Mens de danske myndigheder ikke offentligt vil svare på spørgsmål, der konkret går på terrordømte Ahmed Samsams sag, så forholder det sig anderledes i Kammeradvokatens svar til Samsam i den civile sag.

I den civile sag har den 33-årige terrordømte sagsøgt efterretningstjenesterne.

Kammeradvokaten repræsenterer efterretningstjenesterne PET og FE og fremhæver en passage fra den spanske Højesteret om, at et bevis fra de danske efterretningstjenester ikke havde gjort en forskel under retssagen.

De danske myndigheder indikerer altså, at man mener, at Ahmed Samsam på trods af et samarbejde med PET og FE på rejser til Syrien alligevel ville være blevet dømt for terror i Spanien.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har offentligt ikke ytret sig meget om sagen. Han har henvist til efterretningstjenesternes arbejde.

Dog har han sagt, at der i den offentlige debat kan opstå et "tomrum af fakta".

Trods forespørgsler har han ikke ønsket at uddybe, hvad det betyder.

Ahmed Samsam blev i 2018 i Spanien idømt otte års fængsel for "op til tre gange i årene 2012-2014 at være rejst til Syrien for at kæmpe i Islamisk Stats rækker og ved sin hjemkomst til Danmark at have ført en hvervekampagne vedrørende terrororganisationens aktiviteter".

Professor i strafferet og straffeproces Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet har nærlæst dommene fra Spanien.

Han understreger, at han ikke har et indgående kendskab til spansk strafferet. Alligevel er der for ham flere ting i dommene, der springer i øjnene.

- Justitsministeren har talt om et "tomrum af fakta", men meget tyder på, at fraværet af relevant fakta paradoksalt nok har været udslagsgivende i den spanske straffesag.

- Alligevel gjorde de danske myndigheder intet for at korrigere og bringe spanierne ud af den tilsyneladende vildfarelse, som de befandt sig i, siger han.

Udover at Ahmed Samsam ifølge dommene har tilsluttet sig frontløbergrupper til Islamisk Stat i Syrien, så er han også dømt for at have haft propaganda på sine telefoner og på YouTube, at have sendt propaganda til for eksempel sin bror og for to gange i 2016 og 2017 at have overført penge til kæmpere fra hans gruppe i Syrien.

Det vil sige længe efter, at hans påståede samarbejde med efterretningstjenesterne ophørte.

Lasse Lund Madsen vurderer dog, at de resterende elementer med propaganda og pengeoverførsler havde været tynde, hvis de danske myndigheder inden retssagen var kommet med et stykke papir, der beviste, at Samsams arbejde for dem.

- Var disse dele faldet bort, ville man stå tilbage med nogle i sammenligning relative småtterier i form af blandt andet besiddelse af propagandamateriale fra IS, siger Lasse Lund Madsen.

- Tidsmæssigt ligger meget af det efter hans samarbejde med de danske efterretningstjenester. Så det må Samsam selv stå til ansvar for. Det ser bestemt ikke kønt ud, men hvorvidt det er nok til en domfældelse efter spansk ret, skal jeg ikke kunne sige. Alt andet lige må en sådan sag dog befinde sig et helt andet sted på alvorsskalaen.

Fik ikke lov

Ahmed Samsams terrorsag blev afprøvet ved tre retsinstanser i Spanien.

I Danmark foregår behandling af straffesager altid ved fysiske møder i en retssal, men da Ahmed Samsams sag blev behandlet i Spanien, var der alene fysiske retsmøder den første gang, at sagen var for retten.

De to andre gange foregik behandlingen af sagen kun skriftligt.

Den spanske højesteret vurderede sagen i 2019. Her kom retten frem til, at en udtalelse fra de danske myndigheder ikke ville have gjort nogen forskel for vurderingen af Samsams sag.

Blandt andet lagde den spanske højesteret vægt på, at en medarbejder hos Guardia Civil havde forklaret, at Danmark hele tiden havde "benægtet eksistensen af et samarbejde".

Dommen lagde også vægt på, at Ahmed Samsam i retten havde forklaret, at han havde kontakt til PET og FE, men nægtede at være spion for Danmark.

Og til sidst fandt højesteret det underligt, at Ahmed Samsam skulle have samarbejdet med efterretningstjenesterne, når dansk politi advarede om ham i et internationalt politisystem.

- Det ville ikke give mening, hvis appellanten (Samsam, red.) på nogen måde var en af de personer, der samarbejdede med de nævnte myndigheder i bekæmpelsen af terror, lyder det i dommen.

Professor Lasse Lund Madsen mener, at hele den del af dommen fra den spanske Højesteret udstiller de "danske myndigheders uforståelige passivitet".

- Det er netop her, problemet ligger. Den bevismæssige antagelse, som meget tyder på er faktuelt forkert, berigtiges eller nuanceres aldrig af de danske myndigheder, siger han.

Spansk professor ser genoptagelse for sig

Ana Isabel Pérez Cepeda er professor i strafferet ved University of Salamanca i Spanien og har tidligere arbejdet som dommer.

Et af hendes specialer er terrorlovgivningen i Spanien.

Hun slår fast, at hvis de danske myndigheder råber op og bekræfter, at Samsam var agent for de danske myndigheder, ville man tage det alvorligt i det spanske retsvæsen.

- En udtalelse fra de danske efterretningstjenester, der beviser, at Samsams arbejde relaterede sig til at indsamle efterretninger, ville muligvis kunne betyde, at man genoptog sagen, siger hun.

I dommene er Samsam dømt for at have været i besiddelse af propagandamateriale.

Men efterforskningsmaterialet fra Guardia Civil, som DR er i besiddelse af, viser, at materialet ikke blev downloadet under Samsams tur til Spanien i 2017.

Det lå altså allerede på hans telefon i Danmark.

Og netop derfor ville man formentlig ikke kunnet have dømt Samsam for alene at have været i besiddelse af eller at have delt propaganda. Det vurderer Ana Isabel Pérez Cepeda.

For ifølge hende havde spansk politi så skullet bruge en anden paragraf i straffeloven.

- Lovgivningen omkring den form for kriminalitet er tydelig. Den siger, at hvis det er bevist, at diverse downloads og tilgang til materialet er sket i Danmark, er der ikke nogen jurisdiktion i Spanien.

Samme melding kommer fra Pedro Miguel Casado Delgado, der arbejder som forsvarsadvokat i Spanien, og har erfaring med terrorsager.

- Jeg er helt enig med Pérez Cepedas vurdering, fordi det udtrykkeligt er sådan, det fremgår af spansk straffelov, siger han.

Ahmed Samsam blev idømt otte års fængsel.

Ifølge de to spanske jurister er fængselsstraffen for deling af propaganda sædvanligvis mellem to og fem års fængsel.

Professor: Bizar tolkning

I Spanien blev Ahmed Samsam også dømt for at have modtaget penge ad to omgange i maj 2013 og maj 2014 fra en terrororganisation. Han modtog henholdsvis 3.293 dollar og 2.659 dollar, hvilket samlet svarer til lidt over 41.000 kroner.

I dommen står det beskrevet, at midlerne skulle bruges "til dækning af hans to rejser til konfliktområder i de nævnte år".

Ifølge DR's oplysninger stammede pengene dog ikke fra nogen terrororganisation, men fra FE og PET.

Igen er Lasse Lund Madsen forbløffet over, at de danske myndigheder ikke fik råbt op.

- Jeres research har vist, at disse pengeoverførsler ikke alene var fuldt ud legale, men at de direkte kom fra danske efterretningspersoner og skulle tjene det formål at understøtte Samsam på hans rejser i den danske stats tjeneste og i kampen mod terror.

- Bizart nok tolker de spanske domstole dem som terrorfinansiering, siger han.

Samsam: 'Forklarede ikke alt i retten'

Ahmed Samsams spanske forsvarsadvokat, Iván Aybar Jiménez, havde under sagen blandt andet ønsket via Udenrigsministeriet at få svar på, hvilket arbejde Ahmed Samsam havde udført for dansk politi og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Syrien.

Men det nægtede retten ham altså med begrundelsen om, at det ikke ville have gjort en forskel i sagen.

Ahmed Samsam har siden retssagen forklaret i interviews fra Spanien, at han kun blev afhørt én gang af spansk politi forud for retssagen, og at han her forklarede detaljeret om sit samarbejde med danske myndigheder.

I retten forklarede han dog ikke i mange detaljer om hans arbejde for PET og FE i årene 2013-2015.

Han frygtede for sin sikkerhed på grund af journalisters tilstedeværelse i retten, har han forklaret i et interview med DR.

For eksempel fortalte han ikke, at han på en af turene havde kørt en campingvogn ind i Syrien med blandt andet sporing placeret af FE i satellitudstyr på tjenesternes foranledning.

Han sagde kun, at tjenesterne kendte alt til hans ture, at han havde et samarbejdet, og at han i 2015 nægtede at tilslutte sig Islamisk Stat, da FE foreslog det.

Du kan se, hvad Ahmed Samsam forklarede i retten om sit samarbejde her. Samsam taler engelsk, da han ikke fik stillet en dansk tolk til rådighed:

Har beklaget internt

Kort inden retssagen i Madrid havde PET ifølge DR's oplysninger taget kontakt til søstertjenesten CNI i Spanien for at fortælle om samarbejdet med Ahmed Samsam.

På det tidspunkt fik PET ifølge DR's oplysninger at vide, at oplysningerne kom for sent i forhold til en forestående retssag. Sagen var overgivet til anklagemyndigheden og skulle for retten om lidt.

Flere kilder har til DR fortalt, at efterretningstjenesterne internt har beklaget forløbet om Ahmed Samsam og kaldt deres indsats mangelfuld.

Derfor undrer det Lasse Lund Madsen, at myndighederne står fast på, at Ahmed Samsam blev dømt på et rigtigt og grundigt grundlag.

- Hvis de danske myndigheder havde udstyret spanierne med den relevante baggrundsviden, ville det have givet en fundamentalt anden indgangsvinkel til tolkningen af beviserne i sagen, herunder ikke mindst Syrienrejserne, og som minimum have skabt begrundet tvivl om grundlaget for den rejste tiltale.

'God chance for succes'

Ahmed Samsams forsvarer i Spanien er overbevist om, at retten havde set anderledes på sagens oplysninger, hvis retten havde kendt til omfanget af Samsams samarbejde.

I den civile retssag har Samsams advokat, Erbil Kaya, indhentet en kommentar fra hans forsvarsadvokat i Spanien, Iván Aybar Jiménez.

Han er overbevist om, at de spanske domstole vil tage sagen op igen, hvis de danske myndigheder bekræfter Samsams tilknytning.

- Jeg tror, vi har god chance for succes, hvis vi har sådan et definitivt bevis, lyder det.

DR har gentagne gange bedt om en kommentar til sagen fra PET, FE og Justitsministeriet.

Den 22. december 2022 skrev FE og PET i en fælles pressemeddelelse:

- Det er ikke sådan, at en person generelt er straffri, fordi den pågældende fungerer eller har fungeret som kilde for en dansk efterretningstjeneste.

Heller ikke det spanske politi Guardia Civil er vendt tilbage på DR's henvendelser.