Minister: Stil bloggere til ansvar for indhold

Stod det til Socialdemokratiet skal bloggere pålægges redaktøransvar for at forhindre opslag om selvmord.

De sociale medier er uden for dansk lovgivnings rækkevidde, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Men den enkelte blogger kan blive underlagt de etiske regler, der gælder for pressen, lyder hendes forslag. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

Profiler på sociale

medier
med mange følgere skal underlægges de presseetiske regler, mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Vi har haft redaktøransvar, lige så længe den trykte presse har eksisteret.

- Derfor burde det være lige for, at man også får defineret regler for, hvad man kan og må, hvis man har en meget stor gruppe af følgere på de sociale

medier
, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Meldingen kommer i kølvandet af, at den kendte blogger Fie Laursen har lagt et selvmordsbrev på sin

Instagram
med 335.000 følgere.

Brevet, der fik omkring 30.000 likes og 8000 kommentarer, nåede at ligge på det sociale medie i knap to

døgn
, inden det mandag middag blev taget ned.

Sociale medier uden for rækkevidde

Broren til Fie Laursen, Boris Laursen, oplyste i weekenden - også på

Instagram
, at Fie Laursen er udenfor livsfare.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil ligger den juridiske lovgivning omkring giganter såsom Facebook og

Instagram
uden for dansk lovgivnings rækkevidde.

I stedet skal den enkelte bag kanalen ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil stilles til ansvar. I dette tilfælde Fie Laursen.

- Så ville hun (Fie Laursen, red.) kunne blive stillet til ansvar over for straffeloven i forbindelse med at lægge ting op, der går på tværs af de presseetiske regler, der påhviler en redaktør, siger ministeren.

Selvmord bør ikke omtales

I de presseetiske regler står blandt andet, at selvmord og selvmordsforsøg ikke bør

omtales
, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig
omtale
, og i så fald bør
omtalen
være så skånsom som mulig.

- Det opslag burde aldrig være bragt. På TV2 eller Ekstra Bladet havde man vidst, at det (opslagets indhold, red.) var uden for rammerne, og det er jo derfor reglerne virker, fordi de er

forebyggende
, siger hun.

Instagram
oplyser i en skriftlig kommentar, at det tilstræber at finde den svære balance mellem, at folk skal kunne dele opslag om selvmord, eller om opslagene skal fjernes, hvis det udgør en risiko for at skade andre.

Hvis du går med selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på telefon 70 201 201.

Det fremgik tidligere af artiklen, at opslaget havde fået 30.000 kommentarer og 8000 likes, det var omvendt: Brevet fik omkring 30.000 likes og 8000 kommentarer, inden det mandag middag blev taget ned.

/ritzau/

Facebook
Twitter