Morfinrecept over telefonen: Praktiserende læger bøjer reglerne

Kontrolbesøg afslører brud på reglerne for recepter på sove- og smertestillende medicin.

Grafik: Signe Heiredal

83 af de 99 praktiserende læger, der sidste år fik tilsynsbesøg af Styrelsen for Patientsikkerhed, havde problemer med at håndtere afhængighedsskabende lægemidler korrekt.

Det viser en gennemgang af kontrolrapporterne, som DR har lavet.

Selvom lægerne ved kontrolbesøgene generelt udtrykte velvilje til at forbedre sig, så er det problematisk, når den officielle vejledningen ikke bliver fulgt, siger Bente Møller, Sektionsleder og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Det, man udsætter patienterne for, er risikoen for at blive afhængig af medicin, og det er ikke meningen, at det danske sundhedssystem skal skabe patienter, som er afhængige, siger hun.

Recepter over telefon

På listen over afhængighedsskabende lægemidler er blandt andet en række smertestillende morfinpræparater og såkaldte benzodiazepiner, som bruges mod angst eller søvnbesvær.

Og det er netop nogle af de præparater, som en række læger ifølge rapporterne fra Styrelsen for Patientsikkerhed ikke håndterer, som de skal.

Nogle af de problemer, der gik mest igen, var, at lægerne udskrev eller forlængede recepter på afhængighedsskabende lægemidler over telefonen uden at kræve personligt fremmøde, at der ikke blev lagt den nødvendige behandlingsplan for patienten, og at der blev givet hurtigtvirkende morfin til ikke-akutte patienter.

Herudover var der en række enkeltstående kritikpunkter.

For eksempel manglede en enkelt læge dokumentation for, hvorfor der var udskrevet afhængighedsskabende medicin til en misbruger. Og hos en anden manglede der på samme måde begrundelse for, hvorfor en tidligere misbruger fik afhængighedsskabende medicin.

Langvarigt forbrug kan give omvendt virkning

Der er god grund til at følge vejledningen og for eksempel sørge for, at der er en behandlingsplan fra starten, som sikrer, at patienten på et tidspunkt bliver trappet ud af medicinen igen, mener Bente Møller:

- Vi ved, at vedvarende brug af afhængighedskabende medicin faktisk kan betyde, at man efterhånden får flere smerter, end da man startede på den, forklarer hun.

Falck vil ikke kommentere påbud

De fleste af lægeklinikkerne blev vurderet til at have "mindre problemer af betydning for patientsikkerheden", men der er også givet tre påbud, hvor der vurderes at være "betydelig fare for patientsikkerheden". Det gælder for eksempel Falck lægeklinik i Hurup, som fik et påbud 19. december 2017.

Her var afhængighedsskabende midler et af flere problemer, og man kan blandt andet læse følgende konklusion i rapporten:

"Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at klinikkens manglende iagttagelse af vejledningen om ordination af afhængighedsskabende lægemidler vurderes at udgøre en fare for patientsikkerheden, da det blandt andet indebærer risiko for øget afhængighed hos patienterne."

DR har været i kontakt med Falck, som ikke har ønsket at stille op til interview.

Ikke nødvendigvis en fejl, fordi det ikke står i journalen

Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og praktiserende læge i Birkerød, mener, at de fleste læger, gør det, de skal for at håndtere medicinen rigtigt - men at det ikke altid er dokumenteret i de journaler, som embedslægerne kontrollerer.

- Vi må diskutere, hvor meget vi egentlig skal dokumentere, for at det hele ikke går op i dokumentation, og vi ikke får tid til at behandle patienterne, siger Michael Dupont.

Alligevel er der plads til forbedring, medgiver han.

- Vi ved, vi har et stort forbrug specielt af vanedannende medicin, og det skal vi have ned. Og det er et problem, at vi ikke har fået det længere ned, men jeg synes ikke, det flyder, som man kan få indtryk af, siger næstformanden.

Professor: Smerteklinikker fyldt med afhængige

En af landets førende eksperter i behandling af kroniske smertepatienter er bekymret over, at lægerne ikke er bedre til at følge retningslinjerne.

- Det er da foruroligende, men det passer ganske fint til de befolkningsundersøgelser, vi har lavet. Der ser ud til at være problemer. Det passer også ganske fint med, at mange af smerteklinikkerne er fyldt op med patienter, som har afhængighedsproblemer, siger overlæge på Rigshospitalet og professor i palliation, Per Sjøgren.

Der har i en lang årrække været stort fokus på danskernes forbrug af afhængighedsskabende medicin. For eksempel slog en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2016 fast, at 168.000 danskere har været i behandling med morfinstoffer i mere end seks måneder for sygdomme, som ikke er relateret til kræft.

Selvom Sundhedsstyrelsen er på vej med nye retningslinjer for ordination af afhængighedsskabende midler, og selvom morfinforbruget er gået en smule ned de seneste par år, så mener Per Sjøgren, at der skal gøres mere.

- Jeg kan ikke rigtig se, der har været nogen initiativer, der skulle bevirke, at vi er på vej den rigtige retning. Der er udgivet en rapport, men en rapport gør jo ingenting, man skal ud i praksis både i den ene og den anden sektor, der hvor patienterne er. Og den viden, man har om opioider (For eksempel morfin, red.), skal gives til læger i hele sundhedsvæsnet, siger professoren.

Smertepatienter: Kæmpe mangel på viden

Hos Foreningen af Kroniske Smertepatienter understreger man, at der er grupper af patienter, som har brug for eksempelvis morfin, men der er også mange, som har brug for at blive trappet ud.

- Der er kæmpe vidensmangel på det her område - også ude i almen praksis. Vi har simpelthen ikke mulighed for at få al den viden, der skal til, for at behandle de kroniske smertepatienter. Og så er det, man kan ende i de her uhensigtsmæssige behandlinger, siger Sidse Holten-Rossing, næstformand i Foreningen af Kroniske Smertepatienter.

Det er formand for Smerte Danmark, Lona Christrup, enig i. Hun mener, det skal være eksperter, der behandler de kroniske smertepatienter med opioider som eksempelvis morfin, tramadol og metadon. For hvis lægen ikke har den viden, der skal til, kan det ende i et misbrug.

- Hvis vi har patienter med kroniske smerter, så skal opioider ikke prøves før andre former for lægemider er prøvet. Og det skal altid foregå sammen med, at patienten bliver tilbudt fysioterapi, socialrådgiverhjælp og psykologihælp, så det bliver en tværfaglig multimodal behandling, siger Lona Christrup.

Der var i en tidligere version af ovenstående grafik byttet rundt på tallet for kritik vedrørende kørsel og kritik vedrørende korttidsvirkende opioider. Det er nu rettet.

Facebook
Twitter