Sverige må siges at være omdrejningspunktet i dagens afsløringer om russiske spioner i Norden. 13 ud af de nu 38 navngivne spioner befinder sig nemlig fortsat i Sverige.

I går besluttede de svenske myndigheder at udvise fem personer, som er mistænkt for at spionere for Rusland. Det er endnu uvist, om de fem er blandt de spioner, der nu er blevet navngivet.

Det efterlader som minimum stadig otte aktive russiske spioner i Sverige.

I alt har det svenske medie SVT kunnet løfte sløret for navnene på 21 efterretningsofficerer, der er eller har været spioner i Sverige.

Tre af dem møder vi i dagens dækning hos SVT, hvor de er blevet fanget af skjulte kameraer, og det svenske medie giver et mere detaljeret indblik i deres baggrund.

Formålet med optagelserne har været at skaffe den nødvendige dokumentation for, at spionerne fortsat er aktive i det svenske samfund.

Det drejer sig om de tre spioner Andrei Gurov, Dmitry Abdulin og Nikolai Banatov, der en del af de 13 spioner, der stadig er i Sverige og muligvis stadig er aktive.

Andrei Gurov

Dmitry Abdulin

Nikolai Banatov

Udover de 38 allerede afslørede spioner på de nordiske ambassader, kan det norske medie NRK nu sætte navn på endnu en russisk spion, der arbejder et helt andet sted.

Andrei Chemerilo.

Det er navnet på en mand, som ifølge NRK opererer på den norske ø-gruppe Svalbard og har tilknytning til den russiske militære efterretningstjeneste, GRU.

Andrei Chemerilo arbejder ifølge NRK fra den russiske mineby Barentsburg på Svalbard, hvor han er ansat som russisk generalkonsul.

Byen har omkring 400 indbyggere - hovedsageligt russere og ukrainere - og bliver beskrevet som "et lille Rusland i Norge".

Men militær aktivitet er i strid med Svalbardtraktatens artikel 9, hvori der står, at ø-gruppen ikke må bruges militært og til krigsformål.

Researchorganisationen Dossier Center har konkluderet, at Chemerilo har forbindelser til GRU, fordi han på et tidspunkt boede på en adresse, der vides at være et sted for GRU-officerer under uddannelse. Tilknytningen er siden bekræftet af andre kilder.

Selv afviser han at have tilknytning til nogen russiske efterretningstjenester.

- Mit CV er åbent online. Jeg har ingen forbindelse til efterretnings- eller specialtjenesterne, skriver han i en mail til NRK.

CV'et viser, at han gik på en militæringeniørskole og et diplomatisk akademi i det russiske udenrigsministerium, men der står intet om GRU.

Hos afdelingen for kontraspionage i det norske Politis Sikkerhedstjeneste (PST) siger lederen, at Svalbard og de nordlige områder er strategisk og militært vigtige for Rusland.

Leder Inger Haugland vil dog ikke kommentere på, om PST er bekendt med, at generalkonsulen på Svalbard har tilknytning til GRU.

Danmark udviste sidste år 15 russiske diplomater med henvisning til, at de reelt var efterretningsofficerer.

Ingen af de 38 efterretningsofficerer, som de nordiske medier i dag navngiver, har i dag deres gang på ambassaden i København.

Alligevel vurderer PET, at spionagetruslen fra Rusland mod Danmark er betydelig.

- De vil måske forsøge at placere efterretningsofficerer andre steder, og de vil forsøge at øge deres spionageaktiviteter på anden vis. Så det forhold, at de 15 personer er ude, betyder på ingen måde, at der ikke længere er en spionagetrussel fra Rusland, siger Anders Henriksen, kontraspionagechef i PET.

De russiske efterretningsofficerer opererer desuden ikke blot i det land, de er udstationeret i, men også på tværs af landegrænser, siger Daniel Stenling fra den svenske efterretningstjeneste SÄPO.

- De vil ofte være mere aktive i det land, de er stationeret i, og hvor de har deres diplomatiske immunitet. Men de rejser, opererer og har kontakter også i andre lande, siger han.