Minister om sløjfet julegudstjeneste: En fattiggørelse af vores samfund

Ifølge religionssociolog er det typisk mishag fra danske forældre, der får skoler til at droppe gudstjenesten.

Gribskolen i Græsted har droppet julegudstjenester af hensyn til elever, som ikke har protestantisk tro. (Foto: Grafik: Simone C. Møller © DR Nyheder)

Jul efter jul rykker skoleelever ud af klasseværelserne og ind i folkekirken.

Her lyder præludiets toner, en præst i ornat byder velkommen, børnene synger "Dejlig er den himmel blå" eller "Dejlig er jorden" eller en helt tredje julesalme, og den velkendte fortælling om det lille barn i krybben indledes med ordene "Og det skete i de dage", før børnene igen sendes ud i kulden og tilbage til skolen.

Det har også været en tradition på Gribskolen i Græsted, men i år har skolen sløjfet julegudstjenesten af hensyn til børn, som ikke er protestantiske i deres tro.

I kommentarspor på Facebook og politiske udmeldinger udlægges det som et knæfald for islam og et brud på en kær, gammel tradition.

Men ifølge lektor i religionssociologi Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet er det faktisk oftest modstand fra danske forældre, der får skoler til at aflyse julegudstjenesten.

Det er udtryk for en religions- og traditionsforskrækkelse, som jeg simpelthen ikke forstår.

Mette Bock (LA), kirkeminister

- Typisk er det, fordi en lang række danske forældre finder det problematisk og ytrer mishag ved, at deres børn skal deltage i religiøse aktiviteter, siger han.

Blandt andre forklaringer nævner han, at der kan være opstået et misforhold mellem kirken og en skole, eller at en skole på grund af forældresammensætningen vurderer, at det ikke længere er aktuelt at gå til julegudstjeneste.

Minister: Uforståelig religions- og traditionsforskrækkelse

Kirkeminister Mette Bock (LA) anerkender, at skolerne selv kan bestemme, om de vil deltage i julegudstjenester, men hun håber ikke, at andre skoler følger Gribskolens eksempel.

- Det er udtryk for en religions- og traditionsforskrækkelse, som jeg simpelthen ikke forstår, og som præger samfundet i alt for høj grad, siger ministeren.

Hun opfordrer utilfredse forældre til at protestere, hvis deres børn får besked på, at den årlige julegudstjeneste er aflyst.

- Det er et problem, hvis vi som samfund er blevet så sky over for at tale om tro, tradition, historie og religion, at vi ikke kan følge op på traditionen med julegudstjenester, som vi har haft rigtig mange steder. Det er et generelt problem for vores samfund, for det betyder, at vi ikke kan være sammen, hvis ikke alle slutter 100 procent fuldt og helt op. Det er en fattiggørelse af vores samfund, siger Mette Bock.

Herunder ses opslaget, som Gribskolens leder delte på Forældreintra i torsdags:

(© DR Nyheder)

- Skaber kontroverser

Brian Arly Jacobsen stod i 2015 bag en undersøgelse, hvor 316 folkeskoler oplyste, om de deltog i julegudstjenester.

Det svarede 84 procent af skolerne ja til, og religionssociologen har indtryk af, at tallet i dag er på nogenlunde samme niveau.

Han vurderer imidlertid, at flere skoler nu vil tage julegudstjenesterne op til revision, fordi der blandt andet med kontroversen fra Græsted kommer mere opmærksomhed på sagen.

10 forældre har officielt klaget til skolen, og politikere både lokalt og på Christiansborg står i kø for at kritisere beslutningen.

- Det kan på sigt føre til, at der er flere skoler - og måske endda også kommunalbestyrelser - vil diskutere, om det er rimeligt, at børnene skal deltage i den form for religiøs aktivitet i skoletiden, siger Brian Arly Jacobsen.

Det mener de:

  • Sognepræst Ole Backer Mogensen: "Hvis julen reduceres til Skillemadinkadu og Søren Banjomus, så bliver der ikke meget plads til at italesætte nogle af de dybere temaer omkring jul – fred og godhed mellem mennesker, at finde hjem midt i rodløshed og så videre."
  • Undervisningsminister Merete Riisager (LA): "Man skal ikke aflyse sine traditioner i en misforstået hensyntagen til nogle elever."
  • Kommende borgmester i Gribskov Anders Gerner Frost: "Nogle gange skal vi som politikere passe på med ikke at blande os for meget."
  • Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen: "Man skal gøre det på en måde, som giver mening for den elevgruppe, man har."
  • Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal: "Der står ikke nogen steder i folkeskoleloven, at man skal i kirke, og der er rigtig mange skoler, der aldrig nogensinde har gjort det."
  • Skolebestyrelsesformand på Gribskolen Charlotte Orland Pedersen: "Det fremgår af folkeskoleloven, at religions- og kristendomsundervisning ikke må være forkyndende - og det er en gudstjeneste."