Ubåde, spøgelsesskibe og eliteofficerer: Her er Putins hemmelige militærprogram, der opererer i Norden

Programmet har en høj prioritet hos styret i Moskva, fortæller efterretningschef.

På satellitbilleder fra Google Earth kan man se en ubåd lægge til i Olenya-bugten.

I det nordvestlige hjørne af Rusland, blot 120 kilometer fra den norske grænse, midt ude i ingenting, ligger hjertet af et hemmeligt, russisk militærprogram.

På flådebasen i Olenya-bugten ud mod Barentshavet sejler både ubåde og overfladefartøjer ud på særlige missioner, som har til hensigt at finde svagheder i de nordiske og vestlige landes forsvar af infrastruktur.

Det hemmelige program kaldes GUGI, der er den russiske forkortelse for Hoveddirektoratet for Undervandsforskning.

Hovedformålet med programmet er undervandskrigsførelse rettet mod Vesten, fortæller flere efterretningskilder til DR.

Det vil altså sige, at russerne samler informationer om vores kabler og anden infrastruktur, der blandt andet giver os internet, gas og elektricitet.

Havovervågningsprogrammet er et prestigeprojekt for Rusland og Vladimir Putin, og programmet rapporterer direkte til generalstaben i Kreml i Moskva, der er den øverste ledelse i det russiske forsvar.

Det fortæller Nils Andreas Stensønes, der er chef for Forsvarets Etterretningstjeneste i Norge.

- Det er et undervands-rekognosceringsprogram, som har til opgave at kortlægge undervandsinfrastrukturen, siger han.

- Det betyder, at GUGI anses som en strategisk kapacitet, der er meget vigtig for Rusland. Det er sensitivt og følsomt, og derfor kontrolleres det meget tæt fra Moskva.

Omfanget er uvist

Det vides ifølge kilderne ikke med sikkerhed, hvor mange fartøjer der indgår i GUGI, men programmet består både af professionelle spionfartøjer og civile skibe.

Det står ifølge DR's kilder heller ikke klart, hvor stort et mandskab GUGI har, eller hvor mange mennesker der er tilknyttet hovedbasen i Olenya-bugten.

Men kilderne forklarer samstemmende, at flere af fartøjerne er såkaldte overfladefartøjer – altså skibe, der sejler over vandet, men der er også tale om ubåde, som bruges til hemmelige missioner.

Foruden fartøjer, der hører direkte under GUGI, indsamler øvrige russiske skibe også oplysninger til et efterretningssystem, som kan tilgås af blandt andet GUGI.

Et af de skibe er det russiske flådeskib 'Admiral Vladimirsky'. DR blev mødt af en maskeret mand med militærriffel på havet ud for Sjællands Odde, da det russiske skib i november sejlede rundt i Kattegat. Den historie kan du læse her.

Skyggekrigen

Vestlige eksperter nævner blandt andet skibet Yantar som et spionskib.

Selv hævder Rusland, at der er tale om et forskningsskib, der bruges til at undersøge havmiljøet.

H.I. Sutton er en uafhængig flådeanalytiker, der laver analyser for en række internationale flådemedier.

Også han siger det meget klart:

- I fredstid bruges GUGI til at spionere, men i krigstid handler det om sabotage, spionage og indsamling af efterretninger.

- Det er en kæmpe del af russisk militær, og det hænger selvfølgelig sammen med flådeaktiver. Men det er isoleret fra den resterende russiske flåde og har sine egne ubåde og specialskibe, siger H. I. Sutton.

Begyndte under Den Kolde Krig

H.I. Sutton forklarer, at GUGI blev udtænkt af det russiske militær under Den Kolde Krig i 1960’erne, fordi både Sovjetunionen og USA i den her periode eksperimenterede med en masse forskellige havteknologier.

Derfor besluttede man i Moskva i 1970’erne at sammenlægge teknologierne i et specialiseret program.

CIA-dokumenter fra 1964 blev i 2000 afklassificeret. De afslørede, at den amerikanske efterretningstjeneste har kendt til flådebasen længe.

1 / 2

Efter Sovjetunionens fald mistede programmet pusten i 1990’erne, men med de teknologiske landvindinger frem mod årtusindeskiftet blev overvågning af havbunden mere interessant for russerne, lyder det fra H.I. Sutton.

Rusland har opnået en fordel, når det kommer til krigsførelse på havbunden, vurderer han.

Det skyldes ifølge den uafhængige flådeanalytiker dels, at Rusland har været hurtige til at investere i kapaciteter til undervandskrigsførelse og overvågning af havbunden, og dels at landet af geografiske årsager er mindre afhængigt af undersøisk infrastruktur end mange vestlige lande.

- Især i Europa er der stor afhængighed af fælles infrastruktur på havbunden, siger H.I. Sutton.

- Og der er rigtig meget infrastruktur på havbunden. Det har den russiske flåde og GUGI tilpasset sig efter, mens de vestlige lande har reageret langsomt. Det vil sige, at vi nu er et sted, hvor der er en reel forskel, siger han.

H.I. Sutton fremhæver, at GUGI ifølge hans oplysninger blandt andet har specialiserede ubåde, som kan dykke ned til 3.000 meters dybde.

- Investeringerne i GUGI er en klar indikation af vigtigheden af undersøisk krigsførelse for Rusland. Uanset om vi ved, at GUGI direkte har været involveret i hændelser, så kan vi være helt sikre på, at de vil fortsætte med at kortlægge infrastruktur på tværs af Europa. Den viden og de evner, GUGI har, er en trussel.

Kun de bedste kan bruges

Thomas Nilsen er redaktør for Barents Observer, som er et onlinemedie, der dækker sikkerhedspolitik i Arktis og regionen omkring Barentshavet nord for Norge og Rusland.

Han forklarer, at det fra Moskvas side er en prioritet, at personalet under havovervågningsprogrammet er af den helt rette støbning.

- De rekrutterer de allerbedste ubådsofficerer, som gerne har en meget høj rang og med stor erfaring. GUGI er under direkte kommando fra forsvarsministeriet i Moskva og har sine helt egne agendaer, som ikke er en del af de almindelige øvelser i Nordflåden.

Nordflåden er et af Ruslands militærdistrikter, der dækker Nordsøen og Arktis.

- GUGI laver alt fra geologiske undersøgelser på havbunden, til montering af aflytningsudstyr og våbensystemet, der kan være på havbunden.

- Og selvfølgelig har GUGI også kapaciteten til at ødelægge fjendens infrastruktur på havbunden, siger Thomas Nilsen.

På baggrund af blandt andet satellitbilleder og oplysninger fra russiske kilder har Thomas Nilsens medie i en artikel beskrevet, hvordan området omkring GUGI’s base i Olenya-bugten i det nordvestlige Rusland også består af et hospital, en skole, fødevarebutikker, varmeværk, en kantine samt en café.

I havnen er der forskellige fartøjer, et flydende kraftværk, to dokker samt flere garager og moler. Der er også flydende dokker, hvis formål er at skjule miniubåde.

Spørgsmålet er så, hvad programmet vil være i stand til, hvis Rusland en dag skulle ende i en åben krig med et Nato-land.

Flådeanalytiker H.I. Sutton vurderer, at programmet er så specialiseret og højt prioriteret på gangene i Kreml, at det er svært for de vestlige lande at følge med.

- I en mulig, fremtidig krig er infrastrukturen et svagt punkt for mange lande. Nogle mere end andre, men for en del europæiske lande er det meget svært at forsvare sig imod. Det er et af de få strategiske steder, hvor Rusland adskiller sig fra sine modstandere. Særligt de vestlige lande, siger han.