Miss Danmark strammer krav til deltagere: 'Jeg følte, at jeg ingen rettigheder havde over mig selv og mine sociale medier'

Miss Danmark fordobler bod for at tale negativt om konkurrencen. Juraprofessor kalder 30.000 kroners bod i Miss Danmark-kontrakt for dummebøde.

Mia Mosbæk er fra Aalborg og 17 år gammel, da hun i 2018 deltager i Miss Danmark-konkurrencen.

Hun glæder sig til at komme ind i en verden af glitter og glamour.

Men stemningen ændrer sig, efter at hun havde underskrevet kontrakten med Miss Danmark-organisationen.

- Selve castingen var en god oplevelse, men efter jeg underskrev kontrakten, så ændrede det sig bare. Man gav en lillefinger, de tog hele armen, jeg følte, at man ingen rettigheder havde over sig selv og sine sociale medier, siger Mia Mosbæk.

Miss Danmark-kontrakten (linket her er til kontrakten fra 2017) dikterer nemlig blandt meget andet, at man ikke må vise anstødelig opførsel på de sociale medier.

Det er ifølge Miss Danmark-kontrakten"billeder, hvor man er beruset, poserer med alkohol, voldsomme festbilleder, meget private kærestebilleder eller tilsvarende."

Og det fremgår af kontrakten, at Miss Danmark-deltagere skal fjerne billeder/videomateriale, "der kan anses for anstødelige, uetiske, eller som strider mod Miss Danmarks værdisæt."

- Jeg var påpasselig med sociale medier. Jeg gik for eksempel ikke til fødselsdag, for jeg var bange for, at nogen ville poste noget af mig, som så ville kunne opfattes som kontraktbrud, fortæller Mia Mosbæk.

Dobbelt så stor bod, hvis kontrakten ikke overholdes

Ud over kravene i forhold til sociale medier, står der også i kontrakten, at man som deltager i Miss Danmark-konkurrencen skal optræde korrekt og har tavshedspligt. Begge krav er ifølge kontrakten gældende resten af livet. Hvis man træder ved siden af, risikerer man at skulle betale en bod.

- Selve castingen var en god oplevelse, men efter jeg underskrev kontrakten, så ændrede det sig bare, siger Mia Mosbæk. (Foto: Mia Mosbæk © (Privatfoto))

P1 Dokumentar dokumenterede i maj 2019 i serien Skønhedskontrakten, hvordan Miss Danmark-organisationen pålægger sine deltagere tidsubegrænset tavshedspligt om organisationen og konkurrencen.

Deltagerne må ikke udtale sig negativt om konkurrencen til medierne eller på sociale medier nogensinde.

Hvis man bryder de forpligtelser, så har organisationen ret til et bodskrav på 15.000 kroner og derudover en erstatning.

Nu har P1 Dokumentar fået adgang til den kontrakt, der gælder for Miss Danmark i år - og den er blevet strammet yderligere.

Hvis en deltager ikke lever op til en af forpligtelserne, kan hun ifølge Miss Danmark-kontrakten nu få en bod på 30.000 kroner. Boden er altså fordoblet i forhold til sidste år, hvor det “kun” kostede 15.000 at dumme sig.

Juraprofessor på CBS, Søren Sandfeld Jakobsen, har læst begge kontrakter og konstaterer nøgternt.

- Jeg synes, den var usaglig før, så jeg må bare sige, at nu er den så dobbelt så usaglig. Den er jo ikke blevet mere balanceret i mine øjne. Tværtimod er den blevet mere ubalanceret, altså til ulempe for de unge piger, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

- En bod er på mange måder en form for dummebøde. Det er sådan i dansk ret, at man kommer til at betale erstatning, hvis man har gjort noget, som påfører andre et tab. Altså et konkret økonomisk tab. Og det er også tilfældet her. Men derudover skal de altså, hvis de misligholder kontrakten, som jeg forstår det her, betale 30.000 kroner. Ikke for at dække noget tab, men fordi det skal de bare, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Juraprofessor: Helt ude i hampen

Søren Sandfeld Jakobsen tvivler stærkt på, at en dommer overhovedet ville godkende den her bod. Eller kontrakten som helhed for den sags skyld. Netop fordi kravene er meget vidtgående og rækker langt ind i de unge deltageres privatlivssfære - og både frem og tilbage i tiden.

- Nogle af dem kan være rimelige nok, så længe de optræder inden for rammerne af den konkrete konkurrence. Men her er der jo tale om, at de selv skal bekræfte, at de for eksempel aldrig nogensinde - altså også før i tiden - har optrådt nøgen eller pornografisk, og at de ikke på noget tidspunkt - altså også tidligere før deltagelsen i konkurrencen - har lagt noget ud på deres sociale medier, som man kan anse for anstødeligt eller uetisk på nogen måde, forklarer Søren Sandfeld Jakobsen og fortsætter:

- Det er at gå langt, langt over stregen i min øjne. Det kan de jo ikke forpligte pigerne til, eller holde pigerne op på. Og slet ikke i sådan en sammenhæng, at de så kan få en bod på 30.000 kroner for måske som 14-årig at have lagt et billede ud, hvor de måske var lidt småfulde til en fest. Det er jo helt ude i hampen, siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Efter Søren Sandfeld Jakobsen har læst kontrakten og hørt nogle af de tidligere deltageres fortælling om, hvordan de oplevede, at netop kontrakten blev brugt som et værktøj til at styre deres adfærd, stiller han sig meget kritisk over for Miss Danmark-konkurrencen.

- Efter min vurdering får det lidt en karakter af, at man holder nogle unge piger, som er uerfarne, fast i så tæt en skruestik på et så spinkelt grundlag, at det er meget påfaldende.

- Jeg stod på sygehuset og begyndte at ryste

Netop følelsen af at blive holdt fast i en skruestik oplevede Mia Mosbæk på egen krop.

Hun var i 2018 forpligtet af kontrakten til at møde op til et Miss Danmark-reunion-arrangement efter konkurrencens ophør, men da hendes mor pludselig blev alvorligt syg og indlagt på hospitalet, meldte hun afbud til arrangementet til Miss Danmarks direktør, Lisa Lents.

Men Lisa Lents accepterede, ifølge Mia og sms'er P1 Dokumentar har set, ikke afbuddet. Hun henviste til, at der var mødepligt, og at det derfor var skrevet ind i kontrakten.

- Jeg stod på sygehuset og begyndte at ryste. Jeg var bange for Lisa, for kontrakten og de 15.000 kroner, for det var jo nærmest det, der blev truet med. Jeg fik det dårligt og tænkte, at jeg blev nødt til at tage afsted. Jeg havde jo ikke noget valg. Jeg synes, det er enormt uprofessionelt, fortæller Mia Mosbæk.

(Foto: Mia Mosbæk © (c) privatfoto)

Mia Mosbæk prøvede at vende stemningen ved at love at møde op næste gang. Men til det svarede Lisa Lents blot, ifølge den sms-korrespondance Mia Mosbæk har givet P1 Dokumentar adgang til, at hun ikke kunne bruge det til så meget, at Mia mødte op næste gang.

- Lisa har med unge piger at gøre, så der er ingen undskyldning for hendes reaktion på, at min mor var syg. Det er dybt respektløst og usympatisk. At hun kan finde på at komme med en udtalelse om, at hun "ikke kan bruge det til så meget, at jeg kommer næste gang" er fuldstændig sindssygt, når man har med en 17-årig pige at gøre, siger Mia Mosbæk.

- Vi har bare bedt om anstændig opførsel

Direktør i Miss Danmark, Lisa Lents, har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til P1 Dokumentar:

- Mia er aldrig blevet truet med at skulle betale erstatning. Hun blev blot gjort opmærksom på, at der var mødepligt til et arrangement.

Og med hensyn til at Mia Mosbæk fortæller, at hun i perioden under konkurrencen ikke gik til fødselsdage, fordi hun var bange for, om nogen kunne poste et billede af hende, der ikke levede op til Miss Danmarks værdisæt, skriver Lisa Lents:

- Vi har aldrig nogensinde begrænset deltagerne i forhold til sociale arrangementer. Det eneste, vi har bedt om, er anstændig opførsel på sociale medier, fordi de fungerer som rollemodeller.

Til kritikken af kontraktens vilkår om tavshedspligt og af, at den gør deltagerne bange for at udtale sig kritisk om situationen, skriver Lisa Lents:

- I hævder, at mange piger, som er underlagt kontrakten, enten er bange for at ytre sig eller føler sig truet, men hævder samtidig, at der er mange, som har ytret sig kritisk om organisationen, selvom de er underlagt kontrakten. Det gælder også Mia, og derfor hænger fortællingen ikke helt sammen.

Mia Mosbæk valgte at trodse kontrakten og blev ved sin mors side under hendes sygdom. Hun modtog til sin overraskelse ikke noget krav om betaling af boden på 15.000 kroner.

Hun fastholder, at hun følte sig truet i situationen, da hun jo ikke vidste, at Lisa Lents ikke ville gøre alvor af boden, som var skrevet ind i kontrakten. Til den nye og skærpede kontrakt siger hun:

- Jeg synes, det er under al kritik, at der nu bliver forlangt 30.000 kroner. Jeg tror, Lisa har fundet ud af, at 15.000 kroner ikke har kunnet skræmme deltagerne nok til at holde mund, så de hævede da bare beløbet lidt i håb om, at folk så kan holde sandheden bag konkurrencen for sig selv, siger Mia Mosbæk.

- I serverer et groft fordrejet billede

DR har forgæves forsøgt at få Lisa Lents til at svare på juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsens kritik af kontrakten. Både at han mener, hele kontrakten går langt over stregen i forhold til, hvad man kan forlange af de unge kvinder, at man holder uerfarne piger fast i en skruestik på et spinkelt grundlag, og at boden kan opfattes som en dummebøde, som ifølge ham næppe ville blive godkendt af en dommer.

Lisa Lents vil ikke stille op til interview, men skriver i en mail til DR:

- I din forelæggelse præsenterer du forskellige ”ekspertudtalelser”, som jeg gerne vil kommentere på. Udtalelserne vidner nemlig om, at I serverer et groft fordrejet billede, ikke alene for jeres lyttere, men også eksperterne.

- I får en juraekspert til at udtale, at kontrakten er imod den danske lov mm. og ikke ville blive godkendt i retten af en dommer – en faktuel forkert oplysning, som I bliver ved med at fastholde. Jeg har flere gange påpeget, at det er tale om en erhvervskontrakt.

Ifølge Lisa Lents og hendes advokat er kontrakten fuldt ud balanceret mellem Miss Danmark og deltagernes interesser. Så P1 Dokumentar spørger Søren Sandfeld Jakobsen, om hun kan have en pointe:

- Men jeg bliver lidt forvirret så - Lisas advokat siger jo, at det er en fuldt ud balanceret kontrakt, fordi det er en erhvervskontrakt?

- Ja, jeg ved ikke helt præcis, hvad baggrunden for den udtalelse er. Sådan som jeg ser det, er det ikke en erhvervskontrakt. Der er én erhvervsdrivende her, og det er Miss Danmark-organisationen. Men modparterne - det er jo nogle unge piger, som så vidt jeg forstår det jo ikke er etablerede modeller på det tidspunkt her. Og derfor må jeg antage, det er ganske almindelige privatpersoner, som gerne vil deltage i en konkurrence, og hvis de vinder har de mulighed for at få et lille pengebeløb. Men sådan et enkeltstående pengebeløb gør dem jo ikke til erhvervsdrivende. Det ændrer ikke på, at det er privatpersoner på den ene side og en erhvervsdrivende, Miss Danmark-organisationen, på den anden side, siger Søren Sandfeld Jakobsen.