Den danske stat nægter at imødekomme et krav om godtgørelse fra 26 grønlændere, der har stævnet staten for brud på menneskerettighederne.
Det fremgår af et svarskrift, som Kammeradvokaten har sendt til Københavns Byret på vegne af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Den 15. februar stævnede 26 grønlændere den danske stat for brud på menneskerettighederne og krævede en godtgørelse på hver 125.000 kroner.
De mener, at de har fået krænket deres ret til familieliv i en sag, der handler om retten til juridisk faderskab.
Den ret blev nemlig først indført, mange år efter at den blev implementeret i Danmark. Det efterlod grønlandske børn født uden for ægteskab uden mulighed for at kende deres far.
Derfor mener advokatfirmaet Ehmer Pramming, der fører sagen på vegne af de 26 grønlandske borgere, at staten også har krænket menneskerettighedskonventionens artikel 14 om forbud mod diskriminering.
Men det afvises pure af Socialministeriet. De skriver i svarskriftet, at det ikke er påvist, at der skulle være sket brud på menneskerettighederne.
'Det er forræderi'
Børn født uden for ægteskab i Grønland måtte vente i godt og vel tre årtier på at få ret til at vide, hvem deres far var.
Den ret blev indført i Danmark tilbage i 1930’erne. Først i 1974 blev den ret fuldt indfaset i hele Grønland.
Klaus Frederiksen er blandt de 26 grønlændere, der har stævnet den danske stat for brud på menneskerettighederne.
Han kalder det for både hensynsløst, arrogant og forræderi, at Socialministeriet helt afviser, at der har været krænkelser af menneskerettighederne i sagen om de juridisk faderløse.
- Forræderi er et meget stærkt ord, som jeg nu bruger, men jeg føler mig nødsaget til at bruge det, siger han.
- I tidernes løb har vi gjort, hvad vi kunne for at få kendskab til vores ophav. Staten har hindret os i det. Blandt andet med den sidste lov i 2014, hvor man fik ret til at starte faderskabssager op. Men her tager loven ikke hensyn til de sager, der har været behandlet før 2014 med hensyn til arveret og erhvervelse af faderens efternavn, siger han.
Ministeriet: Krav kommer for sent
I sit svarbrev til sagen skriver Kammeradvokaten på vegne af ministeriet, at selv hvis der skulle være sket brud på menneskerettighederne, ville kravet om godtgørelse være forældet.
Der henvises til, at sagerne allerede kunne anses som forældede for de fleste af sagsøgernes tilfælde i 1970'erne og 1980'erne, hvor sagsøgerne blev myndige og allersenest i forbindelse med en lovændring i 2014.
Den gjorde det muligt for juridisk faderløse at starte en faderskabssag op og arve deres fædre. Det gjaldt dog ikke, hvis dødsboet var gjort op.
Tre år efter den lovændring skulle de juridisk faderløse senest have rejst deres krav på grund af forældelsesreglerne, skriver ministeriets advokat i svarskriftet.
Men så nemt mener Klaus Frederiksen ikke, at man kan stille regnestykket op.
- Vi er danske statsborgere. Staten må kunne se, at der er nogen rivende galt med hensyn til det her og rette op på det. Jeg synes simpelthen, det er så billigt at prøve at vige uden om bare ved at sige, at sagen er forældet.
Ifølge det skriftlige svar fra Kammeradvokaten lægger Socialministeriet op til, at sagen skal behandles i Byretten.
Klaus Frederiksen er dog parat til - om nødvendigt - at tage sagen hele vejen til Højesteret eller Menneskerettighedsdomstolen.
- Det her er en principiel sag, og jeg er ikke alene, siger han.
Advokat: Nu skal det prøves ved domstolene
Mads Pramming er advokat for de 26 grønlandske borgere, der har stævnet staten.
Han er skuffet over, at sagen formentlig ender i en langstrakt retssag, og han ærgrer sig over, at man fra ministeriets side ikke har forsøgt at løse det uden om domstolene.
- At der kommer et svarskrift nu, det er jo udtryk for, at man gerne vil tage kampen i retten. Jeg og mine klienter havde jo håbet på en dialog om at få kompenseret de juridisk faderløse, siger han.
Den kamp kommer også til at handle om, hvordan retten stiller sig i spørgsmålet om, hvorvidt de danske regler for forældelse kan benyttes til at afvise et krav, der er kommet på baggrund af menneskerettighederne, mener Mads Pramming.
- Menneskerettighederne er jo international ret, og vil man der acceptere, at man i Danmark har en ekstrem kort frist til at rejse sådan et spøgsmål? Det er jeg ikke sikker på, siger han.
Burde dine klienter have være tidligere ude og stævnet staten efter lovændringen j i 2014?
- Jeg tror, uanset om de havde været hurtigere ude med det, staten siger nu, ville de jo stadig have sagt forældelse. Det er jo det, der er et spørgsmål for domstolene nu, om sådan noget her overhovedet kan forælde på den måde, og den kamp er vi klar til at tage.
DR Nyheder har forsøgt at få et interview med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om sagen, men hun har ikke haft mulighed for at stille op, lyder det fra ministerens presseafdeling.