Beskyttelsen af den danske infrastruktur under havet lader meget tilbage at ønske, og det var sabotagen på Nord Stream-ledninger et soleklart udtryk for.

Sådan lyder det fra flere eksperter, efter at DR sammen med nordiske tv-stationer i dokumentarserien ”Skyggekrigen” har afsløret, hvordan et russisk spionprogram ifølge efterretningskilder kortlægger kritisk infrastruktur i de nordiske farvande med henblik på planlægning af sabotage.

En af eksperterne er Jens Wenzel Kristoffersen, der er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Københavns Universitet.

Han beskriver sikkerheden som slet og ret mangelfuld og afviser, at dansk kritisk infrastruktur som havvindmølleparker er godt beskyttet.

- Nej. Som det er nu, er det klare svar nej, siger han.

- De her parker er meget åbne og meget ubeskyttede. Der er meget, meget lidt overvågning.

Ifølge eksperter og efterretningskilder bruger Rusland flådefartøjer, ubåde og undervandsdroner samt civile forskningsfartøjer, fragtskibe og fisketrawlere som led i forberedelsen af sabotage mod kabler med internet, strøm, gas og anden infrastruktur.

Vi var med Jens Wentzel Kristoffersen ude at sejle ved havvindmølleparken Nysted i Femern Bælt. Hør ham fortælle om sikkerheden:

Et 'wake up call'

Forsker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet Tobias Liebetrau mener, sprængningen af Nord Stream-ledningerne var et “wake up call”.

- Det tror jeg ikke, der er nogen tvivl om i forhold til beskyttelsen af infrastrukturen både under havoverfladen og på vandet, siger Tobias Liebetrau, der er ekspert i maritim infrastruktur.

Sprængningerne skete i dansk økonomisk zone og var “foruroligende tæt på”, siger Tobias Liebetrau.

- Det viste jo også, at det her kunne ske, uden at nogen lagde mærke til det på forhånd, siger han.

Lignende toner kommer fra Jens Wenzel Kristoffersen.

- Man er jo blevet klar over behovet for beskyttelse. Hvis man ikke beskytter de her energiøer, er der jo I princippet frit slag til at sejle ind og gøre, hvad man nu måtte have af onde hensigter, siger han.

Ifølge Tobias Liebetrau er der adskillige ting, man kan gøre for at skrue op for sikkerheden. Blandt andet at styrke overvågningen både over og under havoverfladen

- Grundlæggende kræver det nogle ressourcer. Det gælder jo både, hvis der skal være yderligere patruljering fra flådens side fra det militære etablissement. Men samtidig kan man også investere yderligere i undervandsdroner og ting, der kan overvåge, hvad der foregår under vandet, siger Tobias Liebetrau.

- Det kan både være noget, som private virksomheder kan. Det kan også være noget, som det offentlige kan investere i. En løsning kan også være, at det offentlige og private kan gå sammen om nogle fælles investeringer og måske styrke dataudvekslingen på tværs, så man er med til at opdatere hinanden på, hvad der foregår.

‘Altid nemt at være bagklog’

Én ting er at etablere overvågning og sikkerhedssystemer på en bygning eller faciliteter på land, som man gerne vil beskytte.

Men det er en helt anden størrelse, når det er til havs, forklarer Rasmus Dahlberg, der er lektor på Forsvarsakademiet.

- Maritim infrastruktur og sikkerhed er en stor udfordring for alle stater med maritime interesser af den simple årsag, at havet er stort, mørkt og koldt. Det er vanskeligt at holde øje med, hvad der foregår alle steder, og det er vanskeligt at være alle steder på en gang, siger han.

Da vi i Danmark for alvor begyndte at etablere havvindmølleparker i 00’erne, så truslen fra fra andre lande helt anderledes ud end i dag, påpeger Rasmus Dahlberg desuden.

Dengang var det ikke på samme måde en del af dagsordenen, at fremmede magter, som eksempelvis Rusland, kunne overveje at planlægge sabotage, siger han.

- De seneste par år er der sket nogle ting på verdensplan, som ingen havde forudset, hvis man kigger nogle år tilbage. Ruslands fulde invasion af Ukraine. Vi har set angrebene på Nord Stream 1 og 2 – uanset hvem der så stod bag, siger Rasmus Dahlberg.

- De seneste års udvikling i den internationale sikkerhedspolitiske situation har skabt et styrket fokus på maritim infrastruktursikkerhed.

Tobias Liebetrau er enig.

Han peger på, at terrorangrebet 11. september 2001 har haft stor indflydelse på, hvor Danmark og andre lande har skruet op for sikkerheden.

Myndighederne har – med god grund understreger han – haft et større fokus på at beskytte vores banegårde og lufthavne end beskyttelsen af energiøer og havrørledninger.

Men prioriteringen kan ikke fortsætte helt på samme måde, vurderer Liebetrau.

- I stedet skal vi lige pludselig til at forholde os til nogle trusler, som vi troede lå fortiden til, siger han.

- Det er jo altid nemt at være bagklog. Det kan da godt være, at vi lidt har levet i idyl om, at der ikke ville ske den her type angreb mod Danmark. Vi har haft meget fokus på cybersikkerhed og terrorisme og ikke så meget på statssponsereret fysisk sabotage.

- Givetvis kunne vi godt have gjort mere, men det er jo en afvejning i forhold til trusselsbilledet og ressourcer, siger Tobias Liebetrau.