Minister trods ekspert-kritik: Vi har fundet den rigtige hjælp til hjemløse

Myndighederne roser ny metode mod hjemløshed - hjemløseorganisation tvivler på effekten

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) vil have flere hjemløse ind i en permanent bolig. (Collage af DR, fotos af Asger Ladefoged, Brian Bergmann/Scanpix)

Antallet af hjemløse stiger år for år, men børne- og socialminister Mai Mercado (K) føler sig overbevist om, at regeringen med den såkaldte Housing First-metode er på rette vej til at få hjemløse væk fra gaden og ind i en permanent bolig.

Metoden går kort fortalt ud på at finde en bolig til den hjemløse tidligt i et indsatsforløb og står i modsætning til den foregående strategi, hvor fokus var på boligparathed.

- Vi kan se, at Housing First virker. Hvis man får den hjemløse i egen bolig og kombinerer med den rette sociale støtte, så har det rigtigt gode resultater. Ni ud af ti kommer ud af hjemløshed og kan fastholde egen bolig. Det taler sit eget sprog, siger Mai Mercado og henviser til SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærds nye evaluering af hjemløsestrategien.

Ministeren hæfter sig også ved, at der ifølge SFI er en lavere stigning i antallet af hjemløse i de kommuner, der har implementeret Housing First-metoden.

Housing First-metoden og SFI's evaluering af den får dog kritik af nogle af de organisationer, der beskæftiger sig med hjemløse.

Leder og stifter af det uafhængige Projekt Udenfor, psykiater Preben Brandt, mener, at der er god grund til at tvivle på SFI's positive konklusioner.

- Jeg tager ikke den her evaluering som et udtryk for, at Housing First virker eller er bedre end tidligere strategier. Hvis vi skal lave en slags faktatjek, så kan man konkludere, at antallet af hjemløse er steget i de år, hvor man herhjemme har talt om Housing First-princippet. Jeg har svært ved at se, at det er en succes.

-Det er en forhåndsantagelse, at det virker. Det handler om et politisk synspunkt, siger Preben Brandt.

Ud over arbejdet i Projekt Udenfor har Preben Brandt en doktorgrad for sin forskning i hjemløses forhold og en fortid som formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Housing First-metoden stammer fra USA og er en central del af Hjemløsestrategien fra 2009, hvor et flertal på Christiansborg afsatte en pulje på 500 millioner kroner til at bekæmpe hjemløshed. 16 kommuner blev i første omgang udvalgt til at implementere Housing First, og fra 2014 til 2016 har i alt 24 kommuner været med i det projekt, som SFI har evalueret, og børne- og socialminister Mai Mercado blandt andet bruger til at fremhæve Housing First som en særlig virksom metode.

Det var mødet med en hjemløs mand, der ifølge den konservative børne- og socialminister Mai Mercado fik hende til at gå ind i politik. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

- Du siger, at vi har den rigtige strategi, men der kommer flere og flere hjemløse - hvad er det, vi gør forkert?

- Jeg tror ikke, vi gør noget forkert. Mange kommuner gør de rigtige ting, men vi må erkende, at det er komplekse problemstillinger, de hjemløse kommer med, blandt andet psykiske diagnoser og misbrug.

- Men hvordan kan flere hjemløse være en succes?

- Man kan jo desværre godt have en metode, der virker, samtidig med, at der kommer flere hjemløse. Men jeg tror helt bestemt, at vi godt kan gøre det bedre.

- Det er vigtigt at understrege, at det hedder Housing First og ikke Housing Only, fordi det ikke er nok at skaffe en bolig, man skal også sikre den rette sociale støtte til de her mennesker, siger Mai Mercado.

Ender på gaden igen

Hos Kirkens Korshær, der arbejder med hjemløse landet over og driver herberger og forsorgshjem, er chef Helle Christiansen enig i, at der skal fokus på den sociale støtte.

- I udgangspunktet er det jo rigtig dejligt, når mennesker kommer væk fra hjemløshed. Men støtten til at klare sig i egen bolig bliver ofte glemt i begejstringen over, at nu har man fundet et sted til borgeren, og så sker der ikke mere, siger korshærschefen og fortsætter:

- Jeg hører fra vores herbergsforstandere, at nogle af dem, der har fået en bolig i forbindelse med hjemløsestrategien, er tilbage på gaden igen. Det er det lange, vedholdende forløb med bostøtte, der er det afgørende for, at de kan blive i boligen.

Preben Brandt fra Projekt Udenfor peger på, at de hjemløse, der har været med i det toårige forsøg med Housing First, som SFI har evalueret, har fået mere hjælp, end mange hjemløse normalt får, og at det kan bidrage til at skabe et skønmaleri af Housing First-metoden.

- Det er hjemløse, der er særligt visiteret til nogle boliger, man måler på, ikke et tilfældigt udtræk af hjemløse. Og man har ikke en kontrolgruppe, så der er ikke noget at sammenligne med. Det diskvalificerer resultatet, mener Preben Brandt.

Fåtal havde allerede egen bolig

Han peger også på andre problemer i evalueringen af Housing First-forsøget. Eksempelvis kan man i SFI's rapport læse, at nogle af de hjemløse har boet i egen bolig i flere måneder, da forsøget starter, og at 50 ud af de i alt 363 hjemløse i forsøget efter noget tid er faldet fra eller har fravalgt bostøtten, og myndighederne reelt ikke ved, om de har været i stand til at fastholde den bolig, de har fået som et led i Housing First-indsatsen.

- Det er sund fornuft, at hvis man hjælper hjemløse til at få en bolig og giver dem social støtte, så er det ikke en dårlig ting. Men når man gør det til en metode og en slags videnskab, som man alligevel ikke kan leve op til, så bliver det noget sjusk, og det hjælper ikke nogen mennesker, siger Preben Brandt.

Børne- og socialminister Mai Mercado understreger, at hun ikke har grund til at betvivle SFI's datagrundlag.

Lars Benjaminsen, der er forsker hos SFI og har været med til at evaluere Housing First-indsatsen, fastholder, at metoden er effektiv, men er svær at udbrede på grund af boligmangel.

- Vi kan se, at hvis man giver hjemløse en boligløsning og samtidig intensiv social støtte, så er langt de fleste faktisk i stand til at komme ud af hjemløshed igen.

- En stor udfordring ved Housing First-metoden er at skaffe nok boliger. Når kommunen skal hjælpe en borger med at finde et sted at bo, er der ikke mange lejligheder, der er billige nok til, at en borger på kontanthjælp kan betale huslejen, siger Lars Benjaminsen.

DR sætter fra uge 6 og syv uger frem fokus på hjemløshed med en række artikler her på dr.dk og med DR1-programserien '52 dage som hjemløs'.

Facebook
Twitter