Minister forsimpler stigning i udgifter til uddannelse

Ifølge Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er der strømmet 31 procent flere penge til ungdomsuddannelserne siden 2008. Og samtidig er Danmark det OECD-land, der bruger flest penge på uddannelser. Men begge påstande er ifølge DR’s Detektor taget ud af en sammenhæng.

Ellen Trane Nørbys påstand om, at udgifterne til ungdomsuddannelser er steget med 31 procent siden 2008 tegner et forsimplet billede af udviklingen. Elevtallet er nemlig steget i samme periode. (Foto: Foto: Keld Navntoft © (c) Scanpix)

Udgifterne til ungdomsuddannelser er steget med 31 procent de senere år, lyder det fra regeringen. Og derfor skal der spares, lød det i slutningen af oktober fra ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby.

- Udgifterne til ungdomsuddannelserne er steget 31 procent siden 2008. Og derfor mener vi også godt, at man kan finde to procent hvert år de kommende år, sagde ministeren til blandt andet TV-avisen i slutningen af oktober. Og samme dag påstod hun tilmed, at Danmark er det OECD-land, der bruger flest penge på uddannelse.

Men ifølge DR’s Detektor er det en forsimpling, når Undervisningsministeren alene fokuserer på udgifterne til uddannelse.

Stigning i udgifter skyldes flere elever

Det er korrekt, at der er sket en stigning på 31 procent i forhold til udgifterne på ungdomsuddannelserne siden 2008. Men i samme periode er elevtallet steget med 26 procent. En stigning der i følge ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, Hans Henrik Sievertsen, kan forklare stigningen.

Tip os!

Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal faktatjekke. Skriv en besked på Detektors Facebook-side eller send en e-mail til detektor@dr.dk.

- Vi har et finansieringssystem, der netop er bestemt af, hvor meget aktivitet der er, og så vil det rent mekanisk føre til flere udgifter, når der kommer flere elever, siger Hans Henrik Sievertsen til Detektor og påpeger derfor, at man i stedet for alene at se på udgifterne, bør se på udviklingen i udgifterne pr. elev.

- Det er mere simpelt at kommunikere med de 31 procent. Det virker også voldsommere. Men det der ligger bag det, er jo større aktivitet, flere årselever og større volumen, som man bør tage med, siger Hans Henrik Sievertsen.

Ser man på udgifterne pr. elev fra 2008 frem til 2015, er de steget med 4,6 procent, viser SFI’s beregning på baggrund af tal fra Finansloven, som er dem Undervisningsministeren selv bruger, når hun taler om stigningen på 31 procent.

Danmark ligger på førstepladsen, men...

Top ti: OECD-landes udgifter til uddannelse

Udgifter til uddannelse – medregnet børnehaver

  1. Danmark
  2. Island
  3. Sydkorea
  4. New Zealand
  5. Norge
  6. Israel
  7. Chile
  8. USA
  9. Canada
  10. Belgien

Udgifter til uddannelse – uden børnehaver

  1. Sydkorea
  2. Norge
  3. New Zealand
  4. Island
  5. Israel
  6. Canada
  7. Danmark
  8. USA
  9. Chile
  10. Finland

Stigende udgifter er ikke regeringens eneste forklaring på, at Danmark skal spare på uddannelsesområdet. Ifølge Ellen Trane Nørby ligger vi nemlig på en førsteplads blandt OECD-lande, når man ser på, hvem der bruger flest penge på uddannelse.

- Hvis vi sammenligner med internationale lande omkring os, så er vi det land i OECD, som bruger mest samlet set på hele vores uddannelsesområde, siger Ellen Trane Nørby.

Men det er en førsteplads med modifikationer, vurderer Hans Henrik Sievertsen. Han mener, at den høje placering på listen skyldes, at udgifter til læring i børnehaver er talt med. Og Danmark bruger mange flere penge på børnehaver end de lande, vi normalt sammenligner os med.

- Vi taler om hele uddannelsessystemet og her tæller børnehaver med, som på udgiftssiden fylder ret meget i Danmark. Det ville være mere relevant at kigge på ungdomsuddannelserne og sammenligne dem på tværs af landene, siger Hans Henrik Sievertsen.

Sorterer man børnehaver fra, ender Danmark på en 7. plads på OECD’s liste over udgifter til uddannelse opgjort på andelen af BNP.

Ellen Trane holder fast

Ellen Trane Nørby mener ikke, hun har forsimplet udviklingen af udgifter til ungdomsuddannelser. Hun påpeger samtidig, at hun har nævnt elevfremgangen på 26 procent.

- Jeg har nævnt det adskillige steder. Det ændrer bare ikke på at udgiftstigningen har været 31 procent. Og taler man om prisen pr. elev, er der meget store forskelle. Derfor har jeg valgt at bruge det overordnede, siger hun til Detektor og tilføjer:

- Men det er klart, at når man har 10 sekunder i TV-avisen, så er der mindre tid, end hvis man skriver en kronik i Politiken. Er man i TV-avisen, tager man hovedtallene.

Ellen Trane Nørby, mener også, at hun bruger de rigtige tal i forbindelse med sammenligning med de andre OECD-lande.

- Jeg brugte det til, at perspektivere hele debatten, nemlig at vi som samfund investerer massivt i uddannelsessektoren, siger ministeren.

Eleverne vælger dyrere uddannelser

For at fordele pengene mere rimeligt blandt uddannelsesinstitutionerne blev der i 2008 indført et såkaldt taxametersystem, som blandt andet betød, at pengene blev fordelt ud fra antallet af elever på de enkelte institutioner.

Men der er forskel på, hvad det koster at uddanne en kontorelev og en lufthavnsoperatør. Så når de unge søger dyrere uddannelser, vil det føre til en stigning i udgifterne. En udvikling man har set på gymnasierne, hvor der er sket en større stigning på de almene gymnasier, der er relativt dyrere end eksempelvis HHX . Dermed vil man se en øget udgift.

Ifølge Hans Sievertsen er det derfor helt forventeligt, at udgifterne er steget, når den politiske målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal igennem en ungdomsuddannelse.

- Rent mekanisk får de flere penge, når der er flere studerende. Og det vil dermed føre til øgede udgifter, siger han til Detektor.

Se mere om faktatjekket i Detektor kl 21 på DR2.