Minister: Grim omtale af handicappede

Socialministeren advarer mod tonen i debatten om de handicappede, som hvert år koster kommunerne mange penge.KL´s næstformand taler om "gøgeungeeffekt":- Men det skal han lade være med, siger ministeren.

Debatten om behandlingen af voldelige, psykisk syge fortsætter.

Nu melder socialminister Benedikte Kiær sig blandt kritikerne af kommunerne, som hvert år bruger mange millioner kroner på behandling af enkelte patienter.

Det har fået næstformand i Kommunernes Landsforening, borgmester Erik Fabrin til at tale om en "skadelig gøgeungeeffekt".

- Men man skal tænke over hvilke ord man bruger på dette område, siger socialministeren til Kristeligt Dagblad:

- At begynde at kalde de svageste grupper i samfundet, nogle af de meget udviklingshæmmede, psykisk syge og fysisk handicappede, 'gøgeunger', synes jeg, man skal lade være med.

Det er en grim måde at udstille nogle grupper på, som faktisk ikke har bedt om at være i den situation, de er i, siger Benedikte Kiær.

Facebook
Twitter