Minister om kontanthjælpsloft: Gå ned i jobcenteret og bed om bare nogle få timers arbejde

Tager man nogle få timers arbejde om ugen, undgår man at blive ramt af kontanthjælpsloftet, siger Jørn Neergaard Larsen.

Alle kontanthjælpsmodtagere skal arbejde, også selvom det kun er få timer om ugen. Sådan lyder beskeden fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. (Foto: Mathias Kværndrup © DR Nyheder)

- Gå ned i jobcenteret og bed om bare nogle få timers arbejde.

Sådan lyder beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens råd til de cirka 24.100* kontanthjælpsmodtagere, der om få uger får mindre at leve for.

Det gør de, når det ny kontanthjælpsloft træder i kraft 1. oktober. Og loftets arkitekt tvivler ikke på, at de lavere ydelser vil få kontanthjælpsmodtagerne til at trække i arbejdstøjet.

- Jeg er ganske overbevist om, at rigtig mange flere mennesker får fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Jørn Neergaard Larsen.

Virker det så?

Det store spørgsmål er selvfølgelig om kontanthjælpsmodtagere rent faktisk kommer i job, fordi de får færre penge af det offentlige.

Ifølge ministeriets egne beregninger vil kontanthjælpsloftet, sammen med de andre forslag i reformen af kontanthjælpen, "indebære en styrkelse af beskæftigelsen med i størrelsesordenen 700 fuldtidspersoner."

Det er et lille tal sammenlignet med de 24.100*, der bliver berørt af reformen. Men ifølge ministeren dækker de 700 fuldtidspersoner over, at "flere tusinde" vil komme i arbejde - bare ikke nødvendigvis på fuld tid, men måske på deltid.

Han nævner hele familier, der aldrig har været i kontakt med arbejdsmarkedet, som eksempel.

- Det er ikke realistisk at tro, at de går fra at have været udenfor arbejdsmarkedet i måske 15 år og direkte ud i fuldtidsbeskæftigelse, siger Jørn Neergaard Larsen.

- Derfor vil jeg antage, at der er rigtig mange af dem, der begynder at få fodfæste med måske fem eller ti timers arbejde om ugen, og så arbejder sig op.

- Så du er i virkeligheden tilfreds, hvis de her mennesker får arbejde nogle timer om ugen?

- Ja. Vi har bygget systemet op sådan, at spiller man lidt med, så får man en meget stor gevinst ud af det, siger Jørn Neergaard Larsen.

Han peger på, at en kontanthjælpsmodtager, der tager seks timers arbejde om ugen, kan undgå at blive berørt af det nye kontanthjælpsloft.

- Det er en meget stor gevinst, man får ved at arbejde nogle få timer, siger ministeren.

Tre fjerdedele er ikke klar til job

Kontanthjælpsmodtagerne i Danmark er alle inddelt i grupper: enten er de jobparate, som betyder, at de umiddelbart kan gå ud og tage et job. Eller også er de aktivitetsparate, som betyder, at deres kommune ikke vurderer, at de kan tage et job her og nu.

Kontanthjælpsloftet gælder alle modtagere af ydelsen - selvom det kun er omkring en fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne, der ifølge deres kommuner er klar til at tage et job.

- Hvordan skal det hjælpe dem (der ikke er parat til et job, red.) tættere på arbejdsmarkedet, at de får færre penge at leve for ?

- Det, at man er vurderet som aktivitetsparat, betyder ikke, at man ikke har en arbejdskapacitet. Hvis der er en arbejdskapacitet, så skal den stå til rådighed, siger Jørn Neergaard Larsen.

- Men hvis man er syg og ikke er i stand til at arbejde 225 timer, så bliver man ikke ramt af 225-timersreglen, siger ministeren med henvisning til den regel, der betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der er parat til job, skal arbejde mindst 225 timer om året for at fastholde deres kontanthjælp.

- Men man bliver stadig ramt af kontanthjælpsloftet. Hvorfor det?

- Man bliver ramt af kontanthjælpsloftet, fordi det er et selvstændigt mål, at der er en fair afstand mellem det, man har tilbage til sig selv, når man arbejder på overenskomstmæssig løn, og det, man har tilbage til sig selv på kontanthjælp.

Hvor skal de arbejde henne?

Skal en kontanthjælpsmodtager have et arbejde, så kræver det naturligvis, at han eller hun søger et job. Men det kræver omvendt også, at der er en arbejdsgiver, der vil ansætte dem.

Og det er beskæftigelsesministeren ikke i tvivl om, at der vil være.

- Der er en lang række erhvervsområder, der igen og igen kalder på arbejdskraft. Hotel, restauration, landbrug. Nu fylder vi de jobs ud med arbejdstagere fra nabolande. Men vores arbejde som politikere er at sikre, at de mennesker, der bor i Danmark, får del i de job, siger Jørn Neergaard Larsen.

Ministeren er godt klar over, at det ikke bliver nemt for alle at storme ud på arbejdsmarkedet.

- Hvis man har været uden for arbejdsmarkedet i mange år, og hvis man for eksempel også har sociale udfordringer, så er det da udfordrende, at man pludselig skal ændre sin dagligdag. Men det har vi taget højde for i lovgivning, for de mennesker har ret til en helt særlig støtte til at finde et job, siger han.

Siden kontanthjælpsloftet blev foreslået, har en lang række organisationer, bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, luftet deres frygt for, at loftet vil betyde dybere fattigdom, særlig blandt kontanthjælpsmodtagernes børn.

Men den frygt gør ikke indtryk på Jørn Neergaard Larsen.

- Det værste af alt ville være ingenting at gøre, siger han.

*OPDATERET KL. 17.19: Det fremgik tidligere af denne artikel, at 22.800 personer ville blive påvirket af kontanthjælpsloftet. Den seneste udregning viser, at tallet er 24.100, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

(Foto: Grafik: Ninni Munch Pettersson © DR Nyheder)
Facebook
Twitter