Mindst 2.000 regn-skader på et døgn

Forsikringsselskaberne har fået 2.000 skadesanmeldelser efter det seneste døgns heftige regnvejr - og de tæller stadig. Især sjællænderne kæmper med vandmasserne efter op til 70 millimeter regn.

Familien Stæhrs børn på havevandring i Kagerup Strand i Nordsjælland. (Foto: Stæhr © DR)

"Alle mand til pumperne!"Falckfolk har ifølge eget udsagn aldrig oplevet noget lignende efter det regnvejr, der har gennemblødt især det nordlige og østlige Sjælland det seneste døgn.Nordsjællænderne har fået mellem 60-70 millimeter regn, og det udløste hundredvis af opkald til Falck og ISS Skadesservice, der har mere end travlt med at tømme kældre for vand.Forventer 4.000 anmeldelserOgså telefonpasserne hos forsikringsselskaberne har travlt.Omkring 2.000 skadesanmeldelser er det blevet til siden torsdag eftermiddag, oplyser konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen.

Og han vurderer, at den voldsomme regn i området fra Nordsjælland over København til Roskilde og Køge i værste fald kan give op mod dobbelt så mange skadesanmeldelser, når alle skader er almeldt.Få vandet vækChristian Skødt råder folk med typisk oversvømmede kældre til hurtigst muligt at få vandet væk. - Har man kontaktet Falck, er det udmærket. Men bliver ventetiden for lang, så ring til forsikringsselskabet og hør dem, om der ikke er andre, der kan komme og hjælpe med at få vandet ud. Det er alfa og omega, siger Christian Skjødt. Forsikringen dækker, når det har regnet så meget, at der er tale om et voldsomt skybrud og ens hjem bliver oversvømmet.Skybrud?Skybrud bliver vurderet i hvert enkelt tilfælde, men erfaringerne viser ifølge Forsikringsoplysningen, at det typisk kræver 40-50 millimeter på et døgn eller omkring 1 millimeter i minuttet. - Indboforsikringen og villaforsikringen dækker, når der har været et voldsomt skybrud, og oversvømmelsen ikke skyldes tilstoppede kloakker, fastslår Christian Skødt.

Facebook
Twitter