Morgenkø på motorvejen: Politiet gav nødstedt svane et lift

En svane fanget på motorvejen forårsagede kø i morgentrafikken ved København.

En svane havde forvildet sig ud på Amagermotorvejen, men med politiets hjælp kom den i sikkerhed igen. (arkivfoto) (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)

En svane forvildede sig her til morgen ud på Amagermotoren i området ved Avedøre og Kalvebod Brygge, hvor den var skyld i en større kø i den tidlige morgentrafik.

Men med lidt omsorgsfuld hjælp fra Københavns Politi lykkedes det at få det nødstedte eksemplar af Danmarks nationalfugl i sikkerhed.

- En svane var blevet fanget i nødsporet langs Amagermotorvejen. På grund af et hegn kunne den ikke komme væk, for det en fugl, som har brug for en rimelig lang tilløbsbane for at sætte af.

- Heldigvis kom der en patruljevogn, som kunne indfange svanen, og betjentene valgte at tage den med i bilen. Herefter blev den sat af igen ved det nærmeste sikre sted, fortæller vagtchef Henrik Moll fra Københavns Politi.

Efterfølgende kunne morgentrafikken igen flyde frit på den stærkt trafikerede motorvej.

Har du været passager i en bil og taget billeder, som du vil dele, af svanen på Amagermotorvejen? Send dem til os på 1212@dr.dk.

Facebook
Twitter