Minister ønsker flere krigsskibe omkring Arktis

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil i højere grad inddrage Grønland og Færøerne i forsvarspolitikken.

Fregatten Peter Willemoes ved Grønland. Det er første gang, at en af søværnets store fregatter har været indsat i det arktiske område. Foto: Forsvaret

I år har den danske flåde for første gang to af sine største krigsskibe stationeret ved Grønland. Mellem isfjelde, skosser og sortis fra indlandsisen træner fregatten Peter Willemoes og støtteskibet Absalon i arktiske operationer.

En øget flydende tilstedeværelse i kongerigets nordligste dele, som forsvarsministeren i fremtiden ønsker at skrue endnu mere op for.

- Vi har fået flere skibe i området, og den udvikling ser jeg for mig kun gå en vej. At vi får en endnu mere intensiv tilstedeværelse. Fordi der er et trusselsbillede og en udvikling som følge af klimaforandringerne, der kræver vores tilstedeværelse, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Stor knytnæve på jomfrutur

Normalt er det patruljeskibe af den såkaldte Knud Rasmussen-klasse, der på skift besejler farvandene ved Grønland og Færøerne. Skibe, der blandt andet er bygget til fiskeriinspektion og søredning.

Men i går tog det 137 meter lange støtteskib Absalon hul på sin jomfrutur som Forsvarets største, knyttede næve i Grønland. I modsætning til patruljeskibene, så har den langt større Absalon mulighed for at medbringe en vifte af både missiler, kanoner, op til to helikoptere på en gang samt bedre og stærkere radarer.

De større skibe er stationeret i Grønland, fordi Forsvarsministeriet tidligere har anbefalet, at man styrker overvågningen af området.

- Det er svært lige nu at sige præcist, hvordan det kommer til at foregå i fremtiden, men det er væsentligt, at vi har god overvågning i området samt fartøjer til stede, der kan bidrage med hjælpeindsatser, siger Trine Bramsen.

Nyt forum for uddannelse

For at knytte Grønland og det arktiske område tættere til det øvrige forsvar, så præsenterer forsvarsministeren i dag et såkaldt ‘uddannelsesforum’. Håbet er, at det vil få flere grønlændere til at iklæde sig uniform i det danske forsvar.

- Vi ved, at det har stor betydning, når søværnet arbejder på Grønland, at der er et stort kendskab til farvandene. Derfor er det i alles interesse, at unge grønlændere synes, det er attraktivt at blive en del af det danske forsvar, siger Trine Bramsen, der nu sætter sine embedsmænd til at undersøge, hvilke barrierer der kan fjernes, så det bliver mere attraktivt for grønlændere at aftjene eksempelvis værnepligten.

Samtidig skal der skrues op for kvaliteten af de kurser, som beredskabets personale på Grønland får.

- Der er behov for at målrette uddannelser til Grønland. I dag bliver man eksempelvis trænet i at evakuere tog, og det giver ikke særlig meget mening, når man er på Grønland (hvor der ikke findes tog, red.). Det er bare et eksempel på et sted, hvor vi kan gøre det bedre, siger forsvarsministeren.

  • Søværnet patruljerer normalt ved Grønland med patruljeskibe af Knud Rasmussen-klassen som dette. (Foto: TYCHO GREGERS)
  • Støtteskibet Absalon, der i år for første gang opererer ved Grønland, har ud over to helikoptere mulighed for at bære flere typer af missil-systemer. Desuden er Absalon udrustet med en kraftig radar til hav- og luftovervågning. (Foto: SOK)
  • Fregatten Peter Willemoes er blandt Forsvarets mest slagkraftige våben og kan bære med både missiler, kanoner, torpedoer og dybvandsbomber. Samtidig har skibet en kraftig radar til overvågning. Det er første gang, at flådefartøjer af den type patruljerer ved Grønland. (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)
1 / 3

Minister: Der er brug for Grønland

I den seneste tid har Trine Bramsen oplevet stor interesse for Arktis og Grønland fra både Kina, Rusland og USA, der for nylig havde missil-destroyeren USS Gravely på togt i grønlandske farvande.

Derfor er det vigtigt, at grønlænderne selv er med til at sætte en finger på, hvor der er behov for mere uddannelse og samarbejde.

- Der er brug for dem, siger Trine Bramsen.

Forsvarsministeren forklarer, at pengene til det nye uddannelsesforum skal tages fra en ekstra bevilling på 1,5 milliarder kroner, som Folketinget vedtog i januar.

- I Forsvaret skal vi vokse de kommende år, og det betyder også, at vi har nogle penge til udvikling. Det er nogle af de penge, som jeg mener, at det giver god mening, at vi bruger i regi af et uddannelsesforum. Det er også i vores interesse, at vi får motiveret flere grønlandske unge til at tage del i forsvarets arbejde, siger Trine Bramsen.

Facebook
Twitter