Minister efter færre på velfærdsuddannelser: 'Vi kan ikke trylle pædagogstuderende frem'

Antallet af optagne på lærer- og pædagoguddannelsen falder.

(ARKIV) To procent færre optages på pædagogstudiet i forhold til sidste år. (Foto: Claus bech © Scanpix)

I nat fik 65.714 håbefulde ansøgere besked om, at de er kommet ind på en videregående uddannelse.

Selvom tallene viser, at syv procent flere er optaget på sygeplejerskestudiet i forhold til sidste år, er der færre optaget på andre bærende velfærdsuddannelser som skolelærer- og pædagoguddannelserne.

Og det lægger pres på den nye socialdemokratiske regering. Under valget lovede statsminister Mette Frederiksen nemlig både at uddanne og ansætte flere i den offentlige sektor.

Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), anerkender også problematikken og har det som en højt prioriteret opgave at sikre, at flere eksempelvis uddanner sig som pædagoger i fremtiden.

- Vi skal blandt andet sikre flere hænder i daginstitutionerne til vores børn gennem minimumsnormeringer. Det kræver flere uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter, og derfor havde jeg selvfølgelig gerne set, at flere havde søgt ind den vej.

Stadig det mest søgte studie

På pædagoguddannelsen er der to procent færre, der er blevet optaget i forhold til sidste år. I 2013 blev der optaget 5.330 på pædagogstudiet og i år var tallet på 4.869.

Studiet er dog stadig det mest søgte studie, til trods for at færre ansøgninger tikkede ind i år i forhold til 2018.

Og det faldende ansøgertal ærgrer Ane Halsboe-Jørgensen.

- Vi kan ikke trylle pædagogstuderende frem, men vi kan vise dem, at vi vil investere i faget og indføre minimumsnormeringer, og så både håber og tror jeg på, at det vil betyde, at flere unge får lyst til for eksempel at blive pædagoger.

Helt generelt er der også en udfordring med at få lokket unge uddannelsessøgende i retning mod velfærdsuddannelserne, lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen, der forsker i uddannelser og er leder for National Center for Skoleforskning.

- Vi har et problem med de professionuddannelser, der går ind i velfærdsstaten. Særligt i forhold til pædagog- og læreruddannelsen.

Færre optaget op lærer- og socialrådgiveruddannelsen

På både lærer- og socialrådgiveruddannelserne er der også optaget to procent færre i år.

- Det er på grund af den italesættelse, der er af velfærdsuddannelserne, hvor unge også ser arbejdsvilkår som en del af deres valg, siger Christian Christrup Kjeldsen.

Ifølge forskeren er der nødt til at blive gjort noget for at hæve prestigen i forhold til den gruppe af uddannelser, og det er lige netop også én af de ting, som ministeren vil forsøge at gøre med eksempelvis pædagogfaget.

- Man får mere lyst til at starte som pædagogstuderende, hvis man kan se, at der er kollegaer nok, og at man har tid til at bruge den pædagogik, man lærer, på vores børn, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Et langt sejt træk at vende skuden

Ministeren erkender dog, at det bliver et langt sejt træk at få vendt de negative tal for pædagoguddannelserne.

- Det er en del af et større arbejde, der skal i gang. Både med at sikre, at den virkelighed, de kommer ud til, bliver bedre, og at uddannelsen bliver bedre, og det tror jeg, at man skal se som et hele.

Derfor glæder uddannelses- og forskningsministeren sig også over, at der nu bliver uddannet flere sygeplejersker:

- Det tegner rigtig godt for det arbejde, regeringen skal i gang med, når det kommer til at sikre, at der bliver flere hænder på vores sygehuse.

I alt havde 88.757 ansøgere søgt om en plads på en videregående uddannelse via enten kvote 1 eller 2 i år. Omtrent en tredjedel af de optagne er under 21 år.

Hvilke studier er de 10 største?

  1. 1

    Pædagog: 4.869 optagne (88 færre end i 2018)

  2. 2

    Sygeplejerske: 4.034 optagne (264 flere end i 2018)

  3. 3

    Diplomingeniør: 3.221 optagne (121 færre end i 2018)

  4. 4

    Civilingeniør: 2.949 optagne (51 flere end i 2018)

  5. 5

    Erhvervsøkonomi, HA almen: 2.831 optagne (168 færre end i 2018)

  6. 6

    Folkeskolelærer: 2.555 optagne (55 færre end i 2018)

  7. 7

    Socialrådgiver: 2.283 optagne (46 færre end i 2018)

  8. 8

    Markedsføringsøkonom: 2.105 optagne (71 flere end i 2018)

  9. 9

    Medicin: 1.765 optagne (216 flere end i 2018)

  10. 10

    Finansøkonom: 1.553 optagne (90 flere end i 2018)

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Facebook
Twitter