Minister nåede ikke at skrive under: Ny straf for skolefravær i limbo

Undervisningsministeriet ved ikke, om tidsplanen for at indføre ny sanktion vil holde.

Afgående undervisningsminister Merete Riisager (LA) nåede ikke at bekendtgøre, hvornår den nye regel træder i kraft. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

En omstridt økonomisk straf ved højt skolefravær skulle efter planen træde i kraft 1. juli som led i den afgående regerings strategi mod parallelsamfund.

Nu viser det sig, at der mangler en vigtig underskrift, før kommuner og skoler skal begynde at efterleve den nye regel.

Afgående undervisningsminister Merete Riisager (LA) nåede ikke at underskrive bekendtgørelsen om fraværsstraffen, før magten tippede i rød bloks favør, oplyser Undervisningsministeriet i dag til DR Nyheder.

Derfor er det nu uvist, om tidsplanen vil holde.

Det kræver nemlig, at der hurtigt udpeges en ny undervisningsminister, som officielt kan sætte den nye lov i kraft.

Den nye sanktion

  • Skoler pålægges at underrette kommunen, når en elev i løbet af et kvartal har mere end 15 procent ulovligt fravær.

  • Herefter skal kommunen automatisk tilbageholde børne- og ungeydelsen til elevens forældre i et kvartal.

  • Lovændringen blev vedtaget i forbindelse med den afgående regerings strategi mod parallelsamfund.

  • Det er nu uvist, hvornår reglen træder i kraft.

Ministrenes beføjelser bliver kraftigt indskrænket, når de ikke længere har et flertal i ryggen, forklarer professor i valgjura ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen.

- Alt med politiske under- og overtoner går i stå, når ministre overgår til at være såkaldt fungerende ministre, som det er tilfældet her, siger han.

- Det er helt normal praksis, at en fungerende minister så at sige bare passer butikken, til der kommer en ny minister, når de ikke længere har mandat bag sig.

Det må fungerende ministre

  • Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede førelse.

Afventer ny minister

Lovforslaget om den automatiske inddragelse af børneydelsen ved højt fravær blev endeligt vedtaget i marts med stemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokratiet.

I maj oplyste Undervisningsministeriet, at fraværssanktionen ville blive indført som planmæssigt.

- Reglerne vedrørende bortfald af børnecheck ved mere end 15 procents fravær træder i kraft 1. juli 2019, skrev ministeriet i en mail til DR Nyheder.

Men det har altså vist sig, at det ikke nødvendigvis kommer til at holde stik.

Røde partier imod straffen

SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet stemte imod den automatiske fraværsstraf og har på forhånd meldt ud, at de ønsker at komme af med den igen ved en planlagt evaluering om to år.

Ifølge Jørgen Albæk Jensen har den manglende underskrift åbnet en kattelem for de fire partier, hvis de vil forsøge at spænde ben for straffen inden.

Det kræver, at den kommende undervisningsminister venter med at sætte loven i kraft.

- Hvis man skal af med den igen, skal der fremsættes et nyt lovforslag, som der skal være en ny afstemning om og et nyt politisk flertal for, siger professoren.

- Og så kan man nok ikke bebrejde den nye minister, hvis vedkommende ikke sætter den gamle lov i kraft, før det er afklaret, om der kommer en ny lov i stedet.

Socialdemokratiet har ikke ønsket at udtale sig om fraværsstraffen under de igangværende regeringsforhandlinger, som partiet står i spidsen for.

Under valgkampen sagde partiets fungerende integrations- og udlændingeordfører, Mattias Tesfaye (S), at partiet ville afvente resultatet af evalueringen om to år.

Regeringsforhandlingerne har foreløbig varet i to uger, og det er ikke muligt at sige, hvornår der kommer en ny regering, eller hvornår en ny undervisningsminister i givet fald derefter vil nå til at underskrive bekendtgørelsen.

Facebook
Twitter