringer, men også store almene vandværker er nogle steder i landet ramt af store mængder nitrat. Aalborg er et af de steder, hvor mange boringer indeholder store mængder nitrat.

Blandt andet på Kongshøj Kildeplads, hvor Aalborg Forsyning indvinder en stor del af vandet til Aalborg By. Her har de 12 borehuse, der hiver vand op fra undergrunden. Vand, der indeholder store mængder nitrat.

Og det bekymrer da også administrerende direktør i Aalborg Forsyning, Søren Gais Kjeldsen.

- Det er bekymrende, at der er den sammenhæng mellem nitrat og risikoen for kræft, men det er ikke overraskende for os, siger Søren Gais Kjeldsen.

Han oplyser, at de er i fuld gang med for eksempel at opkøbe jord, plante skov og lave handlingsplaner, der kan nedbringe nitratniveauerne.

De højere niveauer af nitrat i Aalborg-området skyldes ifølge forsyningsdirektør Søren Gais Kjeldsen en anderledes undergrund, hvor der er meget kridt og kalk, og dermed ikke noget beskyttende lag, der kan stoppe nitrat mod at sive med vandet ned og blive til grundvand.

Grænsen skal ned

Det giver ifølge forskerne bag det nye studie god mening for både samfundet og privatpersoner at sænke EU’s grænseværdier på 50 milligram per liter. Dette vil dog kræve, at de vanddrikkende forbrugere skal have pungen op af lommen og betale for det.

Ifølge forskerne skal vi gerne helt ned omkring en grænse på 4 milligram per liter, da der allerede her kan ses en sammenhæng mellem nitrat og risikoen for tarmkræft.

Direktøren for Aalborg Forsyning, Søren Gais Kjeldsen, er dog en smule skeptisk overfor tanken om at skulle nedbringe niveauet til 4 milligram per liter, da det vil være forholdsvis dyrt. Han arbejder i stedet med et mål om at komme ned på 15 milligram per liter, hvilket ifølge Søren Gais Kjeldsen vil kræve en investering på en halv milliard og koste en typisk husstand i Aalborg cirka 300 kroner mere om året.

Men der er altså en god pointe i at få det bragt endnu længere ned, peger den nye forskning på.

- Aalborg er særligt ramt af et højt nitratindhold, og det er derfor også her, at de store investeringer skal laves. Men samtidigt er det også dem, der får de sundhedsmæssige gevinster, siger lektor Brian H. Jacobsen fra Københavns Universitet.

Ifølge Søren Gais Kjeldsen fra Aalborg Forsyning kan de ikke i sig selv beslutte en ny grænseværdi, der ligger lavere end de 50 milligram per liter, som er vedtaget fra EU. Skal de det, så kræver det et påbud, siger han.

Ved seneste analyse af prøver fra Kongshøj Kildeplads, foretaget i september, viser målingerne, at nitratniveauet ligger på 40 milligram per liter.

'Ikke særlig fedt'

De høje niveauer af nitrat i drikkevandet er langt fra noget, som alle i Aalborg er bevidste om.

En af dem, der ikke var klar over, at hun faktisk fylder vand, der indeholder en lille risiko for at kunne give tarmkræft, i drikkedunken til crossfit-træning i træningscentret North i Aalborg, er Anne-Sofie Skjellerup.

- Det var ikke noget, jeg vidste i forvejen, men det lyder da ikke særlig fedt, for det er da ikke noget, man gider at have, siger hun.

Flere tusinde danskere rammes hvert år af tarmkræft. 127 af disse vil kunne spares væk, hvis nitratniveauet i drikkevandet sænkes til 4 milligram per liter. Med tanke på både menneskelivene og de samfundsøkonomiske gevinster, så ser Anne-Sofie Skjellerup positivt på ideen om at gøre en indsats mod nitraten, der er i det vand hun fylder træningsdunken med.

- Det lyder som en god ide, hvis vi både kan spare penge og redde menneskeliv, siger hun.

Vi skal gøre noget mod fortidens synder

De store koncentrationer af nitrat i det grundvand, der bliver til vores drikkevand, kommer primært fra landbrugets udledning af kvælstof.

Og miljøordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund, kræver nitratforureningen af vores grundvand stoppes.

- Det er uacceptabelt, at vi skal stå i en situation, hvor vi kan risikere at folk dør, fordi vi udleder og har udledt så meget kvælstof fra landbrugsproduktionen, siger han.

Det grundvand, der udvindes i blandt andet Aalborg, tager mellem 30 og 60 år om at blive dannet. Det siger Søren Gais Kjeldsen, der er direktør i Aalborg Forsyning. Det er også derfor, at mængden af nitrat i drikkevandet i Aalborg kan risikere at stige, hvis ikke Aalborg Forsyning gør noget ved det.

Det er altså ikke bare nye udledninger af kvælstof, men i høj grad også ældre udledninger fra landbruget, som Aalborg Forsyning nu kæmper imod. For selvom området omkring Kongshøj Kildeplads har været udlagt til natur gennem flere årtier, så stiger nitratniveauet fortsat, hvis der ikke gøres en indsats. En indsats, der efter alt at dømme vil kræve brugerbetaling.

- Det er dybt utilfredsstillende, at det bliver vandforbrugerne, der skal betale for landbrugets udledning, siger Miljøordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund.

Han ønsker at bringe den nationale grænseværdi for nitrat i drikkevandet ned på 4 milligram per liter, som er den grænse, hvor forskerne bag de nye resultater kan se en sammenhæng mellem nitrat og en forhøjet risiko for tarmkræft.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) er klar til at se på, om grænseværdierne for nitrat skal sænkes. Han vil bede Miljøstyrelsen og sundhedsmyndighederne vurdere den nye rapport og samtidig lave en status på, hvad der findes af ny viden om sammenhængen mellem nitrat og tarmkræft.