Det er decideret chokerende, og regeringen i Færøerne skal udvise handling.

Sådan lyder det på Christiansborg fra flere partiledere, efter at DR i samarbejde med norske NRK, svenske SVT og finske Yle søndag fortalte, hvordan russiske fiskebåde, der i årevis har lagt til i havne i Færøerne, blev afsløret med militært radioudstyr.

De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, kalder det "helt vildt", og han beskriver, at han "nærmest får kuldegysninger", når han hører, at civile russiske fartøjer kan sejle rundt i rigsfællesskabet med militært udstyr.

- Det er jo uhyggeligt, at russerne muligvis spionerer på rigsfællesskabets område. Det er stærke sager, og det viser, at vi måske er i en ny tid, siger han.

- Det kan vi ikke acceptere, og jeg går ud fra, at vi har sat en stopper for det lige med det samme. 

Ifølge De Radikales politiske leder og tidligere udenrigsminister, Martin Lidegaard, er det en situation, som vi ikke kan leve med.

- Det er jo helt oplagt uholdbart. Både fordi vi ikke kan leve med, at russerne kan lave den form for overvågning i danske og færøske farvande, men jo også fordi det puster til en intern splid i rigsfællesskabet, siger han.

I dokumentarserien 'Skyggekrigen' har DR, NRK, SVT og Yle kortlagt store mængder skibstrafikdata og fundet 50 russiske skibe i Norden, som de seneste ti år har sejlet på mistænkelig vis og derfor kan være brugt til spionage.

Det vurderer flere eksperter på baggrund af kortlægningen.

Du kan se første afsnit 'Skyggekrigen' her.

Kan udnytte hul

DR fortalte søndag, at de to russiske fiskefartøjer Lira og Ester havde militært radioudstyr ombord, da de i november sidste år kom til Norge – efter at være sejlet til havnebyen Kirkenes direkte fra Færøerne.

Fundet af militærradioer får nu den norske efterretningstjeneste til direkte at forbinde de to fiskeskibe med mulig spionage.

Fra 2015-2022 har Lira og Ester lagt til i færøske havne over 200 gange, hvilket er langt højere end nogen andre lande. Sidste år lagde Lira til i en færøsk havn 10 ud af 12 gange.

I Esters tilfælde var det 13 ud af 16 gange. På grund af EU-sanktioner mod Rusland fra sidste år må russiske skibe ikke kaste anker i europæiske havne. Men situationen er anderledes i Færøerne, der ikke er medlem af EU.

Færøerne bakkede godt nok op om sanktionerne mod Rusland efter invasionen af Ukraine, men et årelangt handelsforhold til russerne betød alligevel en undtagelse.

Sanktionerne tillader handel med fødevarer, og Færøerne tillod derfor de største russiske fiskefartøjer i færøske havne – modsat Danmark og EU.

Ifølge Martin Lidegaard er det et hul, som Rusland forsøger at misbruge til at skabe splid mellem Færøerne og Danmark.

- Det her rejser nogle helt nye sikkerhedspolitiske spørgsmål, som gør, at den danske regering efter min klare vurdering er nødt til at reagere og få en dialog med den færøske om, hvordan vi håndterer det her.

Pape er ligeglad fiskeriaftaler

Søren Pape Poulsen mener ikke, at der er meget at diskutere med Færøerne.

- Det er overhovedet ikke et færøsk anliggende. Jeg er fuldstændig ligeglad med de fiskeriaftaler, når det gælder det her. For hvis man som civilt fartøj har militært udstyr om bord, så handler det ikke om handel længere. Så handler det om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og dermed et anliggende for den danske regering.

I mange år er der blevet arbejdet på et mere ligeværdigt forhold i rigsfællesskabet med at inddrage både Grønland og Færøerne. Ville det ikke være en stik modsat retning at gå ved at hjemtage en beslutning om det her?

- Nej, for der er ikke noget, der skal hjemtages, fordi det handler om forsvars- og sikkerhedspolitik. Det er et anliggende for rigsfællesskabet, og det hører til i Danmark. Derfor skal man selvfølgelig være i dialog med hinanden, men vi har en ny situation, siger Søren Pape Poulsen. 

Martin Lidegaard håber, at afsløringerne i 'Skyggekrigen' vil få den færøske regering til at stoppe for russiske både i havnene.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke forholde sig til den konkrete sag om skibene Lira og Ester.

Men han understreger, at den færøske fiskeriaftale med Rusland er et færøsk anliggende.

- Det har jeg ikke mulighed for at blande mig i. Men når det er sagt, så er det klart, at hvis der bliver spioneret mod rigsfællesskabet, så har Danmark også en forpligtelse til at sørge for, at det ikke finder sted.

- Det kommer vi selvfølgelig til at følge, og det gør vi også allerede i dag. Det er jo ikke sådan, at vi er naive, siger Troels Lund Poulsen.

Landsstyret: De smider kortet

Færøernes landsstyremand for udenrigsanliggender, Høgni Hoydal, vil ikke kommentere direkte på fundet af militærradioer, men siger, at styret tager afsløringerne alvorligt.

Men han minder også om, at det er et færøsk anliggende, som selvstyret nok selv skal håndtere.

- Når en dansk politiker smider kortet med, at "nu er det sikkerhedspolitik", så det kan kort jo gælde alt. Jeg har før sagt til danske kolleger, og det vil jeg også sige nu, at når vi står i alvorlige situationer, så må det ikke være sådan, at demokrati går ud, når sikkerhedspolitik kommer ind.

- Det vigtigste for os er, at vi i Færøerne træffer en demokratisk beslutning, der bygger på det færøske folks mandat til det færøske parlament og regering. Det vil jeg gerne henstille til, at de danske politikere tager hensyn til, siger Høgni Hoydal.

Adspurgt, hvad Hoydal konkret foreslår at gøre nu, svarer han:

- Vi gør alt, hvad vi kan for at styrke vores kontrol. Ud fra de oplysninger, vi får både fra de danske og andre udenlandske myndigheder, vurderer vi hele tiden, om der er noget, der kræver indgriben.

- Hidtil har vi ikke set anderledes aktivitet i færøske farvande end før krigen, siger han.

Men hvorfor ikke bare lukke havnene for de russiske fiskefartøjer?

- Vi har lukket havnene for alle russiske skibe, men der er en gældende fiskeriaftale. Og den aftale er noget, som vi behandler i det færøske system

- Vi bruger alle vores midler til at sikre os, at det, der sker i færøske farvande hverken er en støtte til nogle eller noget, som vi er imod, eller som på nogen måde sætter vores eget samfund eller andet andet i fare.

DR har bedt skibenes russiske rederi svare på, hvad de militære radioer laver ombord på tilsyneladende almindelige fiskefartøjer, men rederiet er ikke vendt tilbage.

Onsdag afviste Dmitrij Peskov, talsmand for det russiske præsidentkontor i en udtalelse, at Rusland kortlægger infrastrukturen omkring havvindmølleparker, gasrørledninger og strøm- og internetkabler i Norden.

Ruslands ambassade i København og Ruslands forsvarsministerium er ikke vendt tilbage på DR’s henvendelser om den kritik, der kommer frem i dokumentarserien "Skyggekrigen".

Se vores explainer om den russiske kortlægning af infrastruktur her: