Mistænkt medicin fortsat på markedet

Apotekerforeningen advarede for 10 år siden mod 23 lægemidler. I dag er halvdelen af dem stadig til salg på apotekerne.

Apotekerforeningen advarede for 10 år siden mod 23 lægemidler. I dag er halvdelen af dem stadig til salg på apotekerne. (© DR)

Apotekerforeningen advarede for 10 år siden Lægemiddelstyrelsen om at 23 lægemidler burde revurderes eller helt fjernes fra markedet fordi nogle af dem ikke var sikre og andre overhovedet ikke virkede.

I dag er halvdelen stadig til salg på apotekerne, skriver Ekstra Bladet.

Ikke godt nok

Og det er ikke godt nok, siger Sine Jensen, der er sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

- Når der kommer sådan en henvendelse fra apotekerne, så forventer jeg klart, at myndighederne tager det alvorligt og reagerer på den.

Der skal klare beviser til

Steffen Thirstrup, der er chef for lægemiddelvurderingen hos Sundhedsstyrelsen, siger, at loven kræver klare beviser for, at bivirkninger 'overtrumfer' medicinens effekt, før man kan fjerne et lægemiddel.

- Men i bagklogskabens ulideligt klare lys, så kunne vi sagtens have faret frem med mere kraft i 2002, indrømmer han.

Facebook
Twitter