Mistanke om seksuelle overgreb på udviklingshæmmede blev ikke oplyst: 'Det er jo ens værste mareridt'

Landets svageste borgere har krav på ekstra beskyttelse, mener eksperter.

Sådan lyder starten på en mail, som en medarbejder på Kilebo, et kommunalt bosted for voksne med udviklingshandicap, sender til sin leder for fire og et halvt år siden i januar 2017.

Medarbejderen er bekymret.

Mailen, som DR er i besiddelse af, beskriver en række krænkelser af seksuel karakter, som medarbejderen frygter, er gået ud over beboere på bostedet i 2016.

Men der går mere end tre år, fra bekymringerne om krænkelser bliver delt med Kilebos leder, til myndigheder og pårørende bliver oplyst om sagen.

- Jeg bliver selvfølgelig dybt, dybt chokeret. Og jeg kan slet ikke forstå, at sådan noget kan foregå, og at det ligger helt tilbage i 2016, siger Susanne Nielsen.

Hun er mor og værge til 27-årige Nichlas Michelsen. Han er én af de borgere, der bliver nævnt i mailen i 2017.

Nichlas har infantil autisme og et udviklingshandicap. Det betyder, at han har meget begrænset sprog og et mentalt funktionsniveau svarende til et barn på omkring fem år.

Derfor er det afgørende, at andre kan tage vare på hans interesser, siger Susanne Nielsen.

- Nichlas kan ikke selv fortælle, hvad der er hændt ham. Et lille barn, der bliver udsat for grimme ting, kan jo heller ikke forklare, hvad der er sket.

Susanne Nielsen blev i august sidste år – tre og et halvt år efter mailen er blevet sendt - kontaktet af en tidligere medarbejder fra Kilebo og underrettet om de ansattes bekymringer.

Medarbejderen refererer til mailen, der blev sendt i 2017, og det, som Susanne Nielsen får at vide, ryster hende.

I mailen, som DR har fået aktindsigt i, står der om Nichlas:

Susanne Nielsen var ikke tidligere blevet kontaktet af bostedet eller øvrige myndigheder om sagen.

- Jeg kan simpelthen slet ikke forstå, at man bare fejer det ind under gulvtæppet, når man modtager en mail med så graverende anklager, siger hun.

Eva Naur Jensen, der er lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet og ekspert i socialret, kalder sagen for 'meget bekymrende':

- Vi har at gøre med nogle af de svageste borgergrupper i samfundet. Det er mennesker, der i den grad er afhængig af, at de, der er omkring dem, varetager deres behov, giver dem en stemme og sørger for, at det bliver afdækket, hvis der er sket dem noget.

Her er Nichlas i en samtale med sin mor, Susanne Nielsen:

Susanne Nielsen anmeldte efterfølgende sagen til politiet, men de droppede efterforskningen i februar i år, da de ikke fandt grund til at rejse sigtelser.

Dermed står Susanne Nielsen uafklaret tilbage med følelsen af, at hun ikke ved, hvad - eller om - der er sket hendes søn noget.

- Det er jo ens værste mareridt. Det er sindssygt grænseoverskridende at aflevere sit kæreste eje i andres varetægt, når du har erkendt, at han aldrig kommer til at kunne klare sig selv, fordi han får brug for hjælp 24 timer i døgnet. Og så finder du ud af, at han er blevet svigtet så grueligt.

John Klausen, der er professor i socialret ved Aalborg Universitet, kalder det for ’stærkt kritisabel’, at man hverken har underrettet de pårørende eller videre undersøgt bekymringerne for, hvorvidt deres børn har været udsat for seksuelle krænkelser:

- Retssikkerheden er stærkt udfordret. Det er sådan set irrelevant, om der er sket noget strafbart eller ej. Sådanne beskyldninger skal undersøges.

Medarbejdere forsøgte at råbe op

DR har talt med flere tidligere medarbejdere, som arbejdede på bostedet Kilebo, da bekymringerne om krænkelser blev nedskrevet og sendt til ledelsen.

En af dem er Bettina Jungblut. Hun og nogle kolleger forsøgte at insistere på, at pårørende skulle orienteres om bekymringsmailen. I stedet oplevede de at få mundkurv på af den daværende ledelse.

- Vi fik at vide, at hvis det på nogen som helst måde ville komme frem til pårørende, ville det have alvorlige konsekvenser for den, der havde bragt det videre, siger Bettina Jungblut.

Hun har aldrig selv observeret nogen krænkende adfærd fra den i mailen omtalte medarbejder.

Alligevel var det hende, der i august sidste år kontaktede Nichlas’ mor, Susanne Nielsen, og orienterede hende om de forhold vedrørende Nichlas, der var blevet beskrevet i mailen.

- Forudgående havde jeg konsulteret en jurist, der bekræftede mig i, at sagen af daværende ledelse ikke var blevet håndteret korrekt. Det er vores etiske pligt at forsvare borgere, der ikke kan tale egen sag, siger Bettina Jungblut, der ikke arbejder på Kilebo i dag.

DR har været i kontakt med den daværende leder på Kilebo. Hun ønsker ikke at udtale sig om sagen, men oplyser til os, at hun konsulterede en medarbejder i kommunen, idet hun modtog bekymringsmailen tilbage i 2017.

På den baggrund afskedigede lederen den i mailen omtalte medarbejder. DR har været i kontakt med denne medarbejder, som heller ikke ønsker at udtale sig.

- Når karakteren af hændelsen er så alvorlig, at man stopper samarbejdet med medarbejderen, så er sagen af en sådan karakter, at man simpelthen skal underrette de relevante aktører, siger professor John Klausen.

Frygter at Nichlas blev mere syg

Mens Susanne Nielsen i 2016 og 2017 ikke kendte til de ansattes bekymringer om krænkelser, oplevede hun, at Nichlas fik det væsentligt dårligere.

- Jeg følte i bund og grund, at jeg havde mistet Nichlas som den, han var. Han var meget selvskadende og meget stresset, siger Susanne Nielsen.

Hun tænker i dag, at hun kunne have hjulpet sønnen bedre igennem forløbet, hvis man havde delt oplysningerne om sagen med hende.

- Da jeg bliver bekendt med sagen, falder mange brikker på plads inde i mit hoved i forhold til Nichlas' adfærd og trivsel, som længe havde været for nedadgående, og hvor det virkelig kom til udtryk i midten af 2016.

Hvorfor er det, at du har en begrundet frygt for, at det der står i mailen, rent faktisk har fundet sted ude i virkeligheden?

- Fordi jeg kender min søn. Da han flyttede ind på Kilebo, var han selvhjulpen, glad og social. Til sidst kunne han sidde ude på en gynge i otte timer om dagen, hvor han skreg og bed sig selv til blods.

Kommunen undskylder: Et klart fejlskøn

Da tidligere medarbejdere sidste år – tre og et halvt år på senere - underrettede de pårørende til de beboere, der er omtalt i mailen, blev der samtidig indgivet en indberetning til Aarhus Kommune via den kommunale whistleblower-ordning.

Ifølge Socialtilsyn Midt, der kontrollerer forholdene på kommunale bosted, var det først her, at de blev gjort opmærksomme på, at der havde været bekymringer om seksuelle krænkelser overfor beboere på Kilebo.

Socialtilsynet retter herefter kritik mod bostedet for håndteringen af sagen. Det fremgår af tilsynsrapporten fra Kilebo sidste år, som DR har fået aktindsigt i:

Aarhus Kommune erkender, at sagen på det kommunale bostedet ikke er blevet håndteret korrekt.

- Det er klart et fejlskøn. Vores praksis var og er meget tydelig, at hvis der sker hændelser, hvor der er mistanke om krænkelser eller seksuelle krænkelser, så skal der ske orientering til relevante myndigheder, til tilsynet og også til politiet, hvis vi vurderer, at der er foregået noget kriminelt, siger Erik Kaastrup-Hansen, der er kommunaldirektør for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Han har beklaget sagen overfor Susanne Nielsen.

- Det er en meget meget ulykkelig sag, når der kan sås tvivl om, hvorvidt der sker overgreb, mens vi har ansvaret for nogle pårørendes børn.

Hvad vil I som kommune gøre for at sikre jer, at bekymringer om krænkelser mod udviklingshæmmede borgere ikke bliver tilbageholdt?

- Der er et kulturarbejde, der er et redskabsarbejde, og så er det klart, der er også noget omkring retningslinjer, som vi har tydeliggjort, og som det her har været med til at ruske op i. Vi er nødt til at være meget tydelige i forhold til de forventninger, vi har til medarbejdere og ledere, siger Erik Kaastrup-Hansen.

- Man bør altid varetage borgernes retssikkerhed

Susanne Nielsen fjernede Nichlas fra Kilebo i september sidste år. I dag bor han på et nyt bosted og har ifølge sin mor fået det bedre.

For hende fylder sagen stadig meget.

- Den primære fejl ligger i, at man ikke underretter mig, og at man ikke underretter politiet for at få undersøgt, om der er foregået noget kriminelt. Jeg kommer aldrig til at forstå, at man holder sådan noget skjult. Så er man et eller andet sted med til at sige, at det her er okay, siger Susanne Nielsen.

Hun kalder det et fagligt og juridisk svigt.

- Man bør altid varetage borgernes sikkerhed og retssikkerhed og stå frem og sige noget.

Facebook
Twitter