Det kan få store konsekvenser for retssagen mod en 62-årig tidligere PET-ansat, hvis hans straffesag kommer til at køre for delvist åbne døre.

Sådan lyder det fra Rigsadvokaten, der forsøger at få spørgsmålet om åbenhed afprøvet ved Højesteret, efter at landsretten har vurderet, at dørene skal være delvist åbne.

For hvis ikke sagen mod ham kommer til at køre for lukkede døre, er der en sandsynlighed for, at anklagemyndigheden helt er nødt til at droppe sagen, lyder det i et brev fra Rigsadvokaten til Procesbevillingsnævnet.

- (...) Østre Landsrets kendelse kan efter Rigsadvokatens opfattelse indebære en sådan usikkerhed om rammerne for afviklingen af den konkrete straffesag, at det er tvivlsomt, om straffesagen overhovedet vil kunne gennemføres.

Rigsadvokaten skriver videre, at hvis Højesteret kommer frem til samme resultat som landsretten, vil man sammen med efterretningstjenesterne vurdere, om risikoen for spredning af hemmelige informationer er så høj, at man er nødt til at droppe sagen.

Procesbevillingsnævnet skal vurdere, om der kan gives særlig tilladelse til, at Højesteret skal kigge på spørgsmålet.

Selve sigtelsen mod den 62-årige mand er delvist anonymiseret, men ifølge DR's oplysninger drejer det sig om, at han har lækket oplysninger om den terrordømte Ahmed Samsams hemmelige arbejde for de danske efterretningstjenester.

Ifølge DR's oplysninger var manden Samsams kildefører. Overfor DR har Samsam selv udpeget den 62-årige som en af sine kontakter i PET.

Den 62-årige erkender sig skyldig. Det ventes, at sagen kommer til at køre som en tilståelsessag.

I februar modsatte Østre Landsret sig Københavns Byrets afgørelse om, at sagen skulle køre for lukkede døre af hensyn til efterretningstjenesternes arbejde.

Landsretten vurderede, at sagen har stor offentlig interesse, og at der derfor ikke er grundlag for at lukke dørene. Landsretten understreger dog, at dørene skal lukkes, når det vil handle om PET's arbejdsmetoder og tjenestens samarbejdspartnere.

Kræver fuld lukkethed

Men det er ikke nok, mener anklagemyndigheden og efterretningstjenesterne. I ansøgningen til Procesbevillingsnævnet argumenterer de for, hvorfor sagen ifølge dem bør køre for lukkede døre.

I ansøgningen bemærker Rigsadvokaten, at hvis sager som den 62-åriges og lignende i fremtiden kommer til at køre, som landsretten lægger op til, vil det betyde, at det reelt vil være straffrit at overskride sin tavshedspligt.

- (...) I sidste ende ville det være umuligt at opretholde tavshedspligten om de allermest sensitive oplysninger, idet brud på tavshedspligten reelt ikke kan strafforfølges, fordi det ikke kan ske under tilstrækkelig betryggende rammer, lyder det.

Også PET mener, at det er nødvendigt at holde dørene i sagen mod den 62-årige hermetisk lukkede af hensyn til efterretningstjenesternes særlige arbejde.

Sagen blev udsat

Sagen mod den tidligere 62-årige PET-ansatte skulle have været for retten i februar, men fordi landsretten gik en anden vej end byretten og delvist åbnede dørene, bad anklagemyndigheden om at få sagen udsat.

Det er dermed uvist, hvornår sagen kommer for retten.

Den 62-årige blev anholdt samme dag som eks-spionchef Lars Findsen og blev dengang sigtet for at have lækket klassificerede oplysninger efter en bestemmelse i straffeloven, som hører under landsforræderi.

Anklagemyndigheden meddelte senere, at man droppede den sigtelse, der kan give op til 12 års fængsel. I stedet er han nu anklaget efter en mildere bestemmelse om brud på tavshedspligten, der under skærpende omstændigheder kan give op til to års fængsel.

Han er sigtet for i to tilfælde at have videregivet fortrolige oplysninger til journalister.

Den 62-åriges forsvarer, advokat Jakob Lund Poulsen, har ingen kommentar til Rigsadvokatens ansøgning til Procesbevillingsnævnet.

DR har forgæves spurgt Rigsadvokaten, om man vil uddybe sine argumenter.

PET vil ikke kommentere sagen, men "kan generelt oplyse, at det for PET er væsentligt, at retssager, der indeholder klassificerede oplysninger, kan føres på betryggende vis".