Minoritetsmor: Mine børn er flove over mig og min kultur

Hvad stiller man op, når ens børn skammer sig, når man åbner munden?

Mange forældre med minoritets baggrund oplever, at deres børn er flove over dem. Dette dilemma blevet vendt i Geetisk Råd på P1.

Ofte hører vi om unge med minoritetsbaggrund, der slås med social kontrol. Men forældrenes sårede følelser i forhold til deres børn er sjældent diskuteret.

Det er dog meget udbredt, siger fagfolk til programmet Geetisk Råd på P1.

- Jeg oplever, at min datter er flov over min baggrund og min accent, som kan høres, når jeg taler dansk. Hun vil ikke have, at jeg taler med voksne på skolen, eller foran hendes klasse.

Sådan skriver en mor med tyrkisk baggrund ind til programmet og fortsætter:

- Selvom jeg altid har tænkt, at jeg er en oplyst kvinde, som har taget en mellemlang uddannelse herhjemme, så bliver jeg bare ikke lukket ind i varmen af min datter og hendes venner.

Geetisk Råd tager dilemmaet op

Geetisk Råd er et debatprogram, der handler om tværkulturelle dilemmaer og har debattøren og forfatteren Geeti Amiri som vært.

Geeti har selv haft samme oplevelse, som moren beskriver i sit brev.

- Jeg kan sagtens genkende det her. Mine niecer har bare hadet, når min storesøster taler dansk foran klassekammerater. Hvad stiller man op, spørger værten.

Det har Farwha Nielsen, som er forfatter og tværkulturel konfliktmægler, et bud på.

Problematikken med flove børn oplever hun i langt størstedelen i sit arbejde med minoritetsfamilier.

- Det kan godt være, at det er et lille problem nu, men det kan blive begyndelsen på alvorlige problemer senere hen, såsom identitetsproblemer og flugten fra sin egen kultur. Hvis du ikke erkender din egen kultur og er stolt over dine rødder, er det svært at fungere godt i den nye kultur, siger Farwha Nielsen om morens problem.

Hvordan kan man hjælpe børnene med ikke at skamme sig over deres baggrund?

- Det er moren, der har brug for redskaber til, hvordan hun kan stille spørgsmål til sit barn. Moren må for guds skyld ikke gøre det til et problem for sig selv. Pigen skammer sig ikke over dig. Det er pigen, der har det svært med sin identitet. Det bliver man nødt til at have en samtale med pigen om, siger Farwha Nielsen.

Asger Toft Johansen, som en konsulent i minoritetsfædregruppen Baba, kender også problematikken fra de fædre, han har arbejdet med.

Han påpeger ligesom Farwha Nielsen, at det kan kræve coaching og vejledning mellem datteren og moren, før datteren stopper med at være flov.

Det arbejder Asger Toft Johansen også med i Baba. Og han mener, at forældrene skal tale mere med børnene om deres liv.

- Alle vores fædre siger: 'Wow, når jeg engagerer mig og spørger ind til mine børns hverdag, så bliver relationen stærkere', fortæller Asger.

Medierne spiller en rolle

Panelets tredje deltager, Halima El Abassi, er ph.d. i social kontrol, og hun siger, at medierne også har en rolle.

- Du skal bare tænde for fjernsynet, så får du at vide, at du er forkert, lyder det fra Halima El Abassi.

Så er det vel vigtigt at tale med sine børn om deres rødder?

- Man skal tale med denne her pige om, hvad det er, der er problemet i denne her konkrete situation. 'Hvad er det, der gør, at du er flov over mig?' Der er rigtig mange af de her unge, der har identitetsproblemer, men det er ikke kun på grund af, at moren ikke kan tale sproget. Det er på grund af hele den måde, vi ser indvandrere på i Danmark.

Farwha Nielsen påpeger, at der i slutningen af halvfemserne er lavet en undersøgelse i Danmark, hvor man kendetegnede velfungerende minoritetsfamilier ved, at børnene havde gode oplevelser med deres forældre og deres kultur.

- Familierne skal blive mere bevidste om at inddrage børnene i, hvad der er den gode oplevelse ved at have tyrkisk baggrund, så datteren føler, at hun er stolt, og at det er en ressource - og bestemt ikke en svaghed.

FacebookTwitter