Minister: Skoler skal løfte opgave med ikke-uddannelsesparate elever

Flere elever føler ikke, at de får den rette vejledning, viser undersøgelse.

45 procent af de ikke-parate elever tror, at de enten er erklæret parate til at tage en uddannelse eller ikke aner, at de overhovedet er blevet vurderet, viser undersøgelse. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Det er skolerne, der har ansvaret for at få give de unge 8. klasseselever klar besked om, hvor vidt de er parate til at begynde på en ungdomsuddannelse eller ej og vejlede dem i, hvordan de kan forbedre sig.

Sådan lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), efter en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har vist, at næsten halvdelen af de ikke-uddannelsesparate 8-klasses elever er i tvivl om, hvilken vurdering, de har fået.

- Vi har et politisk ansvar i forhold til at udvikle selve uddannelsesparathedsvurderingen, men det er ude på skolerne, at man skal samle den op og bruge den til at være ærlig over for de unge mennesker i forhold til, hvor deres styrker er, og hvor der er behov for at sætte ind i slutspurten, siger hun.

Når du går i 8. klasse, skal du igennem en vurdering, der afgør, om du er parat til en ungdomsuddannelse eller ej. Hvis du ikke bliver vurderet parat, skal der iværksættes en målrettet indsats.

I Undervisningsministeriets vejledning på området står det klart, at det er essentielt, at der bliver igangsat en handlingsplan så tidligt som muligt på skolerne.

Vurdering af eleverne
  • Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse, hvor skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
  • Det er Ungdommens uddannelsesvejledning, der på baggrund af skolens vurdering, beslutter, om en elev er uddannelsesparat eller ej.
  • Når en elev vurderes ikke-uddannelsesparat, skal der iværksættes en målrettet indsats, hvor elev, skole, forældre og UU i samarbejde arbejder hen mod, at eleven bliver uddannelsesparat i 9. eller 10. klasse.
  • Kilde: EVA og Undervisningsministeriet

Men undersøgelsen fra EVA viser, at over halvdelen af eleverne, et halvt år efter de har modtaget deres vurdering, ikke ved, at skolen skal hjælpe dem med at blive uddannelsesparate.

Et resultat som chefkonsulent i EVA Anne Sophie Madsen mener er problematisk.

- De oplever, at det er noget, de skal klare selv. Det gør, at de har ringe forudsætninger for at arbejde med udfordringerne. For eleven kan det være en voldsom oplevelse ikke at blive erklæret parat. Hvis det skal opleves konstruktiv, så kræver det, at man får en plan for, hvordan man skal komme videre, siger hun.

Undervisningsminister Merete Riisager vurderer ikke, at der skal ændres på systemet. Det handler om, at skolerne skal blive bedre til at give eleverne et klart billede af, hvor deres udfordringer er, og hvad de kan tilbyde af hjælp.

- Loven er ret præcis. Det er skolerne selv, der har ansvaret for at vejlede de unge. Så vi skal huske hinanden på, at uddannelsesparathedsvurderingen er et centralt værktøj, siger hun.