Minister siger nej: Hårde ghettoområder skal stadig skrotte almene familieboliger

Tre hårde ghettoområder har søgt om dispensation for at undgå at fjerne familieboliger.

Et af de boligområder, der er på den hårde ghettoliste, er Munkebo i Kolding. Foto: Bardur Thomsen.

Store, grønne græsarealer, flere legepladser med gynger, rutchebaner og en hoppepude, der er klar til at blive pustet op, når de varmere himmelstrøg endnu engang rammer Kolding.

De treetagers høje murstensblokke er nyrenoverede, har fået nye vinduer, nyt tag, alt er efterisoleret og indvendig har lejlighederne også fået sig en ordentlig overhaling.

Munkebo i Kolding er nok ikke, hvad de fleste ville associere med et hårdkogt kvarter. Alligevel er de at finde på listen over hårde ghettoområder, og det har beboerne i Munkebo svært ved at forstå.

- I de syv år, jeg har boet her, har jeg aldrig oplevet noget ballade, så det er fjollet, fortæller 29-årige Luna Hede, der bor i Munkebo sammen med sin datter.

Luna Hede er glad for at bo i Munkebo, hvor hun har boet i syv år. Foto: Bardur Thomsen

Derfor er Munkebo også et af de fire hårde ghettoområder, der har søgt om dispensation for at undgå at skulle omlægge eller nedrive boliger. Men tre ud af de fire ansøgere - inklusiv Munkebo - har fået afslag fra Transport- Bygnings - og Boligministeriet, fordi de ikke lever op til ministeriets krav.

Og det kommer bag på Tobias Jørgensen, der er formand for Udvalget for Udfordrede Boligområder i Kolding Kommune.

- Det er jo brandærgerligt at få afslag. Jeg synes, at vi har fået lavet nogle gode ansøgninger i forhold til den tid, vi har haft til rådighed

Færre almene familieboliger

Tilbage i maj sidste år gik regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget om den nye ghettoplan

Et af de centrale punkter i aftalen var, at boligområderne skulle nedbringe antallet af almene familieboliger til højst 40 procent frem mod 2030.

Munkebo havde ellers håbet på, at de kunne nøjes med at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højest 85 procent.

Men ifølge ministeriet har Munkebo ikke redegjort fyldestgørende nok for, hvilke skridt de vil tage for at være af ghettolisten i 2030. Derudover vurderer man, at Munkebo ikke vil lide et tab ved et eventuelt salg.

Tæt på at forlade ghettolisten

For at komme på den hårde ghettoliste skal man de seneste fem år have opfyldt betingelserne for at være et ghettoområde. Blandt andet må andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke overstige 50 procent.

Og faktisk er Munkebo tæt på at være af ghettolisten. De mangler blot at få 27 flere beboere i beskæftigelse.

Derfor mener Tobias Jørgensen, at Munkebo vil være af ghettolisten senest i 2021.

- Det er ikke bare et tal, jeg slynger ud. Det er noget, vi rent faktisk mener, er realistisk. Vi er igang med en øget beskæftigelsesindsats. Nogle af de personer, som ikke er i arbejde i dag, kan vi forventeligt finde plads til i nogle af vores virksomheder i byen.

Derudover vil Munkebo benytte sig af fleksibel udlejning, som giver dem mulighed for at styre tilflytningen. Det er en mulighed, som de har fået ved at være på ghettolisten.

Tobias Jørgensen, der er formand for Udvalget for Udfordrede Boligområder i Kolding Kommune, tror på, at afgørelsen bliver omstødt. Foto: Bardur Thomsen.

Må omlægge boliger

Men selvom Munkebo skulle forlade ghettolisten før 2030, skal de stadig følge den udviklingsplan, som boligområdet skal lave i samarbejde med kommunen senest den 1. juni.

Dermed står Munkebo over for en stor udfordring. Deres lejligheder er nyrenoverede, og hvis man vil have fat i en af lejlighederne, må man skrive sig op på en venteliste. Men med kravene fra ministeriet kan de ikke undgå at skulle lave om på boligerne, fortæller Tobias Jørgensen.

- Så må vi lave ommærkninger af lejligheder, og det vil sige, at i stedet for at være familieboliger, så bliver vi nødt til at kigge på, om det giver mening at lave dem om til senior- og ældreboliger og studieboliger.

En af boligblokkene i Munkebo. Foto: Bardur Thomsen.

Derfor har Munkebo tænkt sig at appellere afgørelsen senest den første april, og derefter vil ministeriet træffe den endelige beslutning.

Minister tavs

Transport- Bygnings - og Boligministeren, Ole Birk Olesen, har ikke ønsket at udtale sig.

Det vil Socialistisk Folkeparti (SF) til gengæld, der også var med i aftalen. De mener ikke, at Munkebo er blevet behandlet uretfærdigt, selvom de på papiret er tæt på at være af ghettolisten, fortæller deres boligordfører Kirsten Normann Andersen.

- For mig handler det sådan set ikke om, at man kan være af ghettolisten om to år. For mig handler det om, at vi i 2030 har blandede boligområder, hvor vi bor blandet, hvor vi går i skole blandet, og hvor vi fundamentalt bare bor anderledes sammen, end vi gør det i dag.

Beboere: Det er et fredeligt område

Tilbage i Munkebo har 31-årige Ilmi Hasani kæmpet sig ud i den store sandkasse. I et tæt samarbejde med sin kæreste gynger de lige så forsigtigt deres lille datter frem og tilbage for at få hende til at falde i søvn.

Ilmi Hasan og familien er faldet godt til i Munkebo. Foto: Bardur Thomsen.

Den lille familie har boet i Munkebo i godt og vel et halvt år, og de har kun positive ting at sige om det på papiret hårde ghettoområde.

- Generelt er det bare et rigtig godt område. Menneskene herude er egentlig meget flinke. Jeg forbinder det slet ikke med et ghettoområde, for vi har ikke rigtig oplevet nogen problemer, fortæller Ilmi Hasani.

Facebook
Twitter