Et netværk af personer spreder disinformation i Danmark og de andre nordiske lande – både på sociale medier og fysisk til eksempelvis demonstrationer.
I en kortlægning af netværket – som DR, NRK, SVT og Yle har lavet i forbindelse med dokumentarserien 'Skyggekrigen' – indgår 152 personer, som alle har delt flere forskellige historier, der ifølge eksperter og vestlige myndigheder er falske.
Men hvilken type historier kan netværket have delt?
En taskforce i EU’s fælles udenrigstjeneste har siden 2015 overvåget og analyseret russisk disinformation. Her er fire eksempler på disinformation fra deres database, EUvsDisnfo.
Ukraine står bag drabene på civile i Butja
Det var ifølge russiske aktører det ukrainske militær, der stod bag drabene på de mange civile i byen Butja sidste forår.
Ifølge Rusland selv forlod de russiske tropper byen den 30. marts. Ligene blev opdaget af ukrainsk militær den 2. april, og ifølge de russiske aktører må det derfor være Ukraine selv, der stod bag.
Russiske aktører som udenrigsminister Sergey Lavrov har også påstået, at hændelsen i Butja var falsk og iscenesat af Ukraine og vestlige allierede. Ved at så tvivl og starte forvirring om, hvad der egentlig var foregået i byen, forsøgte de russiske aktører ifølge eksperter at skabe en fortælling om, at de russiske tropper ikke begik krigsforbrydelser, og at alle beskyldningerne var falske.
FN’s Menneskerettighedsråd har undersøgt drabene på civile i Butja og har konkluderet, at russiske soldater udførte massakren.
Ukrainerne er neo-nazister
En af de vidt udbredte fortællinger fra russiske aktører er, at ukrainerne er neonazistiske, at der kan trækkes tråde tilbage til Nazi-Tyskland, og at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bærer samme symboler som Hitler.
Formålet med denne type disinformation er ifølge eksperter i russisk disinformation at retfærdiggøre Ruslands invasion af Ukraine ved at få ukrainerne til at fremstå som nazister.
Denne fortælling er desuden blevet brugt hyppigt af russiske aktører siden 2013-14 under Euromajdan-protesterne, da den daværende ukrainske regering stoppede forhandlingerne med EU og i stedet kiggede mod Rusland. Her blev disinformationen ifølge eksperter brugt for at dæmpe de pro-europæiske bevægelser i Ukraine.
Det er USA, der står bag Nord Stream-eksplosionerne
Russiske medier har også spredt præsident Vladimir Putins budskab om, at USA stod bag Nord Stream-eksplosionerne for at styrke Natos rolle som beskytter af vigtig infrastruktur samt for selv at kunne sælge mere gas til Europa.
Russiske aktører har desuden også spredt historier om, at England og andre lande stod bag, selvom der ikke er endelige beviser for, hvem der stod bag. Danmark, Sverige og Tyskland efterforsker alle sabotagen, men har ikke fremlagt konklusioner fra efterforskningen.
Formålet med at sprede de mange historier om bagmændene kan ifølge eksperter være at oversvømme det offentlige rum med forskellige teorier. På den måde kan det lykkes at plante tvivl – uanset hvad de officielle efterforskninger ender med at konkludere.
Vesten skabte selv coronavirus
Under coronapandemien florerede en lang række konspirationsteorier, som russiske aktører forstærkede og videredelte.
Det blev blandt andet påstået, at Vesten selv skabte coronavirussen som et biologisk våben, der skulle ramme Rusland og Kina, samtidig med at det skulle fremme de amerikanske medicinalvirksomheder.
I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 begyndte der at blive spredt påstande om, at coronavirus er en del af en biologisk krig, hvor amerikanske laboratorier rundt om i verden udvikler biologiske våben, herunder i Ukraine.
Rygter som disse kan ifølge eksperter bidrage til sprede frygt og modstand mod myndighederne. Ifølge FN er der ingen tegn på, at USA har biologiske våbenlaboratorier i Ukraine.
Påstanden om at coronavirus blev udviklet i et laboratorie er blevet afvist af eksperter ad flere omgange.