#Minflugt – Chile 1974

Paula Larrain flygtede fra Chile i 1974. Se hendes historie her.

- Mine forældre regnede med, at vi ville være væk i nogle måneder. Vi skulle ud af landet. Det var farligt, og vi måtte ikke blive. Vi rejste, og vi kom ikke tilbage.

Danmarks Radio holder i de kommende dage et særligt fokus på flygtningesituationen i Danmark og i resten af verden.

I den forbindelse har vi bedt danskere fortælle historien om, hvordan de flygtede til Danmark.

Journalist og vært Paula Larrain flygtede fra Chile til Danmark i 1974.

Året forinden blev daværende socialistiske præsident i Chile, Salvador Allende, væltet af militæret.

Allendes hærchef, Augusto Pinochet, overtog efterfølgende magten og slog hårdt ned på specifikke grupper af befolkningen.

Danmark modtog omtrent 1000 flygtninge som resultat af militærkuppet. En af disse var Paula Larrain.

Klik på player-ikonet i toppen af denne artikel og se hendes historie.

Hvis du er flygtet til Danmark hører vi gerne din historie. Skriv til os på 1212@dr.dk, og vi tager fat i dig. #minflugt