Moské-formand og kvindelig imam: Forbud mod niqab er et brud på religionsfriheden

To modpoler i det muslimske miljø er enige om, at tildækningsforbud er en særdeles dårlig idé.

To markante stemmer på hver sin side i det muslimske miljø er enige i, at tildækningsforbuddet er en krænkelse af kvinder.

Det er en krænkelse af kvinder, og det er et klart brud på religionsfriheden, at det nu er ulovligt at iklæde sig niqab og burka i det offentlige rum.

STIL SPØRGSMÅL Lina vil ikke droppe niqab trods forbud

Klokken 21.30 kan du stille spørgsmål til Lina lige her. Hun vil ikke droppe sin niqab, selvom den nu er ulovlig.

Det siger både Oussama el-Saadi talsmand for den konservative Grimhøj-moské og den liberale kvindelige imam Sherin Khankan, efter at det såkaldte tildækningsforbud er trådt i kraft.

Det betyder, at det udløser en bøde på 1.000 kroner, hvis man overtræder forbuddet, og ved gentagelsestilfælde kan bødestraffen stige helt op til 10.000 kroner.

Vi kan ikke frigøre kvinder ved at krænke nogle kvinders rettigheder. Vi er nødt til at finde en anden måde at hjælpe de kvinder, som bliver undertrykt eller tvunget til at tildække sig.

Imam Sherin Khankan

- Det er en glidebane, vi er ude på. Vi har underskrevet verdenserklæringen om mennneskerettigheder, hvor det klart og tydeligt står, at ethvert menneske har ret til at praktisere sin religion. Det er et brud på religionsfriheden, som er ytringsfrihedens lillesøster og en frihed, vi skal værne om, siger Sherin Khankan, som er den første kvindelige imam i Danmark.

- Jeg kæmper for enhver kvindes ret til at klæde sig, som hun vil. Hvis det er en kvinde, der har valgt det af sin egen frie vilje, så vil jeg støtte hende. Det er det, som rettigheder handler om, siger Sherin Khankan.

Normalt er Sherin Khankan og Oussama el-Saadi fra Grimhøjmoskéen uenige om mange ting i islams lære. Men i forhold til om tildækningsforbuddet er en dårlig idé, er de rørende enige.

Oussama el-Saadi føler sig faktisk personligt påvirket og kalder dagen sørgelig.

- Jeg føler, at det er regler, der begrænser kvinders rettigheder, og jeg forstår ikke, at man kan gøre det i et land, som kalder sig selv et demokrati. Det er krænkende og et brud på religionsfriheden, siger formanden for Grimhøjmoskéen.

Virker ikke til at bekæmpe religiøs tvang

Forud for, at loven blev vedtaget i maj, efterlod politikerne ikke nogen tvivl om, at loven først og fremmest skulle sikre, at kvinder ikke længere må gå tildækket i de muslimske klædedragter niqab og burka i det offentlige rum.

Loven endte dog med også at omfatte andre beklædningsdele som masker, hjelme og kunstige skæg, hvis de dækker ansigtet i en tilstrækkelig grad. Det er indført i loven for ikke at komme på kant med menneskerettighederne.

En af hovedårsagerne til forbuddet er, at man vil bekæmpe, at kvinder bliver tvunget til at bære de heldækkende dragter.

I den vejledning som er udarbejdet til politiet, står ordet social tvang også flere steder. Og det er den enkelte betjents ansvar at reagere, hvis en kvinde i niqab eller burka er blevet tvunget til at bære dragten.

Imam Sherin Khankan mener dog langt fra, at et forbud er vejen frem til at bekæmpe social tvang.

- Vi kan ikke frigøre kvinder ved at krænke nogle kvinders rettigheder. Vi er nødt til at finde en anden måde at hjælpe de kvinder, som bliver undertrykt eller tvunget til at tildække sig, siger hun og slår meget klart fast, at tvang under ingen omstændigheder er okay.