To russiske fiskeskibe, der i årevis har sejlet rundt i Færøerne og lagt til i færøske havne, bliver nu sat i direkte forbindelse med mulig spionage af den norske efterretningstjeneste.

Det kan DR, SVT, NRK og Yle afsløre i forbindelse med dokumentarserien 'Skyggekrigen'.

De to skibe – Lira og Ester - sejlede i november sidste år fra Færøerne til havnebyen Kirkenes i Norge, hvor politiet lavede et rutinetjek.

Og her blev det afsløret, at de to skibe havde andet end bare fiskeudstyr ombord. På skibet fandt politiet nemlig også militære radioer, som de tog billeder af og sendte videre til den norske efterretningstjeneste.

Ifølge Johan Roaldsnes, der er chef for det norske Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) i Finnmark i Nordnorge, er radioerne en militær kapacitet for Rusland.

- Radioerne kan jo udsende militære beskeder og informationer. Og modtage dem den anden vej.

- Rusland har behov for de her civile fartøjer som støtte til militære formål, siger han.

Normalvis er kommunikationsudstyr placeret på en båds øvre dæk. Men da politiet gennemgik skibet Lira for anden gang, stødte betjentene på et aflåst rum under dæk.

Bag døren fandt de en person, og dét, som den norske efterretningstjeneste, har vurderet er en fungerende russisk militærradio.

Lira var ikke det eneste russiske fiskefartøj med et usædvanligt radiorum placeret væk fra skibets øvrige kommunikationsudstyr. Et par timer senere fandt politiet endnu en militærradio ombord på skibet Ester. Også her fandt de ifølge DR’s oplysninger en person i radiorummet.

Lå til i Færøerne

DR har via data fra hjemmesiden MarineTraffic kortlagt skibenes færden. Oplysningerne viser, at det hovedsageligt er færøske havne, de to russiske fiskefartøjer har benyttet siden 2015.

Fra 2015-2022 har Lira og Ester lagt til i færøske havne over 200 gange, hvilket er langt højere end nogen andre lande

Alene sidste år lagde Lira til i en færøsk havn 10 ud af 12 gange.

I Esters tilfælde var det 13 ud af 16 gange.

Tidligere chef for Søværnet og kontreadmiral Nils Wang siger, at den russiske tilstedeværelse udgør en trussel mod Færøerne og dermed rigsfællesskabet.

- Man skal være klar over, at alle bevægelser og dagligdagen på Færøerne hele tiden bliver monitoreret af de russiske skibe, som er i området. Og der er altid russiske skibe i færøske områder.

Så sent som i denne uge har DR observeret det russiske fiskeskib Lira i havn på Færøerne. Her lå det for anker i hovedstaden Torshavn fra mandag til torsdag.

Fiskebådene Lira og Ester har i høj grad benyttet af sig af havnene i Færøerne.

Andre regler for Færøerne

Mens russiske skibe på grund af sanktioner ikke må kaste anker i europæiske og danske havne, er tilfældet anderledes i Færøerne.

Landet, der ikke er medlem af EU, bakkede op om sanktionerne mod Rusland efter invasionen af Ukraine, men et årelangt handelsforhold til russerne betød alligevel en undtagelse.

Sanktionerne giver nemlig lande mulighed for at undtage handel med fødevarer. Færøerne tillod derfor de største russiske fiskefartøjer i færøske havne – modsat Danmark og EU.

Netop det modsætningsforhold er en svaghed for Rigsfællesskabet og dermed en fordel for Rusland, vurderer Nils Wang.

- Der opstår en sprække i kongerigets udenrigspolitik, som andre - for eksempel Rusland - i den her situation kan udnytte.

I dokumentarserien 'Skyggekrigen' har DR, NRK, SVT og Yle kortlagt store mængder skibstrafikdata og fundet 50 russiske skibe i Norden, som de seneste ti år har sejlet på mistænkelig vis og derfor kan være brugt til spionage. Det vurderer eksperter på baggrund af kortlægningen.

Du kan se første afsnit 'Skyggekrigen' her.

‘Civile spionskibe’

Fundet af militærradioerne på de civile fiskefartøjer er ikke noget, der for alvor overrasker den tidligere chef for Søværnet.

- Det kan godt være, at man har opdaget to civile fiskefartøjer som efterretningsindhentningsenheder, men jeg er sikker på, at der er mange flere. Jeg tror, det er helt almindeligt, at man bruger skibene til den slags også, siger Nils Wang.

Dermed ikke sagt, at skibene ikke også bruges til fiskeri, påpeger Nils Wang, som beskriver skibene som “civile spionskibe”.

- De her skibe, som har militært radioudstyr ombord, er jo også fiskeskibe.

- Det vil sige, at de også sejler i områderne for at kunne fiske, men man kunne forestille sig, at de i deres bevægelsesmønstre får instrukser om at være bestemte områder på andre tidspunkter.

- Men for ligesom at skjule efterretningsindhentningen bliver man også nødt til at foretage sig det, som skibet normalt foretager sig, siger han.

Flåden blev udvidet med Putins underskrift

Det gamle Sovjetunionen indførte under Anden Verdenskrig Flådens Dag, hvor den russiske flåde kunne vise sit fineste isenkram frem.

I forbindelse med Flådens Dag sidste år underskrev Putin en ny flådedoktrin, som giver mulighed for den russiske flåde i højere grad kan inddrage civile fartøjer til militære formål, fortæller Johan Roaldsnes fra norske PST.

- Hvis vi ser på udviklingen efter angrebskrigen (med Ukraine, red.) og den nye flådedoktrin er vurderingen, at Rusland vil bruge alle statens virkemidler til at opnå sine mål, og så vil civile fartøjer med russisk flag være en del af pakken.

Johan Roaldsnes fortæller, at der er flere efterretninger, som russerne er nysgerrige efter.

- Et eksempel kan være en militærøvelse, som man gerne vil observere. Hvem er det, der deltager, og her er man typisk nødt til at være til stede for at vide.

I Norge er flere russiske fartøjer blandt andet observeret tæt på Nato-øvelser.

Interessen kan også have mere lavpraktisk karakter. Det kan være, man gerne vil vide, hvor dyb en kaj er et givent sted, siger Roaldsnes.

- Det kan være alt, som måtte befinde sig i Ruslands informationsbehov i området, og som er egnet til at blive løst med brug af et civilt fartøj.

- Man tænker først og fremmest på GRU, som vil have det her som sin kerneopgave.

GRU er Ruslands militære efterretningstjeneste.

Selvstyre: 'Vi gør alt, hvad vi kan'

Færøernes landsstyremand for udenrigsanliggender, Høgni Hoydal, ønsker ikke direkte at kommentere på fundet af de militære radioer. Men han understreger, at styret tager afsløringerne alvorligt.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at styrke vores kontrol. Ud fra de oplysninger, vi får både fra de danske og andre udenlandske myndigheder, vurderer vi hele tiden, om der er noget, der kræver indgriben.

Samtidig tilføjer han, at aktiviteterne i færøske havne formentlig ikke er nye.

- Vi har i øjeblikket ikke nogen grund til at tro, at mønstret er blevet ændret efter den grusomme angrebskrig i Ukraine. Det er det mest konkrete, vi kan sige.

DR har bedt skibenes russiske rederi svare på, hvad de militære radioer laver ombord på tilsyneladende almindelige fiskefartøjer, men rederiet er ikke vendt tilbage.

Onsdag afviste Dmitrij Peskov, talsmand for det russiske præsidentkontor i en udtalelse, at Rusland kortlægger infrastrukturen omkring havvindmølleparker, gasrørledninger og strøm- og internetkabler i Norden.

Ruslands ambassade i København og Ruslands forsvarsministerium er ikke vendt tilbage på DR’s henvendelser om den kritik, der kommer frem i dokumentarserien.

Se hele vores indslag om udstyret på de russiske skibe i aften klokken 21:00 i 21 Søndag på DR1, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil kommentere afsløringerne.

Se vores explainer om den russiske kortlægning af infrastruktur her: