Den danske minkavl sætter nye rekorder for indtjening med en eksport for mere end 10 milliarder kroner.
I Holland, der er verdens tredjestørste producent af mink, går de dog en helt andet vej.
Her er man nemlig ved at indføre et total forbud mod den indbringende minkavl, fordi man ikke mener, at det er etisk forsvarligt.
Kæmpe industri
1400 minkfarme. Så mange er der at finde i Danmark, hvilket også gør, at vi kan kalde os for verdens største producent af minkskind.
Hvert år bliver der i Danmark opfostret hele 15 millioner mink.
Og udover at være de største på markedet er vi også de dyreste på markedet, da danske skind er utroligt efterspurgte rundt om i verden.
Dansk pelsdyravl står nu midt i en boomende eksportsucces med enorme indtægter, som især skyldes stor afsætning til de mange millioner nyrige i Kina.
En andens siden af dansk eksportsucces
Verdens største pelsauktionshus, Kopenhagen Fur, ejes af de danske pelsdyravlere og har på en enkelt sæson øget omsætningen med over 30 procent.
Men der er en anden side af den danske eksportsucces. På Fødevarestyrelsens seneste dyrevelfærdskontrol er der på 97 tilfældigt udvalgte minkfarme fundet tilskadekomne og syge dyr i en fjerdel af de besøgte minkfarme.
Fødevarestyrelsen fandt 60 slemt tilredte dyr ud af i alt over 100.000, så målt i dyr, er det en mindre del, der er vanrøgtede.
Og veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Per Henriksen mener, at det er gået betydeligt fremad med velfærden på de danske minkfarme.
Hvad synes danskerne
Men det er ikke helt samme vej vi bevæger os hen imod i Danmark.
Hver fjerde dansker siger, at de er helt eller delvis enige i, at mink-avl med henblik på produktion af pels, bør forbydes. Men over halvdelen af danskerne - svarende til 55 procent er helt eller delvis uenige i, at mink-avl med henblik på produktion af pels, bør forbydes.
Det viser en måling foretaget af Epinion for DR, om danskernes holding til minkavl, hvor 1.002 repræsentativt udvalgte danskere er blevet adspurgt.
Hvad mener du? Deltag i debatten her på dr.dk