Minister er klar til at hjælpe arbejdspladser, der rammes af coronahjemsendte børn

Restauranter, hoteller og andre virksomheder kan gøre sig håb om en økonomisk håndsrækning.

Tjenere og kokke har svært ved at arbejde hjemme, derfor ønsker branchen kompensation for hjemsendte medarbejdere fra dag ét. (arkivfoto). (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix Denmark)

Coronaudbrud i skolerne sender i øjeblikket flere og flere børn hjem til test og isolation.

Det rammer arbejdsgiverne, der får et stigende antal opkald fra medarbejdere, der er nødt til blive hjemme på grund af deres coronahjemsendte børn.

Men nu er der måske hjælp at hente. Fungerende beskæftigelsesminister, Mattias Tesfaye (S), vil nemlig se på, hvordan der kan gives økonomisk hjælp til de virksomheder, der rammes.

- Vi skal have hjulpet arbejdspladserne trygt igennem vinteren, og det er et af de forslag, som jeg har tænkt mig at diskutere med arbejdsgiverforeningen og fagbevægelsen, når vi mødes tidligt tirsdag morgen, siger han.

Det er brancheorganisationen Horesta, der blandt andet repræsenterer restauranter, der har efterspurgt en økonomisk redningskrans.

I øjeblikket stiger coronasmitten i samfundet, og det giver problemer blandt andet hos restauranter og hoteller.

- Vi er enormt hårdt ramt lige nu, siger Kristian Nørgaard, politisk direktør i Horesta.

- Af helt naturlige årsager har kokke og tjenere svært ved at arbejde hjemmefra. Hvor mor og far andre steder måske kan koble computeren op hjemmefra og måske lave lidt, så har vi et produktionstab på 100 procent. Derfor har vi brug for den her håndsrækning, siger han.

Højsæson med vikarer og overarbejde

For tredje coronabølge giver huller i vagtplanen. Det oplever Mads Hylleholt Bøttger, der driver seks Brdr. Price-restauranter, Byens Hotel og Dragsholm Slot. Flere medarbejdere må nemlig blive hjemme.

- Rigtigt mange har børn, som er hjemsendt i forbindelse med, at det (smitten, red.) spreder sig på skolerne i øjeblikket, siger han.

- Vi er jo inde i vores absolutte højsæson nu, så det giver en enorm udfordring i forhold til at få de medarbejdere ind, som vi skal bruge, siger han.

Mads Hylleholt Bøttger ejer og driver flere Brdr. Price-restauranter, Dragsholm Slot samt Byens Hotel. Han mærker, at coronasmitten i øjeblikket skaber huller i vagtplanen. (Foto: Dr)

- Vi må trække på vikarbureauer, vi må betale for overarbejde til de medarbejdere, som er tilbage, samtidig med at vi skal kompensere de medarbejdere, der er hjemsendte fra dag ét, siger Mads Hylleholt Bøttger.

Tidligere i løbet af coronapandemien har virksomhederne kunne få refusion for sygedagpenge til hjemsendte medarbejdere fra første sygedag. Ordningen stoppede 1. juli, og nu skal arbejdsgiverne igen betale de første 30 dages sygdom selv.

Risikerer at smittede kommer på arbejde

Erhvervsordfører Mona Juul fra De Konservative mener, at ordningen hurtigst muligt skal genindføres - og at den skal udvides til også at gælde for medarbejdere, hvis børn må blive hjemme, fordi de har corona.

- Vi kan risikere, at der er nogle, der møder på arbejde, som måske burde være blevet hjemme, og vi risikerer, at der er rigtigt mange virksomheder, der ikke kan træde på speederen i forhold til den vækst, de har behov for, siger hun.

Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, mener også, at refusionsordningen skal genindføres.

- Det er jo noget, vi har haft tidligere under corona, og nu hvor smitten stiger, bliver virksomhederne hårdere ramt. Jeg synes, at det er helt fair, at vi som samfund går ind og samler den regning op, siger han.

Et andet sygdomsbillede

Mattias Tesfaye er dog ikke sikker på, at ordningen skal genindføres præcis i sin tidligere form.

- Vi havde jo en ordning, som fungerede sidste vinter. Men jeg er ikke sikker på, at det er præcis den samme ordning, vi skal have den her vinter. For det er lidt et andet sygdomsbillede. Der er flere af os, der er vaccinerede, siger han.

Derfor vil han også først tale med arbejdsmarkedets parter, før han beslutter sig.

- Det er klart, at det koster staten nogle penge. Så vi skal være helt sikre på, at vi bruger pengene rigtigt, og vi får hjulpet de virksomheder, der er i problemer, og at vi ikke klatter pengene væk unødigt, siger Mattias Tesfaye, fungerende beskæftigelsesminister.

En eventuel ordning vil dog gælde alle arbejdsgivere, siger ministeren.

- Det bliver ikke noget med, at det kun er til den private sektor eller kun produktionsvirksomheder, siger han.

I hotel- og restaurationsbranchen håber man dog, at hjælpen snart er på vej.

- Det ville være et fint plaster på såret i forhold til de tab, som det her kommer til at give os, siger hotel- og restaurantdirektør Mads Hylleholt Bøttger.

FacebookTwitter