Minister og øverste general om krig i Ukraine: Vi gør os klar til at klare en krise i Danmarks forhave

Det er for tidligt at sende forstærkninger til Bornholm, siger forsvarsminister og forsvarschef

Danmarks forsvar gør sig klar til at håndtere en krise i Østersøregionen. Det kan blandt andet betyde, at der på et tidspunkt skal sendes militær forstærkning til Bornholm.

Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) samt forsvarschef Flemming Lentfer i et fælles interview med DR Nyheder om Ukraine-situationen, hvor luften er iskold mellem Rusland og forsvarsalliancen Nato.

Situationen er dog endnu ikke til, at Danmark skal gøre som Sverige, der har sendt tunge, pansrede militærenheder til øen Gotland, der ligesom Bornholm ligger i Østersøen.

Men situationen langs den ukrainske grænse er en bekymrende situation, som optager "alle vågne timer" hos Forsvarets øverste politiske og militære ledelse.

- Vi kan ikke tillade os at være naive. Vi skal holde øje med både det militære og diplomatiske spor. Vi skal være klar, også militært, hvis det kommer dertil. Vi kan se, at varslet bliver kortere og kortere, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

I et fælles interview fortæller forsvarsminister Trine Bramsen (S) og forsvarschef Flemming Lentfer (I midten), at Forsvaret gør sig klar til at klare en eventuel krise i Østersøområdet.

Alvorlig situation

Situationen er alvorlig, uddyber Forsvarets øverstbefalende, general og forsvarschef Flemming Lentfer, der samtidig fungerer som regeringens militære rådgiver.

- Det er en ganske omfattende militær kapacitet, der står på kanten af Ukraine. Varslet om, hvornår den styrke kan rulle frem, er reduceret til ingenting. Derfor gør vi os også klar til at skulle håndtere en øget spænding i Østersøregionen, siger Flemming Lentfer, der for første gang offentligt udtaler sig om krisen langs den ukrainske grænse.

Det er en krise, der har potentiale til at brede sig til Danmarks forhave, nemlig Østersøregionen og farvandet omkring Bornholm, advarer forsvarschefen.

Forstærkninger til Bornholm

Set med militære øjne er Østersøen en kraftigt krydret gryderet, hvor nationer med vidt forskellige interesser deler kystlinje.

Blandt andet Sverige og Finland, som Rusland har forlangt skal afholde sig fra at søge Nato-medlemskab. Samt Rusland og de baltiske lande Estland, Letland og Litauen, der alle er medlemmer af Nato.

Ifølge general Flemming Lentfer har Sverige sendt forstærkninger til øen Gotland, netop fordi de står uden for Nato og den såkaldte "musketered". Hvor et angreb på et medlemsland vil udløse hjælp fra alliancens øvrige medlemmer.

- Som medlemmer af Nato har vi hidtil sagtens kunnet håndtere situationen. Men hvis det skulle komme dertil, at det bliver nødvendigt at forstærke landets østligste punkt Bornholm, så har vi muligheder for at forskyde ting fra alle værn til Bornholm, siger forsvarschefen.

- Den anbefaling har jeg ikke givet regeringen endnu. Fordi jeg ikke mener, at vi er kommet dertil endnu.

Det har før været fremme, at Forsvarets første skridt vil være at udstationere F-16-kampfly i lufthavnen i Rønne.

Hvilke andre enheder kan du sende end kampfly?

- Jeg har både Hæren og Søværnet samt specialoperationsfolk. Jeg har stadig ting på lager, vi kan forskyde, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Flemming Lentfer.

Minister forstår bornholmsk bekymring

Forsvarsministeren forstår godt, hvis situationen ved Ukraine har vakt bekymring. Både på Bornholm og blandt befolkningen generelt.

- Der er grund til bekymring. Det er en helt usædvanlig situation, og vi følger den helt tæt. Men hvis man bor på Bornholm eller andre steder, så skal man ikke være bekymret for, at man pludselig er under angreb. Det er slet ikke det billede, vi ser, siger Trine Bramsen, der fortæller, at hun og Forsvarets øverste ledelse får tæt rådgivning af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Forsvarschefen fortæller, at der ikke er nogen usædvanlig aktivitet fra russisk side i danske områder. Hverken til lands eller i luften.

- Det er det korte svar, konstaterer han.

Han fortæller, at det kan ændre sig, hvis Ruslands hærstyrker ruller over den ukrainske grænse.

Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.
Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.

- Skulle vi komme i den situation, at der foregår noget militært i Ukraine, så vil Nato gå op i beredskabsniveau samt forstærke det militære beredskab. Det er Danmark en del af, siger Lentfer.

F-16-kampfly klar til mission

I begyndelsen af ugen afsejlede fregatten Peter Willemoes mod Østersøen, hvor den nu er en del af Natos faste flådestyrke i området.

Kilde: Forsvaret

Forsvarschefen oplyser, at fire danske F-16-kampfly i løbet af 10 dage flyver samme vej, hvor de føjer sig til Natos afvisningsberedskab i Litauen.

Trine Bramsen afviser, at det er Danmarks opgave at hjælpe Ukraine med blandt andet panserværnsvåben, der kan true Ruslands angrebsbataljoner.

- Vi kigger på, om vi kan bidrage med cyberkapaciteter. Det vil konkret sige cyberrådgivere, der kan hjælpe og rådgive Ukraine. Større bidrag i form af våben, det er andre og større lande, der skal hjælpe med det, siger forsvarsministeren.

Mange af Forsvarets enheder er for tiden spredt over hele verden. Fregatten Esbern Snare sejler rundt langs Vestafrika med Frømandskorpset ombord. Store dele af Jægerkorpset er rejst til Mali.

Samtidig har Forsvaret mere end 1.000 mand indsat i nationale opgaver som covid-19-testning, vaccinationer og bevogtning.

Forsvarsminister Trine Bramsen, hvis en krise i Østersøen er en mulighed, hvorfor har du ikke sat Forsvaret i højeste alarmberedskab?

- Vi skal ikke spille smarte fra dansk side og begynde at tage egne beslutninger. Vi skal koordinere og samarbejde med vores allierede i Nato-alliancen. Fra russisk side vil man gerne splitte vore fællesskaber og derfor er det vigtigt, at vi går hånd i hånd og koordinerer tæt.

Fregatten Esbern Snare sejler langt fra Danmark ved Afrikas vestkyst, hvor den er på en mission mod pirateri.

Men hvorfor er det ikke herhjemme fremfor ude i verden, der er behov for de danske soldater?

- Situationen er ikke der endnu, at der er behov for at kalde dem hjem. Stod vi i den situation, at der var behov for alt personel, så var sagen en anden. Det er bare ikke der, vi er. Vi skal holde sammen i Nato og ikke begynde at gå solo, siger forsvarsministeren.

Videoen herunder forklarer på en overskuelig måde, hvorfor Rusland kan udfordre Nato militært.