Flere familier med handicappede børn får ikke den hjælp af kommunen, som de har ret til. Sidste år var der fejl i 52 procent af de klagesager, som Ankestyrelsen behandlede om hjælp til handicappede børn. Det er den højeste fejlrate, siden Ankestyrelsen begyndte statistikken i 2013.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er bekymret over de mange fejl.
- Jeg bliver både ærgerlig og gal. Det er familier med et handicappet barn, som ikke får den hjælp, de har behov for og krav på, siger ministeren.
Der sker især mange forkerte kommunale afgørelser, når forældre bliver hjemme og passer deres handicappede barn og søger om tabt arbejdsfortjeneste. Fejlafgørelser kan få store konsekvenser for familiernes økonomi, fortæller Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.
- Det kan betyde, at forældre mister deres indkomst, og at familier må gå fra hus og hjem, fordi de ikke får den støtte, de skal have, siger han.
Så ofte fandt Ankestyrelsen fejl i klagesager på børnehandicapområdet
Fejl gør borgere mistroiske
En anden type fejl drejer sig om, at forældre ikke får korrekt støtte til hjælpemidler, som de efterfølgende har dårligt råd til at købe, eller, at barnet ikke får bevilliget en ledsager efter reglerne, oplyser Thorkild Olesen.
- Problemet kan så være at børn og unge, der har behov for en ledsager, ikke kommer uden for en dør og bliver isoleret i familien, mener han.
Mai Mercado (K) mener, at det undergraver retssikkerheden og borgernes tillid til kommunerne, når så mange afgørelser er fejlbehæftede.
- De mange fejl betyder, at borgere ikke stoler på systemet. Det går den forkerte vej, siger hun.
Ankestyrelsen finder flere fejl i klagesager på børnehandicapområdet
Svære vurderinger betyder fejl
Holbæk er én af de kommuner med mange fejlafgørelser på børnehandicap-området. Sidste år ændrede Ankestyrelsen kommunes afgørelser 20 gange, fordi de var forkerte. Kun storbyen København får ændret flere afgørelser.
- Det er selvfølgeligt ærgerligt. Vi arbejder på at gøre det bedre, siger Birgitte Randrup Thomsen, chef for børneindsatsen i Holbæk Kommune.
Hun mener, at de forkerte afgørelser kan hænge sammen med meget komplekse sager, hvor sagsbehandlerne skal vægte mange forskellige forhold. Det gør det heller ikke lettere, at flere børn får nye psykiatriske diagnoser.
I Frederiksberg peger direktøren for børn- og ungeområdet, at fejl kan skyldes, at mange sager bygger på et element af skøn.
- I en række af de sager, som kommunen har haft, har skønnet ikke været tilstrækkeligt belyst, siger Inger Andersen.
I Billund Kommune skyldes fejl derimod, at sagsbehandlerne ikke fik implementeret de nye retningslinjer korrekt, når forældre søgte om støtte på grund af et barn med glutenallergi, fordi de ikke i tilstrækkelig grad fik foretaget en konkret og individuel vurdering af sagerne.
- Vi har lavet en systematisk fejl, så en helt masse sager skal gå om, siger Thomas Reintoft, børne- og kulturdirektør i Billund Kommune.
Direktørerne i Billund og Frederiksberg understreger dog, at deres kommuner har mange hundrede sager på børneområdet. Set i det lys er det få sager, der bliver klaget over, hvor Ankestyrelsen finder fejl.
Minister: Der skal strammes op
Folketinget mener dog, at der sker for mange fejl og har sat penge af til bedre sagsbehandling. Social- og børneminister Mai Mercado har sammen med partierne i satspuljeforliget afsat 53 millioner kroner i alt fra 2018-2021. Fra i år skal fejl i sagsbehandlingen på socialområdet også frem i lyset. En gang om året skal alle byråd gennemgå en oversigt fra Ankestyrelsen over fejlafgørelser.
Mai Mercado forventer, at kommunerne forbedrer sig.
- De kommuner, som ikke gør det godt nok, skal stramme op nu og her - ellers løber tålmodigheden ud, siger ministeren.
Kommuner arbejder med bedre sagsbehandling
Flere kommuner har fokus på at undgå forkerte afgørelser.
Holbæk Kommune tænker på at søge penge til bedre sagsbehandling og overvejer et undervisningsforløb for sagsbehandlere. Samtidig undersøger kommunen, om der er et mønster i de forkerte afgørelser.
Frederiksberg Kommune har styrket ledelse og jurister på børnehandicap området, og et nyt sagsbehandlingssystem skulle også gerne betyde færre fejl.
- Der er bedre struktur for sagsbehandlingen, så det har vi positive forventninger til, siger Inger Andersen, direktør for børne- og ungeområdet i Frederiksberg Kommune.