Mindst 54 er anholdt på Nørrebro

Politiet kalder nattens uroligheder på Nørrebro for fuldstændigt hensynsløst og brutalt. Mindst 54 er blevet anholdt, butikker er plyndret og der er kastet både sten og molotovcocktails. Politiet brugte tåregas mod de unge.

En betjent kom til skade, da en gasgranat eksploderede i denne bil, som de unge demonstranter på Nørrebro efterfølgende smadrede. (Foto: Christian Høy-Nielsen)

Københavns Politi melder nu om mindst 54 anholdte efter de voldsomme uroligheder på Nørrebro.

Der skete omfattende hærværk på butikker og parkerede biler, der var meterhøje bål og molotovcocktails og andet kasteskyts blev kastet mod politifolkene.

Urolighederne begyndte kort før midnat i forbindelse med en demonstration i protest mod, at det nu er et halvt år siden det tidligere Ungdomshus blev revet ned.

500 samlet på Nørrebros Runddel

På et tidspunkt var 5-600 unge samlet på stedet, og demonstrationen udviklede sig til voldsomme uroligheder, efter at de unge barrikaderede sig bag store bål ved Nørrebros Runddel.

MediaLinks:

Nu er situationen igen rolig, men bydelen er præget af nattens voldsomme sammenstød, siger ordenspolitiets centrale vagtleder Mads Firlings.

Han kalder de unges opførsel fuldstændig hensynsløs og brutal.

Flere butiksruder er blevet smadret og butikkerne plyndret for brændbart materiale, som blev smidt på bålene.

Gasgranat gik af

Under urolighederne kom en gruppe betjente galt af sted, da en af politiets egne gasgranater gik af inden i en gruppevogn.

Granaten eksploderede, da betjentene forsøgte at køre uden om et bål og i den forbindelse bakkede ind i en lysmast. Formentlig har gasskytten ved et uheld trykket på aftrækkeren under sammenstødet.

Betjentene måtte flygte ud af en gruppevognen, som efterfølgerne blev omringet af autonome, der smed brændbart materiale ind i bilen og satte ild til den. Episoden vakte jubel blandt de unge.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532a7ecd6187a215d0abfbbc

Facebook
Twitter