Minister: Forældres indkomst skal være afgørende for, hvilket gymnasie elever ender på

De nye regler om gymnasiernes optag af elever giver ingen mening, mener Konservative.

Forældres indkomst vil fremover spille en afgørende rolle for de unge, der søger om at blive optaget på gymnasierne i de store byer. Det er i hvert fald tanken i regeringens forslag til et nyt system for optag på de gymnasielle uddannelser. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix Denmark)

Fremover kan forældres indkomstniveau afgøre, hvilket gymnasie unge i de største byer kan blive optaget på.

Det står klart, efter at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) her til eftermiddag har præsenteret en ny aftale om styringen af elevoptaget på landets gymnasiale uddannelser.

Ved at kigge på forældrenes indkomst bliver det muligt at tilpasse, hvor mange elever fra hjem med høj, middel og lav indkomst hver uddannelse skal have.

"Det, vi præsenterer i dag, er en armlægning med to af de helt store strukturelle udfordringer i vores ungdomsuddannelsessystem," forklarede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på dagens pressemøde. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Noget som i sidste ende skal være med til at modvirke et af de "helt store strukturelle udfordringer" i systemet, forklarede ministeren. Nemlig at sammensætningerne af elever på storbygymnasierne ifølge ministeren er blevet "pivskæv".

- Det er den både socialt, men i den grad også etnisk, og det har givet store vanskeligheder, som har sat sig i det faglige niveau på de skæve gymnasier. I de værste tilfælde er der altså tale om alvorlige parallelsamfunds-tendenser og udpræget social kontrol, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et notat fra ministeriet beskriver, at der i 2020 er 15 gymnasier, hvor mere end 30 procent af eleverne har ikke-vestlig herkomst mod blot fem gymnasier i 2010.

Minimumsgrænser på udkantsgymnasier

Foruden S-regeringen er Enhedslisten, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne med i aftalen.

Det andet problem, som aftalepartierne vil modvirke, er de faldende elevtal på flere gymnasier.

- Særligt i de tyndtbefolkede egne af Danmark er der rigtig mange gymnasier, der står over for en rigtig alvorlig situation, forklarede Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet beskriver blandt andet, hvordan elevtallet på de 24 gymnasier, der får udkantstilskud i år, har udviklet sig. For 22 ud af 24 gymnasier er tilgangen af elever faldet fra 2012 til i dag.

En udvikling, der – hvis den fortsætter – vil gå ud over gymnasiernes økonomi. Gymnasiernes økonomi er nemlig dybt afhængig af den såkaldte taxameterordning, hvor de får bevillinger pr. elev. Og når eleverne bliver færre, bliver pengene det også.

Derfor skal der indføres en minimumsgrænse for antallet af elever. På den måde er der garanti for, at der er nok elever til bestemte hold på gymnasierne.

Derudover vil det fremover ikke være muligt at stå på venteliste til et andet.

Gymnasieelever er positive

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning bliver beskeden om et nyt optagesystem modtaget med tilfredshed.

Formand Ingrid Kærgaard mener, at det er på tide at fordele eleverne på en anden måde end i dag.

- Det er afgørende, at vi får mere blandede elevsammensætninger på bygymnasierne, og at vi får holdt hånden under nogle af de udkantsgymnasier, som har haft det rigtig svært de seneste par år, siger hun.

Ingrid Kærgaard ser ikke noget problem i, at forældres indkomst kan spænde ben for, hvilket gymnasium nye elever kan blive optaget på.

- Det er allerede begrænset, hvor mange elever gymnasier må optage allerede i dag, så derfor er der også elever som i dag bliver afvist, siger hun.

K afviser aftale

Ny aftale om elevoptag på gymnasiale uddannelser "giver ingen mening", mener politisk ordfører for Konservative Mette Abildgaard. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Hos Konservative er begejstringen over aftalen dog til at tage og føle på.

Ifølge politisk ordfører Mette Abildgaard er det en dårlig aftale, som er blevet præsenteret.

- Vi kan ikke være en del af denne aftale, fordi man går ind og skæmmer de unge menneskers mulighed for at træffe et frit valg, når de skal starte på en ungdomsuddannelse. De bliver til tal i et regneark, som man kan flytte rundt med, alt efter hvad forældre tjener.

- Det, synes vi, er urimeligt.

Men er det ikke godt at skabe mere diversitet på gymnasierne?

- Tænk, hvis man skulle tage den logik, man har i den her aftale, og brede ud i hele vores velfærdssamfund, siger hun.

- Så skulle vores børn gå i en daginstitution, hvor der var lige mange fra en lav-, mellem- og en højindkomstgruppe. Vores ældre på plejehjemmene skulle fordeles på den måde. Det giver ingen mening. Vi skal sikre gode uddannelsesinstitutioner, og så er det ikke så afgørende, hvad forældrene til børnene, der går der, tjener.

FacebookTwitter