Spionage er en af grundpillerne i efterretningstjenesternes arbejde.

Målet er at få informationer og hemmeligheder, som man ellers ikke ville kunne få fat i.

Da Danmark i april sidste år udviste 15 russiske diplomater, var der en særlig årsag.

Ifølge den daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var de 15 russere ikke diplomater, som det ellers fremgik officielt. De var efterretningsofficerer – eller bare spioner – for Ruslands efterretningstjeneste.

DR har i samarbejde med de nordiske tv-stationer i dag afsløret navnene på 38 efterretningsfolk, som i de seneste år har arbejdet på Ruslands ambassader i Norden.

Blandt dem er en række af de personer, der blev udvist fra Danmark sidste år. Det kan du læse mere om her.

I spionageverdenen er der flere forskellige værktøjer. Der er de helt klassiske med overvågning, aflytning eller hacking, og så er der de menneskelige kilder, som ligger inde med nyttige informationer.

Det kan eksempelvis være, at en spion får en relation til en person, der kunne være ansat i det danske embedsværk eller en ansat i energisektoren.

Det fortæller Anders Henriksen, der er chef for kontraspionage i Politiets Efterretningstjeneste.

- Der er en særlig del af SVR, der er sat i verden for at indhente informationer om udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, som har betydning for Moskva.

Der er flere russiske efterretningstjenester. Udenrigstjenesten hedder SVR, og det er dem, der står for at uddanne og sende spionerne ud i verden for at spionere.

Særligt interessant for Rusland i Danmark er den grønne sektor, fortæller Anders Henriksen.

- En anden del af SVR’s arbejde er at indhente informationer om teknologi og videnskab. De har været i Danmark for at indhente viden på konkrete spørgsmål, som man får stillet hjemmefra om førende dansk forskning og videnskab.

- Rusland er en stat, der i høj grad er afhængig af olie og naturgasser, og vi kan se, at de har en interesse for førende dansk teknologi på blandt andet det grønne område, siger han.

DR afslørede onsdag, hvordan den russiske ambassade har fungeret som kontor for russiske spioner:

Bliver klædt på hjemmefra

Spioner kan have mange forskellige slags uddannelser. Baggrunden afhænger meget af, hvad spionen skal bruges til, men i Rusland er der deciderede spionskoler, forklarer Anders Henriksen.

- Personen vil typisk have en akademisk uddannelse inden for det relevante sagsområde, som pågældende bliver specialiseret indenfor sin efterretningsvirksomhed.

- Det betyder for eksempel, at skal man indhente informationer på udenrigs- og sikkerhedspolitik, så vil man typisk have en uddannelse inden for statskundskab eller noget tilsvarende. De vil have gennemgået et relativt langvarigt forløb, hvor man går i en spionskole hjemme i Rusland.

Ifølge PET undervises spionerne i, hvad han kalder “indhentningsdiscipliner”.

Det vil sige, hvordan man fører kilder, hvordan man kontrollerer dem, samt hvordan man kommunikerer på en måde, så fremmede efterretningstjenester ikke kan opsnappe kommunikationen.

- Man lærer, hvordan man skal tilnærme sig en kilde på en måde, så man opbygger en eller anden form for tillidsforhold til den konkrete person. Man lærer at virke meget empatisk og tillidsfuld i starten, så man langsomt kan opbygge en personlig relation til en kilde.

Det kan både være en kilde, der rent faktisk ved, at man giver fortrolig viden til den russiske efterretningstjeneste mod en økonomisk betaling, men der kan også være tilfælde, hvor kilden slet ikke ved, at det er en spion, som vedkommende taler med.

Anders Henriksen fortæller, at de russiske spionskoler er opbygget på helt traditionel vis.

- Det fungerer, som man forestiller sig, at det gør indenfor enhver anden international organisation, hvor der er et turnusforløb. Hvis man gør det godt et sted, kan det være, at man bliver forfremmet og får en bedre post næste gang.

- En uddannelse vil typisk bestå i, at man lærer at føre kilder på en meget klandestin måde.

Klandestin er et andet ord for hemmelig eller skjult.

Det er også her, spionerne trænes i, hvordan de undgår at blive afsløret af eksempelvis PET.

- Ikke bare lærer de, hvordan man skal kommunikere, men også hvordan man færdes offentligt uden at blive opdaget, fortæller Anders Henriksen.

Kan udnytte ægteskabelige problemer

Sidste år udgav PET for første gang en rapport med en vurdering af spionagetruslen mod Danmark. I rapporten kortlagde efterretningstjenesten i detaljeret form, hvordan fremmede spioner bærer sig ad med at få hemmelige informationer.

Foruden Anders Henriksens pointer beskriver rapporten, hvordan spionerne også forsøger at finde svagheder i deres mål, som de kan udnytte.

Der kan nemlig være flere motiver for en kilde til at samarbejde med en fremmed efterretningsofficer.

Det kan handle om penge. Men det kan også handle om noget intimt.

- Hvis efterretningsofficeren vurderer, at kontakten har ”potentiale”, vil officeren på et tidspunkt gå skridtet videre og forsøge at hverve kontakten – eksempelvis ved at tilbyde økonomisk kompensation og/eller ved afpresning eksempelvis med viden om ægteskabelige sidespring eller økonomiske problemer, skrev PET i rapporten.

I dokumentarserien 'Skyggekrigen' kan DR, NRK, SVT og Yle i samarbejde med Dossier Center sætte navn på efterretningsfolk, som Rusland har sendt til Norden under diplomatisk dække.

Du kan se de første to afsnit 'Skyggekrigen' her.

Ville have detaljer fra politisk arrangement

Af andre spionagemetoder nævner PET i rapporten cyberspionage samt overvågning af sms'er, mails og telefonopkald.

I København er Rusland mindst én gang blevet opdaget i et forsøg på at bruge et sofistikeret spionageværktøj – en såkaldt IMSI-catcher – oplyser efterretningskilder til DR.

En IMSI-catcher fungerer som en falsk mobilmast, der kan tvinge mobiltelefoner i et område til at oprette forbindelse til masten.

Dermed er det muligt at spore placeringen af mobiltelefoner. Og hvis IMSI-catcheren er kraftig nok, kan den ifølge DR’s kilder også bruges til at opsnappe telefonopkald og sms-beskeder.

I den konkrete sag fra København var IMSI-catcheren ifølge DR’s oplysninger placeret i et køretøj, som kørte forbi et højt profilieret politisk arrangement.

Formålet var ifølge kilderne at aflytte samtaler, indhente kommunikation og få et overblik over, hvem der var til stede ved arrangementet.

Det har ikke været muligt for DR at få svar på, om den russiske efterretningsoperation lykkedes.

Domme er sjældne

Det hører til sjældenhederne, at de danske domstole har sager om spionage på dansk grund.

Senest blev en russisk statsborger, Alexey Nikiforov, idømt tre års fængsel i november 2021 for at have spioneret mod Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og den Aalborgbaserede energivirksomhed SerEnergy, hvor han havde været ansat.

Blandt andet udvikler SerEnergy brændselsceller, der kan omdanne brint til grøn strøm, men teknologien kan ifølge DR’s kilder også bruges militært i for eksempel droner.

Ifølge dommen havde Nikiforov i flere år udleveret oplysninger mod betaling til en russisk efterretningstjeneste. Under hele sagen har han nægtet sig skyldig.

I 2012 blev en finsk professor fra Københavns Universitet idømt fem måneders fængsel ved Retten i Glostrup dømt for at give den russiske efterretningstjeneste FSB oplysninger.

Blandt andet gav professoren russerne sikkerhedspolitiske vurderinger, og derudover forsøgte han at overddrage en liste med navne på de af sine statskundskabsstuderende, som han vurderede, at russerne kunne have held til at rekruttere.