Da ligestillingsminister Karen Ellemann (V) tonede frem i medierne i januar, var det med nyheden om, at op mod 40 procent af de danske 7. klasseselever havde været udsat for kærestevold.

Det kaldte ministeren for ”alarmerende” og et ”udtryk for en syg ungdomskultur”. Men ministeren har på trods af utallige henvendelser fra Detektor de seneste måneder ikke fremlagt dokumentation for sin påstand.

I stedet henviser ministeren til de forskere fra Syddansk Universitet, der står bag undersøgelsen, og de har først udleveret undersøgelsen til Detektor nu.

Her viser det sig, at de 40 procent slet ikke optræder i undersøgelsen.

Mailkorrespondance beretter om forkerte tal

Men det var ikke, fordi Ligestillingsministeriet og Syddansk Universitet ikke var bekendt med, at studiet indeholdte forkerte tal. Forskerne og Ligestillingsministeriet vidste det nemlig allerede i januar, da de gik ud med undersøgelsen. Det viser en mailkorrespondance, som Detektor er kommet i besiddelse af.

Her skriver én af forskerne bag undersøgelsen blandt andet, at undersøgelsen blandt 7. klasseseleverne ikke er repræsentativ, og at der florerer "forkerte tal i pressen". Samtidig erkender forskerne også, at kærestevold er et ”virkelig dårligt begreb” til at beskrive det, de gerne vil måle.

Men alligevel har forskerne ikke rettet de forkerte informationer, og det vækker kritik fra blandt andre lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Morten Frederiksen:

- Hvis man som forsker går i pressen med sin undersøgelse og opdager, at der enten fordi man selv har lavet en fejl, eller fordi der er sket noget i pressens formidling, så må det være forskernes opgave så hurtigt som muligt at få de rigtige tal lagt frem, siger han.

Han mener, at det kan have konsekvenser, hvis man har viden om, at der er begået fejl, men ikke får dem rettet. Og på langt sigt kan det være med til at undergrave tilliden til forskerne blandt politikerne og offentligheden.

- Der kan blive lavet politik på baggrund af de her resultater, og så viser det sig, at resultaterne ikke holder, og så har man iværksat foranstaltninger og brugt midler på ting, der i virkeligheden ikke var væsentlige, siger Morten Frederiksen.

Tallene fra undersøgelsen fremgår både af en pressemeddelelse, som blev udsendt af Ligestillingsministeriet og er samtidig blevet brugt i Ligestillingsministeriets egen handlingsplan for 2018, som er ministerens samlede vision for ligestillingsindsatsen i Danmark.

Forskerne sender undersøgelsen

Efter at Detektor i månedsvis har forsøgt at få undersøgelsen udleveret, sendte forskerne for to dage siden en videnskabelig artikel, hvor de fremlægger deres metode og resultater. De op mod 40 procent af danske 7. klasseselever, der skulle have været udsat for kærestevold, fremgår ingen steder i artiklen.

I artiklen kan man læse, at forskerne har bedt eleverne svare på 11 spørgsmål, der undersøger, om eleverne har været ofre for fysisk, psykisk eller seksuel kærestevold. Blandt de elever der har svaret ja til mindst et af spørgsmålene, er der flest, der har oplevet milde hændelser.

Der er eksempelvis 18,7 procent af eleverne, der har svaret, at de er blevet råbt ad eller har fået noget at vide, som har såret deres følelser. 19,2 procent af eleverne har angivet, at de har fået noget nedværdigende eller ydmygende at vide foran andre, mens 17,3 procent er blevet kritiseret for, hvordan de så ud.

Forskernes måde at definere og måle kærestevold på ligger langt fra den almindelige opfattelse af kærestevold, mener Morten Frederiksen.

- Reaktionen havde nok være mindre voldsom, hvis overskriften havde været '40% af alle elever i 7. klasse har oplevet, at deres kæreste har råbt ad dem, siger han.

Ministeren vil ikke svare på spørgsmål

Detektor ville gerne have spurgt ministeren, om hun stadig mener, at der er tale om en ”syg ungdomskultur”.

Men ministeren har afvist at stille op til interview i Detektor. Det samme har forskerne fra Syddansk Universitet.

Professor ved Institut for Psykologi Ask Elklit insisterer på at svare skriftligt, og da vi spørger ind til de forkerte tal, og hvorfor de ikke har rettet dem, afviser Ask Elklit, at der er tale om en fejl. Han henviser i stedet for til, at de undervejs i processen har ændret håndtering af data, og at det tager tid.

- Vi er dog enige i, at det ville have været fordelagtigt at afvente de endelige analyser af data inden publicering i den pågældende rapport. Vi ville dog heller ikke på den anden side forholde ministeriet den vigtige viden, der ligger i at en betydelig del af volden er gensidig, skriver han blandt andet.

Da vi spørger, hvorfor forskerne konsekvent bruger begrebet kærestevold i danske medier, når de selv kalder det et ”virkelig dårligt begreb”, lyder svaret at det har "været nødvendigt at anvende et dansk ord til at beskrive undersøgelsen i Danmark og kærestevold er det ord, vi mener bedst beskriver dette - selvom det ikke er optimalt.”

Se mere i Detektor på DR2 i aften klokken 21