Mindst ti danskere sexafpresses med Snapchat billeder

Ingen af Østjyllands Politis fire Snapchat-afpresningssager er blevet opklaret, men fra kredsen afvises det, at det skyldes manglende kompetencer.

I oktober 2014 blev flere hundredetusinde billeder sendt gennem app'en Snapchat lækket - en stor del af disse var nøgenbilleder. (© DR)

Der findes ikke noget præcist tal for, hvor mange danskere, der bliver afpresset med billeder, de har sendt til personer med app'en Snapchat.

DR Nyheder har dog haft kontakt til samtlige politikredse i landet, og det viser, at for mindst ti personer er deres intime billeder blevet brugt til at afpresse dem.

Fire sager i Østjylland

Det er ikke alle politikredse, der har haft mulighed for at trække tallene ud af systemet eller ønsket at bidrage til historien.

I Midt- og Vestsjællands Politi har man oplevet en håndfuld sager, mens Københavns Politi har én sag, hvor to teenagepiger afpresses af samme person.

Derudover har Nordsjællands Politi i hvert fald én sag - den historie, som tidligere er blevet bragt her på dr.dk.

Højdespringeren er dog Østjyllands Politi, der har fire sager om Snapchat-afpresning. Altså minimum ti i alt.

Politiet skal samarbejde med udlandet

Hos Østjyllands Politi er ingen af de fire sager blevet opklaret, og det skyldes ifølge Per Kennum, fra kredsens afdeling for it-kriminalitet, blandt andet, at eksempelvis Snapchat opererer fra USA.

- Det betyder, at selv i de mindste sager, vi måtte have, er vi nødt til at sende en officiel forespørgsel til USA for at få udleveret de her ting. Så det er klart, at hele denne her efterforskningsproces tager længere tid og er mere krævende, forklarer han.

Derudover mangler politiet ofte bevismateriale i og med, at afpresningen foregår over Snapchat, hvor billedet forsvinder efter nogle sekunder.

Politi: Vi er dygtige nok

For flere af de ofre, som DR Nyheder har talt med, har politiet ikke været i stand til at gøre ret meget for dem i situationen.

Per Kennum afviser dog, at det skulle skyldes manglende kompetencer hos politiet.

- Vi er dygtige nok til at håndtere den her slags sager, forklarer han.

- Det der er den største udfordring er, at der ikke er nogen direkte tilknytning til reelle personer. Det er let at gemme sig bag de her forskellige aliasser, du kan have som bruger på de sociale medier - det knytter sig ikke nødvendigvis til telefonnummeret eller en ip-adresse, så der kan være nogle problemer med at finde frem til gerningsmanden.

Per Kennum forklarer desuden, at de danske teleudbydere ofte ikke kan se, hvad der bliver sendt eller hvem det sendes til.

Derfor opfordrer politiet også folk - især de unge - til at tænke sig godt om, inden de deler intime og/eller seksuelle billeder med andre.

Har du prøvet at blive afpresset på Snapchat, eller kender du til tendensen, vil vi gerne høre fra dig. Skriv til Afpresning@dr.dk.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter