Mobning øger selvmordstanker

Mobning i barndommen forhøjer markant risikoen for selvmordstanker, viser rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

I hver klasse bliver i gennemsnit tre elever holdt udenfor. Mobningen øger markant risikoen for selvmordstanker selv mange år efter, viser en analyse af tal fra en hel årgang. (Foto: © Camilla Faurholdt-Löfvall, DR)

Mobning i skolen kan give selvmordstanker mange år efter. Det viser en rapport, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggør i dag.

Olivia, lige fyldt 17 år, kan godt forstå, at den slags tanker kan dukke op. I fem år blev hun holdt udenfor af sin klasse.

- Når vi skulle lave gruppearbejde, var der aldrig nogen, der ville være sammen med mig. Og når så læreren sagde: I bliver altså nødt til at have Olivia med, var det altid: Ajjj, det gider vi altså ikke!

I begyndelsen var Olivia sikker på, at det var de andre, der tog fejl. Men med tiden blev hun mere og mere usikker.

- Til sidst troede jeg, at det var mig, der var noget galt med. At jeg virkelig var dum, grim og irriterende.

Pjæk og sygdom

Tiden i skolen var et helvede, og Olivia begyndte at pjække for at komme væk. Hjemme lod hun som ingenting og sagde, at det gik fint, når forældrene spurgte.

- Hvis jeg fortalte det til mor og far, ville de gå til min lærer, og jeg var meget, meget bange for at blive endnu mere udstillet i skolen.

Olivia blev nu rigtig syg af mobningen og var fraværende i lange perioder. En morgen efter endnu en sygdomsperiode vågnede hun med en klar fornemmelse af, at noget måtte ske. Efter fem års mobning bad hun sine forældre om at komme på en anden skole.

Reaktionen kom bagefter

Skoleskiftet var det helt rigtige for Olivia, men efter en lang god periode kom en efterreaktion. Olivia fik mareridt, hvor eleverne fra den gamle skole hjemsøgte hende.

Forældrene fik hende til en coach med erfaring i mobning, og han hjalp hende med at bearbejde tiden som mobbeoffer.

Olivia tegnede bl.a. sine oplevelser af mobningen og fik det så meget bedre, at coachen John-Erik Bang bad hende tage med sig ud på skoler og fortælle om mobning.

I dag holder hun foredrag for flere hundrede elever og er blevet den rollemodel, hun selv gerne ville have haft:

- Jeg kan vise andre, at man kan komme igennem det, og den erfaring vil jeg gerne give videre.

Markant betydning for selvmordstanker

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har i en ny rapport set på blandt andet mobnings betydning for selvmord blandt unge.

Forskningscentret har brugt data fra en hel årgang for at analysere baggrunden for selvmordstanker hos 25-årige, og mobning slår ud som en af de helt stærke komponenter.

- Vi tog mobning med, fordi vi havde en mistanke om, at det havde en vis betydning. Men det kom bag på os, at det er så markant, fortæller Mogens Christoffersen, der står bag den omfattende undersøgelse.

- Mobbeofre har 2.8 gange større sandsynlighed for selvmordstanker sammenlignet med andre jævnaldrende, også når man tager højde for andre risikofaktorer.

Der er stor forskel på mobning imellem kønnene, i hvert fald når de bliver spurgt som 25-årige, om de husker mobningen.

- Pigerne bliver i vores undersøgelse mobbet 40 procent oftere end drengene, men de negative effekter kan måles hos begge grupper også mange år efter.

En fortrolig betyder alt

Undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser også, at det har afgørende betydning, om barnet har en at betro sig til.

- Hvis de har en, der vil lytte til dem, og som de kan stole på, gør det en kolossal forskel på, hvordan de klarer mobningen, siger Mogens Christoffersen.

Det kan være en onkel, lederen af fritidshjemmet eller en jævnaldrende kammerat.

- Man kan simpelthen se, at de har meget lavere risiko for selvmordsovervejelser, hvis de har haft sådan en støttende person.