Russiske flådeskibe med kapacitet til at udføre undervandsoperationer var i måneder og dage op til sprængningerne af Nord Stream-gasledningerne i umiddelbar nærhed af de nordlige eksplosionssteder.
Det afslører opsnappet radiokommunikation fra den russiske flåde, som DR, NRK, SVT og Yle har fået adgang til i arbejdet med dokumentar- og podcastserien 'Skyggekrigen'.
Skibene opholdt sig i området omkring de senere eksplosionssteder i flere timer og i et tilfælde i tæt på et døgn.
Samlet giver oplysningerne indblik i mindst tre russiske flådefartøjers færden. Et af skibene ankom blot fem dage før sprængningerne og blev der ifølge radiokommunikationen hele natten, før det sejlede retur mod Rusland.
- Det er interessant, fordi det peger hen mod, at der er foregået operationer under havoverfladen. Der er en sammensætning af skibe derude, som sammen med positionerne indikerer, at der er foregået noget på havbunden, som kan have været forbundet med sprængningerne. Uden at vi kan sige, at det er tilfældet, siger Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og militæranalytiker på Københavns Universitet.
Episode tre af 'Skyggekrigen' er ude nu:
De russiske flådeskibe sejlede alle uden tændte AIS-sendere og var dermed såkaldte "spøgelsesskibe".
Men radiokommunikation sendt fra skibene til russiske flådebaser afslører, hvordan de i juni og september sidste år sejlede fra deres baser ved Sankt Petersborg og i Kaliningrad og ud til området omkring de senere nordlige sprængningssteder.
Den opsnappede radiokommunikation gør det for første gang muligt konkret at vise, hvordan bestemte russiske flådefartøjer har opereret tæt ved de nordlige sprængningssteder på Nord Stream-rørledningerne.
Understøttes af satellitbilleder
Skibenes operationsmønstre understøttes af blandt andet satellitbilleder, som de fire medier har analyseret i samarbejde med det norske satellitfirma KSAT.
- Vi fandt satellitbilleder, der er sammenfaldende med fartøjernes rute, siger Tony Bauna, ekspert i analyse af satellitbilleder hos KSAT.
Billederne viser blandt andet, at et af skibene – det russiske flådeskib Sibiryakov – kan have opereret mellem få hundrede meter og få kilometer fra et af de senere lækagesteder.
- Det er interessante oplysninger, som tegner et overbevisende billede af skjult russisk aktivitet i nærheden af gasledningerne i tiden op til angrebene, siger H.I. Sutton, der er uafhængig flådeanalytiker og ekspert i Ruslands undervandskrigsprogram.
Den vurdering deler Johannes Riber, der er søofficer og analytiker ved Forsvarsakademiet.
- Man skal bide mærke i, at det her ikke er civile fartøjer, der er leaset af firmaet bag Nord Stream, som er ude for at kigge på rørene. Det er statsejede skibe fra den russiske føderation, der er ude for at lave noget, som i hvert fald ikke handler om vedligeholdelsesarbejde, siger han.
'Kan have været brugt til en forberedelsesaktion'
De russiske fartøjer har typisk tre til fem gange om dagen sendt oplysninger om blandt andet deres positioner, hastighed og sejlretninger til deres flådebaser i Rusland.
Radiomeldingerne kan indeholde mindre usikkerhed og rummer ikke information om, hvad skibene har foretaget sig.
Den russiske radiokommunikation er blevet opsnappet af en tidligere britisk flådeefterretningsofficer, som indtil for få år siden arbejdede med indhentning rettet mod blandt andet den russiske Østersøflåde.
Den tidligere officer medvirker i 'Skyggekrigen' og bruger lovlige metoder til fortsat at få adgang til dele af den russiske Østersøflådes interne kommunikation.
- Tilstedeværelsen af russiske flådefartøjer med undervandskapacitet i nærheden af Nord Stream-rørledningerne ved tre separate anledninger i 2022 er højst mistænkelig, skriver kilden i et baggrundsnotat om den opsnappede kommunikation.
Han optræder anonymt af hensyn til sin sikkerhed, men de fire medier kender hans identitet.
Første fartøj sejlede fra flådebasen Baltiysk
Med udgangspunkt i oplysningerne fra den tidligere flådeefterretningsofficer har medierne kortlagt sejlruterne for hvert af de tre fartøjer.
Radiokommunikationen viser, at det første af de russiske flådefartøjer den 6. juni sidste år sejlede fra flådebasen Baltiysk i Kaliningrad og ud til området nordøst for Bornholm, hvor skibet ankom om morgenen den 7. juni.
Her placerer en af skibets radiomeldinger fartøjet direkte oven på Nord Stream 2, hvor rørledningerne løber på havbunden på cirka 80 meters dybde.
Radiomeldinger afgivet et par timer senere placerer skibet længere mod nord, cirka to kilometer vest for Nord Stream 1.
Herefter indikerer skibets radiomeldinger, at skibet sejlede hen over både Nord Stream 1 og 2 knap fire kilometer syd for det område, hvor Søfartsstyrelsens navigationsadvarsler viser, at tre af de i alt fire lækager senere opstod.
Det har ikke været muligt for de fire medier at fastslå, hvilket skib, der var tale om. Men ifølge den tidligere britiske flådeefterretningsofficer er det et fartøj, som sender på militære radiofrekvenser til en kontrolenhed på en russisk flådebase.
Næste skib sejlede til samme position
Det næste russiske flådefartøj, som sejlede ud til de senere sprængningssteder, er det 86 meter lange russiske flådefartøj Sibiryakov, som har base i Lomonosov ved Sankt Petersborg.
Det ankom en uge senere, den 14. juni sidste år.
Dette fartøj opsøgte den samme position tæt på Nord Stream 1-gasledningen, som det første skib gjorde, viser den opsnappede radiokommunikation.
Skibet opholdt sig i området i næsten et døgn, krydsede over rørledningerne og opererede flere gange med lav hastighed.
Et radarbillede, der er taget lidt efter klokken syv dansk tid den 15. juni, viser ifølge KSAT, at Sibiryakov ikke var det eneste skib i nærheden af de senere eksplosionssteder på det tidspunkt.
Også et andet "spøgelsesskib" på størrelse med Sibiryakov optræder på radarbilledet. De to skibe ligger henholdsvis få hundrede meter og få kilometer fra det nærmeste af de senere lækagesteder.
- Jeg fandt to fartøjer, som ikke sender på AIS. Og de ser ikke ud til at bevæge sig, de ligger ganske stille og har ingen hækbølge, siger Tony Bauna, der er specialist i at finde "spøgelsesskibe" ved hjælp af satellitbilleder, og som har analyseret billederne for de nordiske medier.
Det har ikke været muligt for de fire medier at verificere, hvilket af de to skibe der kan være Sibiryakov, eller om det andet skib på radarbilledet også er et russisk flådeskib.
Et skib indrettet til operationer under havoverfladen
Eksperter fortæller, at Sibiryakov er velegnet til at udføre operationer under vandet, og at det har bovpropeller til at fastholde skibet på eksakte positioner.
- Det er et skib med undervandskapacitet, der kan sende noget ned på havbunden. Det har udstyr og kran til at sænke noget ned i vandet og et operationsrum. Det er i stand til at lokalisere, stadfæste og kortlægge, hvad der ligger på havbunden, vurderer orlogskaptajn og flådeanalytiker på Københavns Universitet Jens Wenzel Kristoffersen.
Mens det uidentificerede russiske flådeskib den 7. juni og Sibiryakov den 14. til 15. juni var på operation i området ved de senere nordlige sprængningssteder, holdt Nato militærøvelsen BALTOPS 22 i Østersøen.
De nordiske medier har undersøgt åbent tilgængelige skibs- og flydata og ikke fundet nogen Nato-enheder, der i de relevante tidsrum har været tæt nok på området til fysisk at kunne observere de to skibe.
Tredje skib ankom i dagene op til sprængningerne
Det tredje fartøj, hvis rute de fire medier nu kan kortlægge ved hjælp af opsnappet radiokommunikation, ankom først flere måneder senere.
Fartøjet hedder SB-123 og er en 49 meter lang slæbebåd tilhørende Ruslands Østersøflåde.
SB-123 sejlede ud til området mellem de senere nordlige og sydlige sprængningssteder den 21. september om aftenen sidste år – altså fem dage før eksplosionerne.
- Det er et fartøj, som blandt andet bliver brugt som støtte- og redningsfartøj til ubådsoperationer. Den har en kran med betydelig løftekraft og kan løfte ting op fra havbunden, siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Skibsdata viser, at SB-123 slukkede sin lokationssender og dermed også blev et "spøgelsesskib", da det var nået omkring halvvejs fra flådebasen i Kaliningrad til området omkring de senere eksplosionssteder.
SB-123 har tidligere været nævnt af det tyske medie T-Online som et fartøj, der har påkaldt sig mistanke i forbindelse med Nord Stream-sabotagen, da det ifølge tyske efterretningskilder den 21. og 22. september var i området sammen med op til fem andre russiske flådefartøjer.
Med oplysningerne fra den opsnappede radiokommunikation er det nu for første gang muligt med data at placere skibet i området i tidsrummet fra cirka klokken 20 den 21. september til cirka klokken 14 den 22. september.
I et tidsrum på 12 timer over natten sendte SB-123 ingen radiomeldinger og havde ifølge eksperter mulighed for at operere ved de senere sprængningssteder, inden det danske patruljeskib Nymfen dukkede op om morgenen.
- I løbet af natten kan skibet potentielt have været ved de senere lækagesteder nordøst for Bornholm og ved det sydlige lækagested, siger Johannes Riber fra Forsvarsakademiet.
Ud over SB-123 omtalte det tyske medie T-Online også, at det russiske flådefartøj SS-750, der er udstyret med en mini-ubåd, skulle have været i området.
- Tilstedeværelsen af netop denne type skib ude i området den 21. til 22. september kunne godt indikere, at der i hvert fald er foregået noget nede på havbunden, vurderer militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen.
I april bekræftede Forsvarskommandoen over for Information, at den danske patruljebåd Nymfen den 22. september havde taget 112 billeder af russiske fartøjer under en patrulje der gik ud til området, hvor de senere sprængninger fandt sted.
26 af billederne var ifølge Forsvarskommandoen af SS-750.
Det har ikke været muligt for DR at få oplyst, om det danske patruljeskib også tog billeder af SB-123.
Flere teorier har været fremlagt
Sabotagen mod Nord Stream-rørledningerne har vakt international opsigt og udløst hidsige diskussioner i blandt andet FN's Sikkerhedsråd, hvor Rusland flere gange har krævet en international undersøgelse af sagen.
Der har været fremlagt en række teorier om, hvem der stod bag sabotagen, og hvordan den blev udført.
Allerede i dagene efter sabotagen sagde den russiske præsident, Vladimir Putin, i en tale, at "angelsakserne" stod bag.
Senere er en artikel skrevet af den amerikanske journalist Seymour Hersh gået verden rundt.
Artiklen var baseret på en anonym kilde og beskrev, hvordan USA i samarbejde med Norge skulle have planlagt og gennemført sabotagen under dække af Nato-øvelsen BALTOPS 22.
Flere af de medier, der viderebragte historien, har siden trukket den tilbage, da der ikke blev fremlagt dokumentation for påstanden.
I marts i år skrev medier i Tyskland så, at efterforskningskilder har fundet indikationer på, at en pro-ukrainsk gruppe på seks personer kan have stået bag sabotagen.
Den tyske regering har imidlertid meldt ud, at de spor, som peger mod Ukraine, kan vise sig at være del af en såkaldt ”false flag”-operation, der skal skabe vildledning.
Ingen af de lande, der efterforsker sabotagen, har endnu fremlagt nogen konklusioner.
Understreger behov for international undersøgelse
Oplysningerne om de russiske skibes tilstedeværelse ved Nord Stream-rørledningerne i juni og september 2022 er blevet forelagt Rusland via den russiske ambassade i København.
Ambassaden har ikke svaret på, hvad formålet med skibenes tilstedeværelse var.
Ingen af de russiske ambassadører i Sverige, Norge, Danmark eller Finland har ønsket at stille op til interview.
Talsmanden for den russiske præsidentadministration, Dmitrij Peskov, har offentligt afvist, at Rusland har planlagt sabotage mod energiinstallationer i Europa.
Han har samtidig understreget behovet for en hurtig og bred, international undersøgelse af Nord Stream-sabotagen.
Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi har ingen kommentarer til oplysningerne om de russiske flådeskibe ved Nord Stream-rørledningerne.
Hos den svenske anklagemyndighed, som leder Sveriges efterforskning af sabotagen, siger anklager Mats Ljungqvist, at man her har et godt overblik over skibstrafikken i den pågældende periode.
- Det gælder også trafik uden AIS-data. Mere kan jeg ikke sige, da efterforskningen er fortrolig, siger han.
Fire nye afsnit af podcastserien 'Skyggekrigen: Putins hemmelige krig' kan høres nu på DR.
Tredje episode af 'Skyggekrigen' ligger på DRTV og sendes i aften klokken 21:25 på DR1.