Minister: Cyber-angreb kan blive betalt tilbage med bomber og missiler

Cyber-angribere kan gøre stor skade og i sidste ende dræbe folk uden at sætte foden på dansk jord, siger ekspert.

Dødelige cyberangreb på Danmark eller andre Nato-lande kan meget vel udløse gengæld i form af virkelige missiler og bomber, advarer forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Det var en forårssøndag i

Gaza
, da bomberne ramte. Etagebyggeriet i den palæstinensiske enklave forsvandt bag en sky af pulveriseret beton.

De israelske forsvarsstyrker (IDF) skrev senere på Twitter, at Hamas-bevægelsens cyber-enhed var målet og luftangrebet tjente som en gengældelsesaktion for et cyber-angreb mod Israel.

Dermed blev episoden til krigshistorie. For første gang blev - så vidt vides - klassiske våben som bomber og raketter

reaktionen
på en aktion i cyberspace.

Men det bliver næppe sidste gang, lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen, der i princippet erklærer sig klar til at gengælde et dødeligt

cyberangreb
på Danmark eller forsvarsalliancen NATO med bomber og
missiler
.

- Jeg vil ikke afvise, at man kommer til at se den type af konflikter, for man kan gøre utrolig megen skade på et samfund, hvis man rammer den kritiske infrastruktur. Hvor et modsvar måske kan være at bruge mere konventionelle våben og det kræver, at vi er i stand til at kombinere de forskellige våben, vi har, siger Trine Bramsen (S).

Lærer om ny slagmark

Det danske forsvar har inden året er omme et nyt våben i værktøjskassen. Her bliver en hemmelig og dansk, militær cyber-enhed fuldt operativ. For at lære både generaler og menige, hvordan man fører krig i cyberspace, har Forsvaret netop udgivet en doktrin - en slags instruktionsbog - for området, der også kaldes ‘den fjerde slagmark’ efter land, vand og luft.

Ifølge en ekspert i cyber-krig er det meget realistisk, at digitale angreb mod medlemmer af

Nato
-alliancen kan sende kampfly på vingerne eller raketter i luften.

- Man kan gøre stor skade og i sidste ende dræbe folk, uden at sætte foden på dansk jord.

Nato
har sagt, at hvis en fjende overvejer at gøre det, så er vi klar til at svare. Spørgsmålet er så, om svaret bliver i cyberspace eller vi finder en anden måde. Bliver det konventionelle våben eller
sanktioner
. Vi ved det ikke endnu, siger Jan Lemnitzer, assisterende professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet.

En video fra de israelske forsvarsstyrker (IDF) viser angiveligt luftangrebet, der var modsvar på en Hamas-aktion i cyberspace.

Politikere har aftrækkeren

Forsvarsakademiet har skrevet instruktionsbogen, som ikke tager stilling til, hvornår cyber- eller luftvåben skal affyres som gengæld.

- Det siger doktrinen ikke noget om og det er i sidste ende en politisk beslutning, som er vanskeliggjort af, at det er svært at vide, hvem der skyder på os i cyberspace og hvor det kommer fra, siger kaptajnløjtnant Henrik Palbo fra Forsvarsakademiet.

- Det her adskiller sig ikke fra angreb i den fysiske verden. Det er de samme oplysninger, vi som politikere skal have på vores bord. Er det

koordineret
, hvor kommer det fra, hvad er mål og omfang? På den måde skal vi også øve os i at se cybervåben på samme måde som fysiske våben, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Nyt hemmeligt våben

  • Militærets tophemmelige og meget lukkede cyberspace-enhed hedder Forsvarets Computer Network Operationskapacitet eller i daglig tale 'CNO-kapaciteten'.

  • Enheden er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). I sin seneste årsrapport skriver FE, at 14 procent af tjenestens ansatte ved udgangen af 2018 var en del af enheden, der dengang var under opbygning.

  • CNO-kapaciteten når sin fulde styrke om tre måneder og bliver erklæret fuldt operativ ved årets udgang, oplyser Forsvarsministeriet.

  • Enheden er i stand til at udføre offensive operationer. En operation i cyberspace er ifølge Forsvaret offensiv, hvis der ‘anvendes magt’.

  • Magtanvendelse skal forstås som en aktivitet, der ændrer en modparts cyberspace eller måden computere, netværk eller programmer virker.

  • Alt efter kompleksiteten kan et cybervåben tage både uge- og årevis at udvikle.

  • Et cybervåben bliver affyret via trådløs eller kabel-forbindelse eller ‘plantet’ i et system. Eksempelvis kan specialoperationsstyrker anbringe USB-nøgler med computervirus eller afdække information om eventuelle trådløse netværk og dermed skabe forbindelse mellem to adskilte systemer.

  • Det hele er meget hemmeligt. For hvis modparten ved, hvilke våben - eller ‘effekter’ - som det danske forsvar har liggende på hylden, laves straks et modtræk, så våbnet bliver ubrugeligt. End ikke medlemmerne af forsvarsalliancen NATO deler viden med hinanden. Kun en løs beskrivelse af, hvilke effekter man har liggende på hylden.

Kilde: Forsvarsakademiet, FE årsrapport, Forsvarsministeriet.