Mor og datter er begge født og opvokset i Danmark, men er ikke danske statsborgere: 'Det er en dybt bekymrende udvikling'

Hver tiende baby i Danmark er ikke dansk statsborger. Det er blevet sværere for forældre at blive danske, og det rammer børnene.

Kübra Sahan er pædagog og arbejder i et børnehus. Hun er født og opvokset i Danmark, men er ikke dansk statsborger, og det er hendes egen datter heller ikke. Hun mener, at regler om statsborgerskab er uretfærdige. (Foto: (privatfoto copyright))

Pædagogen Kübra Sahan er født i Hørsholm og opvokset i Nordsjælland, mens datteren er født på Hillerød Hospital. Men hverken mor eller datter er danske statsborgere.

Dermed er familien en del af den voksende gruppe i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab.

Siden 2017 har hvert tiende spædbarn, der bor i Danmark, ikke været dansk statsborger.

Før 2010 var det én ud af tyve.

Kristian Kriegbaum Jensen er postdoc på Statskundskab på Aalborg Universitet. Han forklarer, at stigningen skyldes, at loven er strammet for at blive dansk statsborger, og det påvirker både børn og forældre.

- Hvis det bliver sværere for forældrene at få dansk statsborgerskab, så får børnene det heller ikke. Problemstillingen bliver kun større fremover. De her grupper bliver ikke mindre, for der er stadig en høj grad af indvandring til Danmark, siger han.

Ifølge loven bliver børn ikke danske statsborgere, bare fordi de er blevet født i landet.

I stedet skal deres mor eller far være danske statsborgere og kan så give statsborgerskabet videre til børnene, før de fylder 18 år.

Forskningen viser, at efterkommere føler sig lige så danske som etniske danskere, forklarer Kristian Kriegbaum Jensen.

Når de får at vide, at de ikke er danske statsborgere, så vækker det en følelse af uretfærdighed. De føler sig udenfor og frustrerede. Det kan føre til, at de mere apatisk og modløst deltager i samfundet og fællesskabet, siger han.

Kübra kan tidligst blive statsborger i sit fødeland som 32-årig

Men hvorfor er Kübra Sahan eller hendes datter ikke danske statsborgere?

Kübra Sahans far kom til Danmark fra Tyrkiet, da han var tre år, og giftede sig senere med hendes mor, der rejste til fra Tyrkiet. Kübra Sahan blev derfor tyrkisk statsborger, da hun blev født i Hørsholm. Siden har hun gået i skole i Kokkedal, VUC i Lyngby og er uddannet pædagog og arbejder i vuggestuen i et børnehus i Holte.

Som 28-årig har hun stadig midlertidig opholdstilladelse i Danmark, hvor hun er født og opvokset. Hun mangler at opfylde kravet om at have haft fuldtidsarbejde i 3,5 ud af 4 år for at få permanent opholdstilladelse.

Først næste efterår har hun arbejdet længe nok som pædagog til at opfylde kravet. Får hun permanent opholdstilladelse til den tid, kan der let gå yderligere tre år eller mere med at blive dansk statsborger på grund af regler om ventetid og indfødsretsprøven.

Da hendes mand kommer fra Nordmakedonien, kan datteren heller ikke blive dansk statsborger gennem ham.

- Jeg arbejder i et børnehus og er med til at forme fremtidens borgere, men har ikke ret til statsborgerskab. Jeg bliver så frustreret. Jeg har aldrig boet i et andet land. Hvorfor skal jeg kæmpe så meget for at få statsborgerskab. Jeg gider ikke, at mit barn skal stå i samme situation. Det er fuldstændig uretfærdigt. Jeg bidrager til samfundet, har aldrig været en byrde og taler pænt dansk, hvorfor skal der mere til, spørger hun.

EL: Lov skader demokratiet

Enhedslisten mener, at det undergraver demokratiet, at en stadig større del af befolkningen er født i Danmark, men som voksne skal kæmpe med absurde regler for at blive danske statsborgere.

- Det er en dybt bekymrende udvikling. Det virker demotiverende for integrationen, at børn, som er født og opvokset i Danmark, har gået i skole med danske venner, ikke har samme rettigheder som vennerne. Der bliver et skel mellem dem og os, og det er gift for integrationen, mener Peder Hvelplund, der er Enhedslistens integrations ordfører.

Før sommerferien foreslog de Radikale, at det skulle være lettere for børn, der var født og opvokset i Danmark, at blive statsborgere. Men kun hvis de ikke har begået kriminalitet og har bestået mindst 9. klasses eksamen.

Forslaget faldt til jorden, da kun SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne stemte for.

De radikales indfødsretsordfører, Susan Kronborg, mener, at reglerne i dag skaber så meget frustration, at det skader integrationen.

- De unge efterkommere kan få en nederlagsfølelse, som slet ikke er nødvendig. Det er et demokratisk problem, at rigtigt mange ikke kan deltage, siger hun.

S: Stram lov gavner integrationen

Integrationsminister Mathias Tesfaye (S) ønsker ikke at deltage i et interview, men henviser til Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen. Han mener, at det er godt for integrationen, at reglerne er strammet.

- Det vil have en positiv effekt for integrationen. Mange af dem, der har flygtninge- og indvandrerbaggrund, vil blive set på mere positivit, når man får fat i, at det er de rigtige, der får statsborgerskab. Dem, der har et statsborgskab, har vist, at de vil og kan, siger han.

Lars Aslan Rasmussen mener, at reglerne for statsborgerskab er fair.

- Jeg vil mene, at en person, som er født og opvokset i Danmark, ret let kan få et dansk pas, og sådan skal det også være, siger han.

Det er i dag lettere at få permanent opholdstilladelse for unge mellem18 og 19 år, hvis de opfylder bestemte krav om fx uddannelse og arbejde. Når den permanente opholdstilladelsen er i hus, kan de søge om dansk statsborgerskab.

Alligevel lykkes det dog først for mange efterkommere at blive danske statsborgere i slut 20´erne og 30´erne, oplyser Kristian Kriegbaum Jensen fra Aalborg Universitet, der forsker i statsborgerskab.

DF: Frustration er en sund proces

Dansk Folkeparti mener, at det styrker integrationen, at der er høje krav til at blive dansk statsborgere.

- Det er et stort identitetsspørgsmål at blive dansk statsborger. Det at blive frustreret er en del af at finde ud af, hvem man er. Det er en meget sund proces, at man bliver tvunget til at gennemgå et længere forløb, kan tale dansk og har viden om samfundet, siger indfødsretsordfører Marie Krarup og peger på, at nogle familier ikke taler dansk derhjemme.

Det er fornuftigt, at børnene selv skal søge statsborgerskab, og at der stilles meget høje krav, mener hun.

- Det er en meget vigtig ting at være statsborger. Det viser, at man altid tilhører Danmark, kan overtage Danmark og føre Danmark videre, mener hun.

Flygtninge skal hurtigere sendes hjem

Nye Borgerlige ønsker, at der kun tildeles 200-300 statsborgerskaber om året.

Indfødsretsordfører Mette Thiesen mener ikke, at strammere krav skader integrationen, fordi efterkommere bliver frustrerede.

- Integration er et personligt ansvar. Det er deres eget ansvar at integrere sig. Hvis de ikke kan integrere sig, så skal de slet ikke være her. Det har intet med statsborgerskab at gøre. Et dansk statsborgerskab er en meget stor gave, som skal gives til de ganske, ganske få, siger hun.

Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ønsker endnu strammere regler for statsborgerskab. Samtidig så partierne gerne, at flygtninge fra eksempelvis Syrien hurtigere blev sendt hjem.

Var det gået bedre med hjemsendelser gennem tiden, ville Danmark ikke have så mange indbyggere, der bor her uden et statsborgerskab, mener de.

FacebookTwitter