Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer

Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker.

Elliot Larsen (th) og leder af Børne- og Ungecentret i Grenå, Martin Harnisch, kigger på Elliot Larsens resultater fra 9. klasse. (Foto: Dr)

På en døgninstitution i Grenå på Djursland viser 16-årige Elliot Larsen sit karakterblad frem fra sin 9. klasses afgangseksamen. Bortset fra et par syv-taller består det udelukkende af 10- og 12-taller.

- Det har været hårdt arbejde, siger Elliot Larsen.

Den 16-årige dreng har boet på Børne- og Ungecentret i Grenå i to år, hvor han er frivilligt anbragt.

Med sin flotte afgangseksamen skiller Elliot Larsen sig ud fra andre anbragte børn. De nyeste tal viser nemlig, at næsten halvdelen af anbragte børn ikke gennemfører afgangseksamen i 9. klasse. Og dem, der gør, får i gennemsnit to karakterer lavere end ikke-anbragte børn.

Anbragte børn
  • Omkring 11.000 børn mellem 0 og 17 år er anbragt uden for hjemmet.
  • Når et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte og behov for hjælp, som ikke kan imødekommes ved en forebyggende social indsats, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. Det sker for cirka én procent af en årgang.
  • 47 procent af de anbragte børn, der gik i 9. klasse i skoleåret 2014/2015, gennemførte ikke folkeskolens afgangsprøve. De anbragte børn, der gennemførte, fik to karakterer lavere end ikke-udsatte børn.

Kilde: KL: Udsatte børn – nøgletal 2017 og socialpolitisk redegørelse 2016 og 2017

De anbragte børns manglende skolegang og lavere resultater kan hænge sammen med, at der ikke bliver stillet høje nok faglige forventninger til dem.

Det fremgår af en ny rapport fra Egmont Fonden om anbragte børn, der er udkommet i dag. Her giver en række børn og unge udtryk for, at de voksne omkring dem skal stille højere krav til dem fagligt, udfordre dem og ikke kun møde dem med omsorg.

På Egmont Fondens Børnetopmøde tidligere i år kom følgende opfordringer fra anbragte børn og unge til de voksne tæt på dem:

  • Bliv bedre til at lytte til vores ønsker.
  • Stil højere faglige krav, og hav forventninger til os.
  • Tro på, at vi kan, og udfordr os – mød os ikke kun med omsorg.
  • Støt os i ikke at give op, når noget i skolen føles svært.
  • Interessér jer for vores skolegang, og spørg til skoledagen og lektier.
  • Læg et mildt pres på os for at gøre en indsats i skolen.
  • Skab trygge og faste rammer om skolegang.

Høje forventninger har en positiv effekt på anbragte børn og unges faglige niveau, vurderer Jill Mehlby.

Hun er programleder hos VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og er i gang med et fireårigt forskningsprojekt “Anbringelser af børn og unge”, der undersøger, hvordan indsatser påvirker unge anbragtes trivsel og skoleresultater.

- Jo højere forventninger – jo bedre præsterer de. Det værste, man kan gøre over for et menneske, er ikke at stille krav, siger hun.

'Anbragte kan godt tage en uddannelse'

Ifølge Jill Mehlby bliver anbragte børn ofte mødt med lavere forventninger til, hvad de skal kunne i skolen, end ikke-anbragte børn.

- Når et barn kommer fra en meget svag, social baggrund, kommer læreren eller pædagogen til at fokusere på det, der er det svage hos det barn. De støtter mere socialt. Dermed bliver der lavere faglige krav og fokus på det andet. Det ser vi i mange undersøgelser, forklarer hun.

Samme erfaring har De Anbragtes Vilkår, der er en forening for nuværende og tidligere anbragte børn og unge. Her peger formand David Adrian Pedersen på, at det ikke kun går udover de anbragte børn i grundskolen, men følger dem videre i livet.

- Der har været en tendens til på anbringelsesstederne, at man har passet for meget på de anbragte. At man har haft for lave forventninger til, at de har kunnet det samme som ikke-anbragte. Der bliver vi nødt til at støtte meget mere op om, at de anbragte altså godt kan tage en erhvervsfaglig uddannelse, de kan godt tage en gymnasial uddannelse, de kan godt tage en generel ungdomsuddannelse, siger han.

Mistet motivation

16-årige Elliot Larsen har ikke altid haft nemt ved at gå i skole. Han mener selv, at der sammelagt var halvandet år, hvor han ikke kom i skole. Det var særligt i de små klasser, han var væk, fordi der var for mange problemer i hjemmet, og at han derfor isolerede sig selv fra de andre børn.

- Det betød, at jeg var langt bagud i en masse fag. Så blev man udstillet for ikke helt at følge med. Så mister man motivationen for at komme af sted, og så bliver det bare værre, forklarer han.

16-årige Elliot Petersen drømmer om at blive pædagog eller jurist. (Foto: Dr)

Det er gået langt bedre med at komme i skole, siden han for to år siden flyttede ind på Børne- og Ungecentret på Djursland.

Centret arbejder systematisk med at undersøge, hvorfor et barn, der bor på centret, ikke kommer i skole. På den måde har pædagogerne bedre succes med at få dem i skole igen.

- Vi laver et tilbundsgående interview med den unge, tidligere lærere og forældre. Den unge er med hele vejen i det detektivarbejde, der er i at finde ind til de egentlige årsager til, at den unge ikke kommer i skole. Herefter inviterer vi os selv til møde med skolen og andre eksterne samarbejdspartnere med det formål at få tilpasset den unges skolegang de særlige behov, forklarer Martin Harnisch, der er leder af Børne- og Ungecentret.

Den anbragte skal tage ejerskab

Martin Harnisch’ erfaring er, at det er helt afgørende at have forventninger til de anbragte børn og unge og at inddrage dem:

- Vi har en masse antagelser som samfund og som pædagoger om, hvorfor den unge ikke kommer i skole, men vi kan glemme helt åbent og ærligt at spørge den unge selv. Det er den unge, der har svaret og i sidste ende skal tage ejerskab til sin egen uddannelsessituation og dermed sit liv. Træerne vokser ikke ind i himlen, men vi ser, at det kan lykkes.

Lederen forklarer, at et helt konkret værktøj for at få børnene i skole kan være at fokusere på den del af skolegangen, der har fungeret godt. Eller at fokusere på fritidsinteresserer, som motiverer de anbragte børn og unge. På den måde kan de måske finde gejsten til at lære nyt igen.

Drømmen om jura

Elliot Petersen går nu i 10. klasse og efter sommerferien er hans plan at begynde på HF. Bagefter vil han læse til pædagog eller jurist, så han kan arbejde med sager, der ligner hans egen.

- Jeg sætter mine forventninger rigtig højt til mig selv, når det kommer til mit skoleliv. Jeg går altid efter den bedste karakter, jeg nu kan få.

Hvad får din motivation op?

- Når ens lærere viser en, at man gør et godt stykke arbejde. Så føler man, at der kommer fremskridt. Det har motiveret mig til at arbejde hårdere og hårdere - og så har lærerne udfordret mig til at arbejde hårdere.

Hvis han skal give et helt konkret råd til andre børn, der er trætte af skolen, peger han på morgenstunden.

- Det betyder rigtig meget, hvordan man får sin morgen i gang. Det vigtigste er at komme af sted. Det er aldrig så slemt, når man kommer af sted.